Tredje gang er lykkens gang.

Sy..." /> Filmanmeldelse: The Expendables 3 - Filmpuls


action The Expendables 3, 2014

Skrevet den 14 august, 2014 | af Simon Strand

0

Filmanmeldelse: The Expendables 3

Tredje gang er lykkens gang.

Sylvester Stallone, Jason Statham, Dolph Lundgren, Terry Crews, Randy Couture, Jet Li og Arnold Schwarzenegger er endnu en gang tilbage som Team Expendable, denne gang med tilføjelserne i skikkelse af Wesley Snipes, Antonio Banderas og Harrison Ford. De ryger igen cigarer, leverer cheesy one liners, fejrer veloverstået actionbrag med Budweiser øl og har alle igen de samme seje, lejesvende-agtige, frygtindgydende og cheesy navne som Barney Ross, Bonaparte, Yin Yang, Doctor Death, Toll Road, Gunner JensenHale Caesar, GalgoMax Drummer, Trench Mauser og… Lee Christmas… Oh yes, der er dømt bankekød med sådan nogle navne.

‘The Expendables 3’ viger sig på ingen måde fra den lejesvende-verden, som den præsenterede i det første kapitel. Der er en ny mission i vente til holdet – en mission der er den sværeste og mest personlige nogensinde. For sådan skal det jo helst være i et tredje kapitel.

The Expendables 3, 2014

Historie

Vi lægger ud med en hæsblæsende redningsaktion af Barney Ross (Sylvester Stallone), Lee Christmas (Jason Statham), Toll Road (Randy Couture) og Gunner Jensen (Dolph Lundgren), for at rede det gamle medlem af Expendables-holdet, med kælenavnet Doctor Death (Wesley Snipes). Efter en masse leg med maskingevær og eksplosioner, flyver de straks videre til den næste mission – CIA vil have dem til fat i en ond, ond våbenhandler, der går under navnet Victor Minns, der skal for den internationale domstol i Haag. Expendables-holdet sliber knivene, fylder maskingeværene og fyrer nogle one-liner af indtil de står overfor Victor Minns, som dog ikke er, hvem de tror han er. Barney Ross må sande, at hans gamle kammerat, Conrad Stonebanks (som også er blevet døbt et badass navn), spillet af Mel Gibson, alligevel ikke er død, men faktisk blevet en grum våbenhandler. I konfrontationen med Stonebanks bliver Hale Caesar (Terry Crews) næsten dødeligt såret, og ender med at skulle kæmpe for livet i en hospitals seng.
Frygten for at resten af hans hold skal lade livet rammer pludselig Barney, og han mener derfor det er bedst de går hver til sit. Han ender med at samle et nyt, yngre hold, bestående af Victor Ortiz, Glen Powell, Ronda Rousey og Kellan Lutz, som kan få ram på Stonebanks en gang for alle.
Men er ungdommelige krigere virklig bedre end gamle mænd, med rynker og 80’er actionfilms erfaring? Barney Ross står uanset hvad overfor den hårdeste udfordring nogensinde.

Man skal ikke være et geni for at gennemskue hvad Sylvester Stallone så gerne vil med Expendables-filmene – han savner de gode gamle actionfilm, hvor heltene ikke havde superkræfter som Hulk, Thor, Batman, Superman, Spider-Man og Captain America, men bare havde hård hud på knoerne, granater i lommerne og udførte velplaceret cirkelspark. Og dette tredje kapitel gør det også ganske godt og er en underholdende affære – faktisk er undertegnede tilbøjelig til at sige at det er den bedste af de tre film.

The Expendables 3, 2014

Filmen tager lige akkurat ikke sig selv for seriøst, og har også sine humoristiske sider. Man kan dog ikke helt holde sig fra den cheesy attitude, som film af denne kategori tit kan være søbet ind i, men det er noget man må tage med, når man går ind og ser en film med et navn som ‘The Expendables 3’. Der leveres solid action, bragende eksplosioner, nævekampe, mere action, flere eksplosioner, referencer til tidligere film af da gamle gæve actionhelte, Stallone, der løber væk fra eksplosioner mens han råber med en skæv underlæbe og herlig dynamik og sammenspil mellem medlemmerne af Expendables-holdet. Og så har den en af de mest hæsblæsende og actionfyldte tredje akt, som nok skal rive publikum rundt.

Producenterne har dog valgt at nedtone den blodige del en del – de to tidligere film blev ‘R-Rated’, hvilket svarer til hvad blodig og gory gyser og thriller film får (eksempelvis ‘Saw’-filmene), hvor dette tredje kapitel altså har fået ‘PG-13’ censuren, hvilket betyder at børn helt ned til 13 år, kan tåle at se denne film. Det er ikke så underligt, da det andet kapitel, ‘The Expendables 2’, var en lille skuffelse indtjeningsmæssigt. Det ødelægger dog ikke oplevelsen, at versionen, man ser i biografen ikke er lige så voldsom, som den angiveligt vil blive, når den kommer ud på Blu-Ray og DVD. Den er en ganske underholdende affære uanset hvad.

The Expendables 3, 2014

Skuespil

Når man nævner castet fra en film som ‘The Expendables 3’, så lover det ikke ligefrem Oscar-værdige præstationer. Og castet gør da også kun det, de allerede har bevist de er gode til – spille hårdkogte actionhelte, der heldigvis også har en humoristisk side.
Wesley Snipes, Harrison Ford og Antonio Banderas er herlige tilføjelse, der bringer mere humor til castet, og Mel Gibson præsterer også ganske udemærket som filmens skurk.
Filmen leverer ingen følsomme momenter, eller scener, hvor man virkelig føler man kommer ind under huden på karakterene. Skuespilmæssigt leverer den altså hvad man kan forvente – man kunne dog godt savne en smule mere dybe i karakterene, som man nu har fulgt i tre film.

Visuelt

Der leveres som sagt solid action, og man føler man har overblikket over hvad der sker hvor, når det hele går meget hurtigt, hvilket ellers nemt kan gå galt, ved action film som denne. Alle de visuelle CGI effekter kunne dog godt gøres en del bedre – det ligner lidt for meget et billigt computerspil, når de ikke lige har haft råd til at sprænge en dyr militær helikopter i luften. Til gengæld er de rigtige eksplosioner nærmest en fryd for øjet, og man kunne godt have ønsket sig, at de holdt sig til de praktiske effekter igennem hele filmen.

Musik & Lydbillede

Musikken minder meget om det fra de to tidligere film. Det giver ikke et større indtryk, end at det fungere fint under action sekvenserne og de få episke øjeblikke, der sker i filmen. Lydeffekterne ved eksplosionerne og alle action sekvenserne fungerer til gengæld særdeles godt og blæser en tilbage i sædet i biografen.

The Expendables 3, 2014

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Expendables 3 Simon Strand

'The Expendables 3' - vurdering

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik & Lydbillede

Kort fortalt: Stallone og co. leverer endnu en gang en solid omgang action og underholdning, der er den bedste af de tre film, og som vil falde i god jord hos alle fans af actionheltene.

3.8


User Rating: 4.2 (1 vurderinger)

Tags: , , , , , , , , , ,


Om skribenten

tidligere elev fra European Film College med en bred smag for film og 'Independence Day' som absolut guilty pleasure.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑