Når en lejemorder er billigere end en skilsmisse. Så kan det kun g..." />

komedie dræberne

Published on 12 January, 2017 | af Maria-Louise Madsen

0

Filmanmeldelse: Dræberne fra Nibe

Når en lejemorder er billigere end en skilsmisse. Så kan det kun gå roligt galt og det kan man i den grad sige det gør i Dræberne fra Nibe.

Dræberne fra Nibe

Copyright: Nordisk Film Egmont

Historien

De to jyske håndværkere og bedste kammesjukker Ib og Edward er trætte af deres ret så livsløse ægteskab med konerne Gritt og Ingrid. De er trætte af at de ikke får noget sex eller passion fra konerne, og derfor leger de med tankerne om at leve det søde liv med alle deres sorte penge uden deres koner. Efter et kæmpe skænderi med Gritt og Ingrid hyrer Ib og Edward, i en Ti hestes brandert, en russisk lejemorder til at gøre det af med konerne. De har dog undervurderet konerne og det bliver starten på en ret så vanvittig rejse, hvor Ib og Edward selv får en lejemorder på nakken.

Historien i Dræberne fra Nibe er ikke for sarte sjæle, og man skal heller ikke være nem at forarge hvis man skal se den her. For der er skruet op for stereotyperne, den jyske accent og for alle karakterne, alt lige fra kro tjeneren der er udviklingshæmmet til taxa-chauføreren der er udlænding. Og selvom det hele bliver lidt for plat for mig, så er det en rigtig sjov idé og jeg grinte da også et par gange igennem filmen. Men det bliver simpelthen lidt for plat, og det kan godt føles lidt som om at filmen kun er lavet for at ryste folk og ikke så meget for underholdningens skyld. Faktisk synes jeg det er lidt synd, for jeg synes idéen er rigtig sjovt, men sproget bliver for overdrevet og humoren for ’’falden på halen’’ agtig.

Dræberne fra Nibe

Copyright: Nordisk Film Egmont

Skuespillet

Produktionen bag Dræberne fra Nibe har castet rigtig godt og vi har at gøre med nogle af de bedste komedie skuespillere, vi har i Danmark. Vi snakker Ulrich Thomsen og Nicolas Bro i rollerne som Edward og Ib. Og Lene Maria Christensen og Mia Lyhne i rollerne som Ib og Edwards ægtefæller. Så møder vi også Søren Malling, Birthe Neumann, Elsebeth Steentoft, Ole Thestrup og Jens Andersen. Alle sammen nogle rigtig sjove mennesker, hvilket er godt for filmen for de skaber humoren også selvom den til tider kan være lidt for grov og overdrevet.

Dræberne fra Nibe

Copyright: Nordisk Film Egmont

Visuelt

Visuelt er der ikke meget at komme efter, i starten er de etablerende skud lidt for lange og vi bruger for meget tid på at gøre det klart at vi er i en lille provins by i Jylland et sted. Ellers er der ikke noget synderligt ved det visuelle at kommenterer på. For der er virkelig ikke lagt meget vægt på det visuelle, det er historien og humoren det hele handler om og det er også fint for nogen gange kan det visuelle også distraherer lidt.

Musik og lydbillede

Det samme gælder musik og lydbilledet, her er der heller ikke noget synderligt at vedhæfte sig ved. Hvilket lyd designeren kan tage til sig, for når man ikke ligger mærke til lyden så er arbejdet gjort ordentligt. Cadeau til det.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Dræberne fra Nibe Maria-Louise Madsen

Dræberne fra Nibe - Premiere d. 12 Januar 2017

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og Lydbillede

Summary: Jeg ville gå ind og se dræberne fra Nibe hvis man har rigtig sort humor og ikke bliver forarget let. Den er sjov og man behøver ikke tænke vildt meget over filmen når man sidder i biograf mørket.

2.5


User Rating: 2 (5 votes)

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,


About the Author

Filmelsker der holder utroligt meget af film om eventyr og historiske perioder. Altid begejstret for alt hvad Thomas Vinterberg rør ved.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑