De to mes..." /> Filmanmeldelse: Escape Plan - Filmpuls

action sylveter stallone og arnold

Skrevet den 17 oktober, 2013 | af Kofi Lawson

0

Filmanmeldelse: Escape Plan

Terminator og Rambo fanget i en glascelle…sexy?

De to mest ikoniske action stjerner som galaksen har set, får endeligt deres egen solo film udenfor ’Expendables’ universet og resultatet er ’Escape Plan’. Sylvester Stallone så et innovativt koncept i manuskriptet og mente at det nuancerede plot kunne være med til at modernisere action-genren…tja…

Historie

Ray Breslin (Stallone) er verdens mest anerkendte autoritet, når det drejer sig om strukturel sikkerhed. Han er ekspert i at udtænke og bygge flugtsikre high-security fængsler og efterfølgende bevise, hvordan man kan flygte fra dem, så ledelserne kan forbedre de evt. Svage punkter i sikkerheden. Han påtager sig tøvende en sidste opgave med at forsøge at bryde ud af det ultrahemmelige, ekstremt sikrede hi-tech fængsel, ” The Tomb”, der er bygget et ukendt sted i verden efter hans egne anvisninger. Men da dørene lukker sig bag ham, går det op for ham, at nogen vil ham til livs, og at han er spærret inde for alvor. For resten af livet!

Det tvinger ham til at søge hjælp fra den livsfarlige medfange, Emil Rottmayer (Schwarznegger) for at udtænke og eksekvere den vanvittige og praktisk talt umulige plan – at undslippe det farligste og mest sikret fængsel nogensinde… – Og gøre op med dem, der forsøgte at begrave ham i The Tomb.

escape plan

Respekt til de to ”pensionister” for stadigt at holde gang i filmkarrieren.

’Escape Plan’ er en film som lider af, at man gerne vil se Stallone og Schwarznegger spille de roller som de altid har spillet. Store brød der skyder om sig og spytter one-liners til højre og venstre. Det siges at man med filmen gerne vil modernisere action genren og det klarer man fint ved at låne fra andre fængselsfilm som bl.a. ’ Escape from Alcatraz’ (1979). ’Fortress’(1992) og ’The Last Castle’ (2001). Derfor virker filmen som en stor undskyldning for at få de to action-pensionister til at optræde i en film sammen.

Man får ikke moderniseret noget som helst og som biografgænger begynder man at spekulere på om det ikke snart var på tide at de to herrer gik på rigtig pension.

Skuespil

Nogle Hollywoodskuespillere har formået at udvikle deres talent og de er derfor blevet bedre med årene. Jeg kan f.eks. nævne Johnny Depp, Sean Penn, George Clooney og Ben Affleck.

I Stallone og Schwarzneggers tilfælde virker det bare som om man er tilfreds med at være i den bane, som man altid har været i.

De to herrer viser ikke i denne film at de med så mange år på bagen har opnået erfaring i hvordan man skaber karakterer som skiller sig ud. Schwarzneggers rolle i denne film ligger lige til højrebenet, da han spiller tyskeren Rottmayer, (altså omsider en rolle hvor hans accent kan retfærdiggøres) men nej!. Rollen får ikke noget dybde og er ligeså overfladisk og one-liner spyttende som en terminator.

Stallone som gav så meget personlighed til en tynd italiensk bokser, kan ikke engang give en super intelligent flugtkonge noget ekstra udover det sædvanlig  stereotypiske action-macho skuespil…skuffende!

Jim Caviezel (Passion of the Christ) og Sam Niell (Jurassic Park) medvirker også i filmen og man skulle tro at de kunne være med til at løfte filmen med deres talent, men tværtimod beviser de hvorfor de nu hører til Hollywoods C-liste.

escape plan

Visuelt

Fængsler er ikke kendt for at være visuelt attraktive, selvom fangerne bor i gennemsigtige futuristiske plexiglasceller, har QR-koder på deres fangedragt og vagterne render rundt i ninja outfits med teatermasker (jep, meget originalt). Man har moderniseret denne film så meget at det bare ikke giver mening, også visuelt.

Jeg kunne dog godt lide måden hvorpå man visualiserede Ray Breslins analyse af et fængsel, gennem en x-ray gennemgang af hele fængslet.

escape

Musik og lydbillede

Fængselsfilm der indeholder flugt, plejer at have musiske temaer der bygger stemningen op!

Jeg gentager! fængselsfilm…

Men ’Escape Plan’ sætter ikke stemningen, og man sidder bare i en 1 time og 55 minutter og zzzz…..zzzzzzzz.

escape plan

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Escape Plan Kofi Lawson
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Jeg beder til at Expendables 3 fortsat kan retfærdiggøre, hvorfor Stallone og Schwarznegger skal arbejde sammen og håber at der ikke kommer en Terminator vs. Rambo film. Hvad Escape Plan angår...(stilhed).

2.3


User Rating: 0 (0 vurderinger)


Om skribenten

Sci-fi nørd med en svaghed for Denzeeeeel.. (altså som skuespiller)



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑