drama

Skrevet den 23 august, 2018 | af Sarah Genevey

0

Filmanmeldelse: Dommerens Valg

‘Dommerens Valg’ er et britisk drama instrueret af Richard Eyre og er baseret på Ian McEwans roman ‘The Children Act’ fra 2014. McEwan selv har også skrevet manuskriptet til denne filmatisering, der behandler spændende emner om etik og tro. Og så med Emma Thompson i hovedrollen kan det næsten ikke gå galt. Eller hvad?

Historie

Fiona Maye (Emma Thompson) er en fremtrædende dommer ved den britiske High Court, hvor hun behandler sager i familieretten. Hun er kendt for sin skarpe intelligens og empati, men den faglige succes har haft en høj pris med private sorger og et ægteskab med Jack (Stanley Tucci), der efter 30 år er ved at kollapse. Midt i sit livs største krise står hun overfor sin hidtil sværeste sag som dommer. Af religiøse grunde nægter den 17-årige Adam Henry (Fionn Whitehead) at tage imod en blodtransfusion, der kan redde hans liv, og hans forældre er enige. Skal Fiona tvinge Adam til at leve mod hans vilje? For at nå sin afgørelse besøger Fiona Adam på hospitalet – et møde, der får en helt særlig betydning for dem begge, og som ændrer deres liv.

Er der noget, jeg altid synes er super spændende, så er det spørgsmål om moral, etik og tro. Derfor er det også introduktionen til disse emner, som jeg ser som et af filmens stærkeste kort. Første halvdel af filmen fungerer rigtig godt, fordi den netop fungerer som en introduktion til etiske dilemmaer. Her kan man som seer ikke undlade selv at fundere over, hvad der egentlig er mest etisk korrekt – bør man virkelig give en ung og dødeligt syg fyr en blodtransfusion mod hans vilje? Desværre fangede filmens sidste halvdel mig ikke i lige så høj grad. Historien har virkelig potentiale og fungerer som sagt bedst i introduktions-fasen, men i løbet af anden halvdel udnyttes potentialet ikke godt nok. Dette skyldes, at hele plottet i sidste ende bliver for stift, for alvorligt og for stramt sat op, hvilket gør, at jeg ikke rigtig bliver så rørt, som jeg havde håbet på. Derudover er der noget helt andet, der irriterer mig: Når vi introduceres for succesfulde og kloge karrierekvinder på film, hvorfor ender det så altid med at handle om, hvordan dette er i konflikt med familielivet og hvordan kvindens eventuelle fravalg af børn ses som noget negativt? Det er set mange gange før, og dette lille sideløbende plot i filmen, som omhandler Fiona og Jacks smuldrende ægteskab, er bestemt filmens mindst interessante element. Vi får heller ikke nok baggrundshistorie omkring Fiona og Jack til, at vi kan investere os i deres forhold.

Skuespil

Jeg kan ikke rigtig andet end at give topkarakter for denne kategori. Emma Thompson er virkelig dygtig og troværdig  i rollen som den sparpsindige og hamrende intelligente højesteretdommer. Udover at vise karakterens åbenlyst intelligente og lettere strenge ydre, så formåede hun også at vise en sårbar og empatisk side, som man let kunne relatere til. Fionn Whitehead, der spiller over for Thompson i rollen som Adam, er også et strålende talent, som man måske bedst kender fra filmen ‘Dunkirk’. Hans portrættering af Adam er både intens, mystisk og sårbar. Fiona og Adam er et umage par, men grundet Thompson og Whiteheads skuespil er kemi på ingen måde en mangelvare.

Visuelt

Filmen er ret neutral og intetsigende, hvad angår det visuelle. Her er bestemt flotte scener, men intet udover det sædvanlige. Der er ingen elemeneter, der giver filmen nogle særlige visuelle kendetegn eller får den til at skille sig ud på anden vis. Jeg synes dog ikke, at det gør så meget i dette tilfælde, da man nok primært ønsker at fokusere på historien i denne type film – her er det så bare ærgerligt, at historien ikke er helt i top.

Musik og lydbillede

På samme måde som det visuelle skiller musikken og lydbilledet sig ikke synderligt ud. Soundtracket er kreeret af Stephen Warbeck, der bl.a. har stået bag soundtracket til ‘Shakespeare in Love’ og flere andre store film, men jeg må ærligt indrømme, at jeg allerede har glemt meget af denne films lydmæssige udtryk. Udover soundtracket er der mange scener helt uden brug af lyd, hvilket jeg faktisk godt kan lide, samt scener, hvor musikken spilles af Fiona selv. Scener, der er ret centrale for filmens handling. Disse scener fungerer helt klart bedst for mig, og jeg kunne godt have tænkt mig mere af dem.

Billede copyright: Scanbox Entertainment A/S

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Dommerens Valg Sarah Genevey
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: 'Dommerens Valg' rejser nogle spændende etiske spørgsmål, men filmens sidste halvdel formår ikke helt at røre mig. Desuden er det sideløbende plot omkring hovedpersonens privatliv uinteressant og set før. Det visuelle samt musik og lydbilledet er ikke mindeværdigt, men til gengæld leverer Emma Thompson knivskarpt skuespil overfor lige så talentfulde Fionn Whitehead.

4


Tags: , , , , ,


Om skribenten

Jeg elsker gyserfilm, både de gode og de dårlige, og bruger lidt for meget tid på at se alle mulige slags tv-serier. Jeg vil underholdes, frastødes og overraskes, og så lægger jeg især vægt på den gode historie.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑