Historie

I år 1999 fortalte Bh..." /> Filmanmeldelse: Happiness - Filmpuls


dokumentar

Skrevet den 2 december, 2014 | af Line F. Svare

0

Filmanmeldelse: Happiness

Historie

I år 1999 fortalte Bhutans konge, at han ville give adgang til internet og tv, hvilket skabte stor begejstring. I en lille landsby oppe i bjergene lever den sidste befolkning uden elektricitet, men nu er det tid til at få elektriciteten, og derved tv, til byen. Filmen har fokus på 8-årige Peyangki, som bor I landsbyen med sin mor. Moren beslutter at han skal være munk, da det er den eneste måde han kan få nogen form for uddannelse. Peyangki er rastløs og keder sig som munk. En dag tager hans onkel ham med på en 3 dages lang rejse fra landsbyen til landets hovedstand, for at købe et tv.

Synopsen er som sådan ret spændende, og jeg kunne se en masse muligheder. Men det er som om, at instruktøren ikke har haft nok stof. Størstedelen af filmen, indeholder Peyangki som leger eller render rundt i landsbyen – det vil jeg ikke klage over, det er et fint portræt og meget smukt sted de bor, men ikke rigtig det portræt filmen lægger op til.

Happiness. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Det er en observerende dokumentar lige umiddelbart. Instruktøren og kameraet er usynlige og der er ingen interviews eller svar på spørgsmål. Men jeg tror dog, at det ville have gjort filmen mere spændende, hvis den havde interviews, da det ville få personerne til at forklare hvordan de følte.
Men så usynlig er kameraet så heller ikke – Det er tydeligt at tingene der sker, er påvirket af kameraet. Mange af scenerne føles ret opsatte og nogle gange virker det også som om, at personerne har fået at vide hvad de skal sige og gøre. Personerne virker ret påvirkede af at der er kamera på, men det er selvfølgelig også virkelige mennesker, og ikke skuespillere, men det er ret ærgerligt, at de ikke føler sig tilpas med kameraet. Hovedpersonen, den 8-årige Peyangki, er til gengæld simpelthen så sød og charmerende. Han siger nogle fantastiske ting, og han virker som en af de få, som en oprigtig og virkelig person – og er helt upåvirket af kameraet. Man bliver glad af at se på ham, og mon måske dét er det endelige resultat af filmen – det er ihvertfald dét jeg får med mig fra filmen. Alt positivt ved filmen er den lille drengs fortjeneste, uden ham var filmen intetsigende.

Happiness. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Filmen er overordnet da meget fin, og jeg synes der er nogle rigtig fine og søde scener. Det er da også spændende at se lidt hvordan livet i Bhutan er, som jo er meget anderledes fra Danmark. Jeg er især glad for scenerne i templet, hvor der er et par små hverdagscener og forskellige ting som Peyangki oplever som munk. Der bliver dog aldrig gået helt i dybden og filmen mangler fokus og et mål – det er ikke helt tydelig hvor den vil hen.

Emne

Jeg tror filmens egentlige ide, er at vise en simpel landsby uden elektricitet og få os til at forholde os til denne, i forhold til vores liv. Men jeg føler at jeg selv skal grave meget, for at se det i filmen. Især fordi filmen virkelig mangler et tydeligt fokus, den hopper meget frem og tilbage, og dykker ned alt for mange steder. Fokus ændrer sig hele tiden – er filmen et billede på en fattig og meget afskåret landsby i Bhutan? Vil instruktøren vise livet som 8-årig munk? Vil han vise den store forskel på storby og lille landsby? Vi får en smule af hver, og mangler en egentlig fordybelse.

Happiness. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Imens jeg så filmen, tænkte og følte jeg undervejs, at filmen burde og måske var på vej til at lægge fokus på:
1. Peyangkis rejse fra landsbyen til storbyen, samt oplevelsen af storbyen med det stor kulturchok. Denne del af filmen, kommer først rigtig sent inde i filmen, men kunne godt gøre sig som et sent fokus med langt forspil – men det bliver aldrig fokus. Rejsen tager 3 dage, så man skulle tro man kunne få nok materiale her – men det kan højest være 7 minutter af filmen som er rejsen. Vi ser også Peyangkis oplevelse af storbyen og en smule kulturchok, men det ikke markant og fylder ikke meget, på trods af, at det er første gang han er udenfor sin landsby. Det vi ser er rigtig fint, men det er langt fra hovedparten af filmen, og når man får af vide, at de har været i byen i mindst 2 uger, så er jeg virkelig overrasket over, at der ikke er mere materiale. I filmen føles det som om, at de kun er der 1-2 dage. Øv.
2. Jeg troede fra starten af at filmen ville skabe en konflikt og stille spørgsmål, ved at fordybe sig i, hvordan tv og elektricitet ændrer landsbyen. Det oplever vi desværre aldrig, da de bruger hele filmen på at sætte el-masterne op. Det er også som om, at filminstruktøren er mere opsat på, at det med elektriciteten og tv er en stor ting, end landsbybeboerne selv er. Selvfølgelig synes de det er spændende, og Peyangki er da også interesseret i at elektricitet og tv skal komme til byen, men mere opslugte er de heller ikke. Det virker lidt søgt, det forsøg på at få et tema og en udvikling stillet op, og det er som om, at instruktøren undervejs lidt har droppet det, og derfor har måtte fylde filmen op med alt mulig andet.

Happiness. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Jeg vil ønske jeg fik svar på det, som jeg føler titlen ‘Happiness’ lover. Bliver landsbyen lykkelig af at få tv? Gør tv virkelig den 8-årig dreng lykkelig? Det er først de sidste fem minutter i filmen, at elektriciteten er kommet til byen og landsby-befolkningen sidder og ser tv. De sidder stumme og blanke foran tv’et. Og ja, man kan da godt på en måde føle, at det viser den mangel på liv og socialitet tv medfører. Men okay, de har lige fået et tv og ser tv for første gang i deres liv – det er måske meget normalt de sidder helt stumme og opslugte.
Og det sker først som den aller sidste scene i filmen, og spørger I mig, så slutter filmen hvor den burde starte.

Visuelt

Visuelt er filmen virkelig flot. Bhutan er et smukt land, og landsbyen ligger i en dal, omringet af smukke bjerge. Peyangki løber rundt omkring i det smukke landskab, og med hans orange dragt giver det en fantastisk kontrast. Der er klart meget fokus på det visuelle, og det er også et must at udnytte, at man er i sådan et smukt land.

Musik og lydbillede

Musikken er fin, men der er ikke så meget af sige om den. Den har ikke gjort noget specielt stort indtryk på mig. Mange af scenerne står alene uden musik, hvilket er at foretrække, da det trods alt er en dokumentar og derfor gør scenerne mere virkelige.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Happiness Line F. Svare

Happiness - blev vist under CPH DOX 2014

Historie
Emne
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Filmen er visuel rigtig flot, og hovedpersonen er utrolig sød og charmerende. Men ellers mangler filmen fokus og kan ikke rigtig finde ud af hvad den egentlig vil. Det er ikke rigtig en rød tråd, og filmen slutter hvor den egentlig burde starte.

3.3


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑