Sofa-faktor

Ved du hvad... Der ..." /> Filmanmeldelse: Devil's Due - Filmpuls


dvd / blu-ray Devils Due

Skrevet den 29 oktober, 2014 | af Michella Malin Petersen

0

Filmanmeldelse: Devil’s Due

Sofa-faktor

Ved du hvad… Der er ingen grund til at forklare hvad denne film handler om. Stilen er ‘Paranormal Activity’, plottet er ‘Rosemary’s Baby’. Fjern derefter alle former for nytænkning, underholdningsværdi, spænding, atmosfære, karakter og uhygge, og så har du ‘Devil’s Due’. Og nej, jeg overdriver ikke. Denne nye gren på den efterhånden veludvoksede Found Footage-træ har taget et grundplot som vi har set en god del gange før, nemlig “der er noget galt med min baby”-historien, og derefter kigget på manuskriptet, fundet ud af at de havde absolut intet nyt at tilbyde, og derefter var der et geni der tænkte “HEY! Lad os filme hele molevitten i den der hjemmevideo-stil! Det er folk slet ikke trætte af, overhovedet!”

Jo, vi er. Misforstår mig ikke, Found Footage kan sagtens fungere med det rigtige plot, og i en troværdig sammenhæng, men her er det tydeligvis kun fordi at hvis ‘Devil’s Due’ havde været i almindelig spillestil, så kunne de ligeså godt kalde det et Polanski-remake. Men egentlig virker filmen mere som en af de der uendelige, flabede Asylum-rip off’s, a la ‘Paranormal Entity’ (som dog er lysår bedre end ‘Devil’s Due’). Hver eneste kliché fra subgenren er tilstede – der er ingen  overraskelser, ingen solide choks, intet forsøg på at skabe en form for stemning. Det er en “djævlebarns”-film der kører lige ud af landevejen, fra A, til B, til C, uden nogensinde at tage en drejning, ramme et vejbump, eller trykke en smule på speederen for spændingens skyld. De to hovedrolle-indehavere prøver ellers hvad de kan for at arbejde med minimalt, og jeg mener virkelig minimalt, karakterkød, men deres forsøg er forgæves. De bliver svigtet af håbløst materiale, uinspireret kameraarbejde, og et par instruktører der virkelig skulle overveje at tage et par ekstra år på filmskolen.

‘Devil’s Due’ rammer ikke plet på nogen af de punkter som en gyser skal stræbe efter. Du skal kigge langt efter nogen form for effektiv stemning, og uhygge er intet at komme efter. Det kunne ikke engang blive til et sølle lille jump-scare, et gimmick der ellers er næsten alle dovne gyser-instruktørers fortrukne synd. Det er altså for råddent, drenge. Når man er gyser-fan, må man være forberedt på at gå igennem en del makværker, og selvom der uden tvivl er film derude som er ringere end ‘Devil’s Due’, så kan jeg virkelig ikke huske hvornår en genrefilm har kedet mig  meget, og det eneste der er værre end en dårlig film, er en dårlig film uden nogen form for underholdningsfaktor. Alting er set før. Intet er skræmmende. Intet er underholdende. ‘Devil’s Due’ er samlebåndsmateriale af værste skuffe, og én af de mest dovne gysere jeg nogensinde har set. Spring den over – du går glip af absolut ingenting.

Ekstra materiale

Blu-Ray udgivelsen af ‘Devil’s Due’ tilbyder en lille håndfuld bonusser, blandt andet de obligatoriske slettede scener, som her varer 16 minutters tid i alt. Ingen af de slettede scener er specielt spændende, og de tilføjer ikke det store til historien, så det er ikke svært at forstå hvorfor de røg i skraldespanden. Det bliver også et styks forlængelse af filmens slutscene, der dog hverken er bedre eller værre end det endelige resultat. Bemærk at DVD-udgivelsen kun har disse slettede scener som ekstra materiale, og intet af det følgende.

Vi får også instruktørens fotoalbum fra produktionen, der indeholder en stor stak billeder af skuespillerne bag scenerne, badet i teaterblod… Ikke sindsoprivende spændende, men en meget sjov tilføjelse alligevel. ‘Radio Silence: A Hell Of A Team’ går bag om scenerne på produktionen, og tager en snak med filmens bagmænd, en gruppe af fire fyre, der kalder sig selv Radio Silence. Vi får ikke nogen umådelig spændende ting at vide, og gruppen kan godt være lidt øvertævendbydende og skoledrengs-vilde, men nogenlunde engagerede i deres arbejde.

‘Moutain Devil Prank Fails Horribly’ og ‘Roomate Alien Prank Goes Bad’ er to Youtube-lignende kortfilm, som er skabt af Radio Silence. Førstnævnte er nogenlunde kreativ og har nogle finde effekter, men sidstnævnte er forfærdelig ringe, og hverken sjov eller det mindste skræmmende. Det eneste skræmmende, er den ekstremt kunstige alien, der mest af alt ligner en oppustelig dukke.

Sidst, men ikke mindst, finder vi to ektra scener; ‘Ashes To Ashes’ og ‘The Lost Time’. Jeg er ikke helt klar over hvad meningen er med dem. De går ikke ind under “slettede scener”, og omhandler nogle andre karakterer end filmens hovedpersoner, men handlingen i dem er stadigvæk forbundet med filmen. Når det er sagt, så er begge scener, trods deres meget korte varighed, langt mere stemningsfulde og kreative end ‘Devil’s Due’ formår at være på hele dens spilletid.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Devil’s Due Michella Malin Petersen
Sofa-faktor
Ekstra materiale

Kort fortalt: Udover at ‘Devil's Due’ er fantasi-løs og uinspirerende, så er der ikke engang nok gys, gru og spænding til at underholde, og filmens 89 minutters spilletid ender med at føles som en livtidsdom.

2


User Rating: 0.9 (1 vurderinger)

Tags: , ,


Om skribenten

har et ekstra hjertebank for superhelte, gyser-genren, 80'er film, tragiske dramaer og alt af Christopher Nolan. Taler flydende i film-citater, og ville se en film om tørrende maling hvis Tom Hardy var på rollelisten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑