Skrevet den 21 februar, 2019 | af Jakob Sørensen

Filmanmeldelse: Dogman

Fra manden som instruerede den fantastiske ‘Gomorroah’ (2008), kommer her endnu en interessant film, som er og har været nomineret ved diverse Awardshows. Men, hvor god er den egentlig? Det har Filmpuls været inde og vurdere.

Historie

Dette er historien om Marcello. En lille fyr, der ejer en hundesalon i den fattige ende af byen. Når han ikke bruger tiden på at ordne hunde, passe sin datter eller spille fodbold med kammeraterne, så har han også en lille sideerhverv som sælger af kokain. Ikke store mængder, men nok til de nærmeste i byen tigger for at få en streg af de hvide stads. Men denne lille ”side hobby” får en dag alvorlige konsekvenser, i form af lokal-bøllen Simone. Han er et stort italiensk brød, der lever af kriminalitet, og hvis hang til stoffer er enorm. Simone er Marcellos ånde plageånd, og det varer ikke lang tid før den ellers respekterede ejer af hundesalonen, bliver drevet alvorligt på afveje. Men tør Marcello at sige Simone imod, og hvor går hans grænse?

’Dogman’ er ikke den nye ’Gomorroah’! Ja, filmen er rå og realistisk opsat, og filmen er på ingen måde en dårlig oplevelse, nej tværtimod. Instruktør Matteo Garrone ved godt hvordan man sætte en historie sammen, og derudover skabe en troværdig og trykkende stemning. Men, problemet er at der ikke rigtig er noget kød på siderne af dette plot. Det er basalt en film om Marcello, hans forhold til omgivelserne og hans vedholdende venskab med en person, som mere end klart forringer hans liv markant. Og det er godt fortalt, men man savner noget mere end bare det, for der er tydelige mangler. Derudover, så har denne skribent meget svært ved at have sympati med hovedpersonen. Marcello er og prøver at være en god person, en god far og en god nabo, men han er så dum og selvforskyldt i de problemer han roder sig ud i, at man desværre også går hen og bliver lidt ligeglad med ham. ’Dogman’ er en god film, som gerne vil være noget mere, men som ikke leverer på de nødvendige områder, der gør historien ekstraordinær.

Skuespil

Marcello Fonte spiller hovedrollen, og selvom jeg lige har beklaget mig over karakterens dumhed, så kan jeg ikke benægte at Fonte spiller ganske fremragende. Du føler at han virkelig gerne vil rollen, og han har også et ansigt og en statur, der gør ham interessant. Det er i hvert fald ikke underligt, at manden vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle i Cannes sidste år. Desværre, så har han plotmæssigt ikke meget at lege med, men bringer alligevel noget, der gør karakteren mere mindeværdig end filmen. Skuespilleren der spiller Simone, er også fremragende, og kunne meget vel være en ægte kriminel man havde hævet fra gaden af, så realistisk er karakteren.

Visuelt

’Dogman’ er flot filmet og klippet. Miljøet er råt, rusten og næsten post-apokalyptisk, og kunne foregå hvor som helst og ikke nødvendigvis Italien. Desværre fandt skribenten ikke kameraet legende nok, men måske for ordinær i historiefortællingen. Javist, så er der styr på denne kategori, men hvis man skal sammenligne med instruktørens andre film… så er det lidt kedeligt.

Musik og lydbillede

Der er ikke særlig mange anmærkninger her. Musik er der næsten ikke noget af, i hvert fald ikke noget som stikker ud. Lydene er fint mixet, og man bemærker ikke et tidspunkt, hvor noget virker ved siden af.

Copyright: Camera Film
Filmanmeldelse: Dogman Jakob Sørensen

Dogman - Premiere den 21. Februar 2019

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Rå, realistisk og velspillet. Men, desværre så mangler 'Dogman' simpelthen mere kød på historien, og så har man svært ved at være sympatisk overfor hoved-karakteren.

4


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



One Response to Filmanmeldelse: Dogman

  1. Line F. Svare says:

    Altid så interessant, når en enkel kategori bare er helt anderledes end de andre! Så spændende. Det lyder som en virkelig interessant film!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑