rom-com

Skrevet den 7 november, 2013 | af Karen Sandal Fothergill

0

Filmanmeldelse: Don Jon

Med ’Don Jon’ viser Joseph Gordon-Levitt at han ikke kun er en dygtig skuespiller, han går også en lys fremtid i møde som spillefilmsinstruktør og forfatter. ’Don Jon’ er en sød, satirisk sjov kærlighedsfilm med noget på hjertet – forfriskende anderledes og oprigtig kærlighedshistorie.

Historie

For Jonny Martello (Joseph Gordon-Levitt) er livet en lang rutine og der er kun få ting, som han virkelig går op i: ” My body. My Pad. My ride. My Family. My Church. My Boys. My Girls. My Porn.”
Jonny bliver  kaldt Don Jon af hans venner – når han går i byen, så ender han altid med at få en 8er eller 10er med sig hjem. Men sex med de 8ere og 10ere giver ham aldrig samme ekstatiske følelse, som han får ved at masturbere til porno.  En nat møder han Barbara Sugarman (Scarlett Johansson), som han beslutter sig for at bejle til for hun er i hans øjne en perfekt 10er. Barbara er opvokset med eventyr og kærlighedsfilm. Hun vil dates, forkæles og vartes op af Mr. Perfect– ligesom pigerne bliver det i Hollywoodromancerne. Jon og Barbara virker som det perfekte Hollywood par, men bliver de nogensinde i stand til at finde en ægte intimitet i et forhold fyldt med forventninger baseret på de ting, som medierne viser?

Don Jon Happy Ending

’Don Jon’ er ikke en typisk romantisk komedie, så hvis det er det du regner med, så er du advaret. Gordon-Levitt sætter mere fokus på Jons udvikling og hvordan vi bliver påvirket af de forskellige medier derude i forhold til vores forventninger til en partner, og hvordan vi opfatter hinanden som objekter til at få opfyldt vores egne behov. ’Don Jon’ har nogle toner af ’500 Days of Summer’, men den er mere voksen og har mere humor. Joseph Gordon-Levitts livslange erfaring fra branchen kommer ham virkelig til gode i fortællingen af ‘Don Jon’, men nogle gange bliver den ujævn og personerne meget stereotype. Det tager for lang tid for filmen at komme med under alle de overfladiske lag, som personerne i filmen går rundt med, hvilket er en skam. Men filmen byder på en anderledes og forfriskende fortælling om intimitet og forventninger til forhold, og du er garanteret god underholdning undervejs.

Skuespil

Generelt er karaktererne noget karikerede og stereotype, men det føles hele tiden som om, at det bliver gjort med et glimt i øjet og det giver også mening i forhold til de forventninger, som filmen opstiller i starten.

Don Jon Natteliv

Jospeh Gordon-Levitt spiller Jersey drengen Jonny Martello, og den accent bliver bare aldrig charmerende – heller ikke fra Joseph Gordon-Levitt. Jonny er en meget overfladisk type og der går lige lovlig lang tid med den her stereotype karakter. Det er først langt henne i filmen, at vi ser, at der faktisk er en personlighed begravet under alt det macho bs. Det er en svær balancegang, men Gordon-Levitt gør det alligevel godt og med humor.

Scarlett Johansson gør det super, som Jersey prinsessen Barbara Sugarman. En dulle der elsker og idealiserer kærlighedsfilm og som bruger sex til at få magten. Det er en rolle, som hun udfylder rigtig godt, men som ikke kræver meget skuespil.

Julianne Moore er den modne kvinde, som han møder på aftenskole. Moore spiller en interessant karakter, og det er ærgerligt, at der ikke er mere tid til at udforske hendes nuancer.

Don Jon Familien
Tony Danza og Glenne Headley spiller Jons far og mor, og de står for en stor del af filmens humoristiske scener.

Visuelt

For de fromme af jer, så kan jeg godt sige, at de pornoscener der bliver brugt i filmen ikke bør afskræmme jer fra at se filmen. Gordon-Levitt formår for det meste at gøre brug af på en sådan måde, at det giver mening i filmen og nogle gange upper humoren. Han har også lagt detaljer i den visuelle fortællingen i forholdet mellem Jonny og de to kvinder samt Jonnys udvikling, som passer godt til historien. Her kan man virkelig se, at han har erfaring fra short movies og en forståelse for hvordan man klipper en film, så det støtter op om fortællingen. Kudos. Visuelt synes jeg, at der er en masse godbider og finesser i historiefortællingen, noget som andre førstegangsinstruktører ikke altid slipper godt fra.

Musik og Lyd

Musikken er lige som det visuelle en god komplement til historien og Jons udvikling, og det humoristiske aspekt bliver også ført videre i musikken. Selve Don Jon scoren af Nathan Johnson er et sødt, italiensk lydende track, som vi kender fra romantiske komedier – med et hint at dance. Et andet track er det mere hårdtrammende dance track, der spilles, når han er på jagt eller ser porno. Og det sidste er kongen over alle Marky Mark med Good Vibrations, som bare passer perfekt ind i filmen.

Det er Gary Rizzo der står for sound mixing til ’Don Jon’, og han har gjort et fremragende stykke arbejde. Men han har selvfølgelig også erfaringen med sig, og har tidligere samarbejdet med Christopher Nolan på både ‘Inception’ (som han vandt en Oscar for) og ‘The Dark Knight’.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Don Jon Karen Sandal Fothergill

Don Jon - premiere den 7. november

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og Lyd

Kort fortalt: Don Jon’ er en sød, satirisk sjov film med noget på hjertet – forfriskende anderledes og oprigtig kærlighedshistorie. Joseph Gordon-Levitt har et naturligt talent for at instruere og klippe en film. Jeg glæder mig til at se, hvad han finder på næste gang – også selvom det måske bliver en musical med ham og Channing Tatum.

4.6


Tags: , , ,


Om skribenten

er filmentusiast med en meget bred filmsmag, men har en særlig svaghed for gys og animationsfilm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑