’Guldkysten’ er instrueret af Daniel Dencik (ikke at forveksle me..." />

drama

Published on 2 July, 2015 | af Line F. Svare

0

Filmanmeldelse: Guldkysten

’Guldkysten’ er instrueret af Daniel Dencik (ikke at forveksle med hans bror skuespilleren David Dencik). Daniel Dencik er uddannet filmklipper, men startede sin karriere som forfatter i 1998. Debutfilmen kom først i 2012 og han har siden instrueret tre dokumentarfilm. På trods af at hans filmograpfi ikke er så lang, så har han allerede vundet en Robert og fået stor ros og succes. Bl.a. dokumentaren ’Ekspeditionen til verdens ende’, som er en anderledes og eksperimenterende dokumentar hvor en række kunstnere og videnskabsmænd sejler til det Nordøstlige Grønland for at undersøge verden og filosofere over livet. ’Guldkysten’, er Daniel Denciks første spillefilm, men han fat i velkendte temaer, som filosofering over livet, udforskning af ukendte steder og søgen på forståelse af hvad og hvem vi er.

Guldkysten. Jakob Oftebro. Læs anmeldelsen her på Filmpuls.dk

Fotograf: Martin Munch

Historie

I ’Guldkysten’ bliver den danske botaniker Wulff (Jakob Oftebro) sendt til dansk Guinea af kongen, for at arbejde med en kaffeplantage. Derhjemme venter hans forlovede, (Luise Skov) som han skriver breve til. Wulffs liv forandres meget under opholdet, og stedet får ham til at tænke over livet, naturen og mennesket. Slaverihandel er ikke længere lovligt i det område, men der er stadig slaver og Wulff føler sig meget distanceret fra den måde de andre hvide mænd opfører sig på og den ubehagelige behandling de sorte får. ‘Guldkysten’ er inspireret af virkelig personer og begivenheder efter 1836 i området ved Afrikas Guldkyst, og filmen er delvist baseret på Wulff Joseph Wulffs (ja det hed han) breve og dagbøger.

Man skal ikke regne med man går ind for at se et romantisk og lettilgængeligt periodedrama, med flotte balkjoler og en spændende tid uden nutidens elektronik. ’Guldkysten’ er en enormt barsk og hård film, og der er ikke noget lykkeligt eller smukt ved filmens handling.

Guldkysten. Jakob Oftebro. Læs anmeldelsen her på Filmpuls.dk

Fotograf: Martin Munch

Filmen består af tre hovedelementer – billeder, Wulffs tanker og fantastisk musik. Filmen er på nogle punkter nærmere et kunstnerisk billede, end en fortælling med handling, og det er ikke mærkeligt, at instruktøren Daniel Dencik er forfatter og digter. Man forsvinder helt væk i filmens billeder og lyd, og man oplever følelser og forskellige sanser og bliver næsten helt slugt ind i filmen. Filmen er båret hovedsagligt af en voice-over, som er Wulff der fortæller – og her er brugt stykker fra Joseph Wulffs dagbog og breve. Wulff filosoferer og tænker over livet, mennesket og især naturen, som han lidt efter lidt begynder at forstå og se anderledes. Det er ret interessant, og størstedelen af filmen føles som om, at der kunstneriskvist er blevet sat flotte billeder til en, som læser Wulffs ord op.
Filmen er ikke båret af en hel tydelig fast handling, og heller ikke rigtig løsning af konflikter, for der kommer ikke rigtig nogen løsning. Det vi oplever, er højdepunkter af Wulffs tid på Guldkysten, og det giver mening, at det vi får fortalt, er det han har skrevet i brevene til sin forlovede. Man hopper fra scene til scene, som alle er meget korte, og dykker ned i Wulffs oplevelser og tanker. Der er aldrig rigtig nogle forklaring på tingene, med mindre Wulff fortæller dem. Intet bliver skåret ud i pap, tværtimod. Der er mange ting man ikke får af vide. Det er filmens stil, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide, især fordi den ikke lægger op til at være en historiefortælling om 1830’erne.

Guldkysten. Jakob Oftebro, Adam Ild Rohweder. Læs anmeldelsen her på Filmpuls.dk

Fotograf: Martin Munch

En egentlig rigtig hovedkonflikt i ‘Guldkysten’, kommer også først sent, hvor filmen faktisk tager fat og nærmest får en rigtig handling og fortællingsmodel i en vis periode. Det virker på nogle punkter lidt skizofrent, men jeg kan faktisk meget godt lide det, Wulff Joseph Wulff var en rigtig person, og virkeligheden er jo ikke bygget op som en flot berettermodel. Tilgengæld har jeg så efterfølgende fundet ud af, at mange af tingene der sker med Wulff i filmen, især hele slutningen, faktisk ikke er historisk korrekt – overhoved. Det er et stort minus, ifølge mig, og faktisk meget skuffende. Især pga. den måde filmen er skabt på, uden meget handling, og med Wulffs oplevelser som det eneste i hele filmen, så man tænker at det det sker, da må være historisk rigtigt. Jeg føler også at Daniel Dencik på en måde lader filmen give sig ud for noget den ikke er, selvom han selv har gjort klart i interviews, at den ikke er historisk korrekt.

Jeg kan godt forstå Daniel Denciks projekt, det var, fortæller han selv, hans hensigt at skabe et drømmende værk, som var på øjenhøjde med de unge mennesker i filmen. Unge som må forlade deres ungdom. Det er interessant hvordan Wulff, en ung mand, opdager verden og udforsker livet – jeg kan sagtens mærke hans udvikling og hans følelser, og jeg synes, at det er lykkes Dencik på et rigtig flot måde. Også at skabe en lighed med tiden, 1830’erne, hvor der var en søgen efter helhed og forståelse af naturen. Men da filmen i sidste halvdel begynder at udvikle sig til at have mere handling og konflikt, undrer jeg mig meget over det valg, da det ændrer filmens stil – og nu når det jo ikke er historisk korrekt. Var det historisk korrekt, ville jeg være begejstret over den udvikling. Jeg må dog erkende, at på trods af at jeg føler mig meget snydt, så kunne jeg jo godt lide den ændring filmen tager, før jeg vidste det ikke var historisk korrekt. Så måske skal man bare lade være med at tænke så meget over det.

Guldkysten. Jakob Oftebro, Anders Heinrichsen. Læs anmeldelsen her på Filmpuls.dk

Fotograf: Martin Munch

Filmen kan til tider mangle en smule sammenhæng og uddybelse nogle steder. Jeg synes ikke det gør noget, at der ikke er meget handling, men der kunne godt være lidt mere uddybelse, så man føler en sammenhæng i tingene. Den er lidt af en rodebutik til tider, noget som på den anden side jo også giver filmen en realistisk fortællestemme og virkelighed, og får det til at virke som ægte historie. Det er også ofte, at voice-overen tager over, og fortæller hvad der er sket, i stedet for det bliver vist med billeder, det synes jeg er lidt ærgerligt.

Handlingen og Wulff er ret fangende og betagende. Det er ikke en spændingsfyldt historie, hvor man sidder ude på kanten af sædet, men nærmere en film hvor man lader sig forsvinde ind i følelsen. Filmen sidder i én, lang tid efter rulleteksterne er forbi. Jeg sad lidt med en følelse af nyttesløshed og fortabelse, og også sorg, ved filmens slutning, og det viser at jeg har investeret mig selv meget i filmen undervejs.

Skuespil

Tænk vi allerede er nået her til. Jeg anmelder en film hvor Jakob Oftebro har hovedrollen! Jeg er så stolt. Jeg må sige at jeg meget hurtigt blev vild med norske Jakob Oftebro da han (for mig) første gang dukkede op i ’Kon-Tiki’. Og lige siden kan man sige karrieren har taget fat, især nu på dansk film. På bare ET år, har vi set ham i ’Lev Stærkt’, ’Kraftidioten’, ’Når Dyrene Drømmer’, tv-serien ’1864’, ’Skammerens Datter’ og nu ’Guldkysten’. Okay træk lige vejret, søde. Jeg kan ikke lade være med at frygte at han er på vej ned af samme vej som Pilou Asbæk, og derved pga succesbølgen siger ja til næsen alle film, og folk derved meget hurtigt bliver træt af at se på ham.

Guldkysten. Jakob Oftebro. Læs anmeldelsen her på Filmpuls.dk

Fotograf: Martin Munch

Men min kærlige frygt til side – der kommer nok til at gå meget lang tid (måske aldrig), før jeg bliver træt af se på dét ansigt. Jakob Oftebro er en virkelig dygtig skuespiller, og jeg kan ikke lade være med at blive glad hver gang jeg ser ham spille. Hans præstation i ’Guldkysten’ er blændende og fantastisk. Han bærer hele filmen på sine skuldre, da der ikke rigtig er meget fokus på mange af de andre – og det gør han selvfølgelig uden problemer. På en stor del af den visuelle side, går hans skuespil ud på at stå og stirre en del ud i luften, men når det så tager til og han den ene gang efter den anden, kommer helt ud i den ene ende af følelsesregistret, så overvældes man hurtigt af hans talent. Der er egentlig ikke så mange direkte replikker forbundet med hans fysiske skuespil, da der ikke er meget dialog, men der er en hel del monologer i voice-overen, og det er egentlig der en stor del af hans skuespil ligger. Men også her, er der ikke en finger at sætte på hans måde at løfte opgaven på. Jakob er virkelig dygtig, og jeg kan simpelthen ikke finde på noget dårligt at sige om ham, anden end, at det er uhyggeligt så tynd han er blevet til denne rolle.

Danica Curcic er også en nyudsprunget blomst i den danske filmbranche, og har begyndt en fantastisk karriere, som er rigtig godt på vej. Hendes rolle i filmen er ikke særlig stor, og det meste af tiden taler hun om gud. Men altså, hun gør det da uden beklagelse i de få scener som hun har. Jeg forstå dog ikke helt hendes karakters betydning i filmen – eller hvorfor hun overhoved er der. Det er lidt ærgerligt, hvis intentionen var at hun skulle betyde noget i filmen, men personligt gør det ikke så meget for mig, rollen er ikke særlig interessant.

Guldkysten. Danica Curcic. Læs anmeldelsen her på Filmpuls.dk

Fotograf: Martin Munch

I filmen er også Luise Skov, Anders Heinrichsen, Morten Holst og Adam Ild Rohweder i mindre roller. Alle gør det rigtig fint, der er ikke noget at klage over. Men Jakob Oftebro er den eneste med en egentlig rigtig stor rolle.

Visuelt

‘Guldkysten’ er båret meget af billederne, og hvad de kan fortælle. De skal komplimentere voice-overen og skabe de følelser som Wulff går igennem. Det er på nogle punkter ret drømmeagtigt, som et fjernt minde, med fokus på naturens små detaljer. Der er både utrolig flotte og spændende billeder i filmen, men så er der også lidt intetsigende af slagsen. Men det er hovedsageligt den smukke natur og landskab, som får fortjenesten af de smukke billeder. Der er blevet filmet i smukke Ghana og Burkina Faso, og det har skabt nogle fantastiske billeder. Jeg synes godt der kunne være brugt en smule mere tid på at dvæle ved nogle af disse flotte steder, det havde også passer godt til filmens stemning.
Der er udover naturen, da også nogle virkelig flotte framings og kompositioner af billeder. Mange af billederne er meget levende og når de tager sig tid, svæver de på et måde i virkeligheden – det føles realistisk, som så man ting gennem Wulffs øjne.

Guldkysten. Jakob Oftebro. Læs anmeldelsen her på Filmpuls.dk

Fotograf: Martin Munch

Musik og lydbillede

Den amerikanske komponist Angelo Badalamenti, har komponeret musikken. Han har bl.a. lavet musikken til Twin Peaks og mange af David Lynchs film. Og wow, sikke et soundtrack. Filmen havde været noget helt helt andet uden den musik. Den er enormt smuk, og giver en fantastisk følelse og liv til billederne. Der er både smuk stille og roligt stryger musik og hård og voldsom musik med elektroniske lyde, måde moderne og hel klassisk musik.
Musikken har klart taget overhånden, og det føles ofte som om, at billederne er lavet til musikken og ikke omvendt. Det er på en positiv måde, for musikken skaber liv og følelser til hele filmen, arbejder sig ind mellem hver eneste lille sprække og skaber det som filmen er. Det er næsten som om, det kunne være en musikvideo, også med manglen på en egentlig skarp handling. Musikken skaber nogle gange en svævende meditationsagtig følelse, og fanger en og holder en fast til billederne.
Det negative jeg har at sige om lydsiden, er den enormt irriterende eftersynk – jeg er så træt af, at det lyder så dårligt når replikkerne bliver indtalt efterfølgende. Det er så tydeligt kunstigt, og man får følelsen af, at replikkerne ikke er sagt på stedet. Øv! Nu må dansk film altså snart få det løst!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Guldkysten Line F. Svare

Guldkysten - premiere den 2. juli 2015

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Summary: 'Guldkysten' er en smuk spillefilmsdebut for instruktøren Daniel Denciker. Filmen en fantastisk sanselig oplevelse, hvor billeder og fantastisk musik er i højsædet, og voice-overen filosoferer over livet og naturen. Jakob Oftebro gør det fantastisk, og bærer filmen alene på sin skuldre.

5.3


User Rating: 0 (0 votes)

Tags: , , , , , , , ,


About the Author

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑