Sofa-faktor

’En flænge i h..." /> Filmanmeldelse: En flænge i himlen - Filmpuls


dvd / blu-ray

Skrevet den 12 november, 2014 | af Karen Sandal Fothergill

0

Filmanmeldelse: En flænge i himlen

Sofa-faktor

’En flænge i himlen’ er historien om Hazel og Gus, der møder hinanden i en supportgruppe for kræftramte unge. Hazel er en sarkastisk og realistisk 16-årig pige, mens Gus er en optimistisk og glad 18-årig kræft-overlever. Hazel prøver at holde afstand, men hun falder alligevel for Gus, selvom de begge ved, at deres kærlighedshistorie har en udløbsdato.

’En flænge i himlen’’ har helt klart masser af sofa-faktor – medmindre du er allergisk over for sørgelige film, og i så tilfælde skal du bare løbe langt, langt væk.…for det her er ikke en rom-com med en lykkelig slutning. Du bør dog alligevel give filmen en chance, for selvom den er sørgelig, så byder den på meget andet, der vejer op for den snottud og de pandaøjne, du sidder tilbage med, når filmen er færdig.

Jeg har set filmen et par gange, og jeg er nu i stand til at se den uden at der ender med ugly cry. Selvom det er et meget tungt og seriøst emne ‘En flænge i himlen’ give sig i kast med, så formår filmen at gøre historien til en virkelighedstro og livsinspirerende fortælling om at leve med kræft hængende over hovedet og vide, at man skal dø – som sagt, tungt. Men det leveres på en meget tilgængelig måde, der balancerer det sørgelige med hjerte og latter. Til tider går den måske liiige til kanten (og over) i forhold til realisme, men det bliver heldigvis ikke kvalmende.

en-flænge-i-himlen---bd-dvd

Størstedelen af æren for at filmen fungerer så godt, som den gør, tilfalder de to helt fremragende hovedrolleindehavere Shailene Woodley og Ansel Elgort, der virkelig bærer denne film. Vi griner og græder med dem, og Woodley skal have stor ros for hendes troværdige skuespil og charme, der gør, at man bare kommer til at holde af hende. Elgort gør det også virkelig godt i rollen som den charmerende og evigglade Gus, og vi forstår, hvorfor Hazel falder for ham….også selvom han kan virke lidt for god til at være sand og til tider minder han om en ivrig labrador hundehvalp – men hvem kan ikke også godt lide dem?!

Selve lyd og billedsiden er skarp, og der kan ikke rigtig sættes en finger på noget, men jeg må dog give min kollega Line ret i, at soundtracket nogle gange manipulere lige lovlig meget med følelserne.

Når alt er sagt og gjort, hvis du ikke har set filmen endnu, så synes jeg, at du skal smide den på en dag, hvor du har lyst til at tudbrøle og grine. Se den sammen med nogen, og hav kleenex og chokolade klar.

Extra materiale

Både DVD og Blu-ray versionerne har en del ekstra materiale, den eneste forskel er, at Blu-ray versionen har en extended version af filmen med 7 ekstra minutter, der præsenteres af forfatteren John Green og instruktør Josh Boone.

Du kan se frem til et kommentarspor med John Green og Josh Boone. Jeg elsker, når man får mulighed for at høre mere om skabernes tanker og ideer med de forskellige scener og lidt behind-the-scenes. Dette føres også videre i ’deleted scenes’, hvor vi ser og får forklaret, hvorfor nogle scener måtte lade livet ved klipningen. Der er nogle scener, som fans af bogen nok vil synes om.

‘The Stars Align’ er et 8 minutters klip, hvor John Green forklarer inspirationen til hans bog og vejen fra bog til film (Liverpool FC er involveret!), hvordan castingen af skuespillerne foregik, og de involverede kommer med deres besyv på filmens budskab.

Derudover er der 3 featurettes. ‘The Scribe On Set’ består af 4 mindre klip og er nok den mest interessante af de tre featurettes.  Det er dejligt at se, hvor godt skuespillerne kom ud af det med hinanden bag scenerne, og det kan også ses i selve filmen. Derudover er det fedt at se, hvor glad og taknemmelig John Green er for den måde, hans værk er blevet håndteret. ‘Our little infinity’ er et kort klip med Ansel og Shailene, der viser, hvor godt de to går i spænd. Musikken er en stor del af ‘En flænge i himlen’, så featuretten ‘The Music Behind Our Stars’ giver dig mulighed for at se nogle af musikerne bag, men mere interessant er den heller ikke.

Der er også et billedgalleri fra bag scenerne samt trailers til filmen.

Husk også, at du stadig kan nå at vores konkurrence om en blu-ray af ‘En flænge i himlen’.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: En flænge i himlen Karen Sandal Fothergill

En flænge i himlen - DVD/Blu-ray udgivelse d. 6. november 2014

Sofa-faktor
Extra materiale

Kort fortalt: Se filmen med kleenex ved hånden. Det her er ikke et eventyr, men en meget livsbekræftende og virkelighedstro kærlighedshistorie, der aldrig bliver kvalmende sentimental, og hvor relationerne mellem personerne bærer filmen. Hvis du overhovedet ikke er til sørgelige film, skal du nok finde dit film fix et andet sted.

4.5


User Rating: 6.6 (1 vurderinger)

Tags: , ,


Om skribenten

er filmentusiast med en meget bred filmsmag, men har en særlig svaghed for gys og animationsfilm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑