gyser

Skrevet den 28 juni, 2018 | af Anders Bjerg

0

Filmanmeldelse: Hereditary (Ondskabens hus)

Det kan godt være, at filmens titel er en udfordring at udtale, men det ændrer ikke på, at ’Hereditary’ er én af de mest ventede gyserfilm i lang tid. Produktionsselskabet bag filmen, A24, satser ofte på mindre film med store ambitioner, hvor ”indie-instruktører” får større kreativ frihed, til at lave netop den film de ønsker. Dette har bl.a. givet selskabet et par Oscar-statuetter – herunder for bedste film til ’Moonlight’ – og dermed også enorm respekt i filmens verden…

Når det kommer til gyserfilm, så er A24 skræmmende gode til at give det hungrende horror-publikum hvad de er sultne efter; nemlig gyserfilm, som gør mere og tør mere, samt skubber til genren og dens standarder. ’The Witch’, ’Green Room’ og ’It Comes at Night’ er alle populære titler under A24 kølige kontrol. Mon ’Hereditary’ kan hamle op med sine konkurrenter og levere en vaskeægte vanvidsoplevelse for dem, der trænger til et terroriserende godt gys?

Historie

I ’Hereditary’ følger vi en familie, herunder moderen Annie Graham, som efter sin mors død begynder at opleve besynderlige ting, hvilket også rammer resten af familien. Denne tumult sætter familiens allerede falmende bånd på prøve; specielt da mysteriet omhandlende bedstemoren begynder at folde sig ud og langsomt sætter gang i noget, der muligvis har dæmoniske og spirituelle rødder…

© A24, Nordisk Film

’Hereditary’ sparer bevidst på sine dæmoniske kræfter, men er ikke bange for at spænde sin muskuløse spændingskurve helt ud og hive uhyggen direkte fra karakterernes sammenspil og ikke mindst modspil. Filmen formår at stable en solid historie på benene, der har sit afsæt i tematikker, som vi alle kan relatere til, hvilket gør karaktererne og historien mere troværdig og ikke mindst uhyggen mere rammende, når den først slår til. Men er du til gengæld på jagt efter en gyserfilm, hvor gysene kommer som perler på en snor, så er ’Hereditary’ ikke din film. Derimod, hvis du godt kan lide en god historie, der langsomt får din hals til at snøre sig sammen, alt imens den imponerende atmosfære kvæler ilten i biografsalen, så er det bare med at få købt en billet!

’Hereditary’, eller ’Ondskabens hus’, er dog ikke nogen perfekt film og den her langsomme men selvsikrer fortællerstil er set før – og ikke mindst bedre – efter min mening. Der begynder at tegne sig et mønster i gyserproduktioner fra A24, hvor disse ellers ret originale fortællinger alligevel læner sig meget op ad en stil, som køres igennem med fast hånd i resten af selskabets produktioner… Har man set ’It Comes at Night’ og ’The Witch’ så ved man lidt, hvad man kan forvente. Stilistisk set, så kommer førstnævnte tættest på ’Hereditary’, alt imens historien godt kunne læne sig op ad fx ’The Witch’, hvis vi flytter fortællingen et par hundrede år tilbage. Slutningen på de to film er faktisk heller ikke langt fra hinanden. Måske er jeg for kræsen eller for tidligt ude med riven, men selvom A24 har en høj produktionsværdi og til stadighed laver bedre og mere kompetente film end dit gennemsnitsgys, så føler jeg lidt, at der mangler noget fornyelse på visse punkter.

© A24, Nordisk Film

Gysergenren er muligvis der, hvor en såkaldt skabelon er allermest iøjefaldende og hvor ”horrorhåndbogen” næsten altid kan spottes. Alligevel, hvis en gyserfilm får sit publikum til at glemme, at de ser noget de har set før, så har filmen gjort sit job godt. ’Hereditary’ lykkedes på dette punkt, men kun momentært, og filmen har desuden en overraskende vending tidligt i historien, som rammer en hudløs høj brutalitet, den aldrig helt kommer i nærheden af igen. Mytologien omkring filmen føles, til tider, forhastet og selvom slutningen bygges nogenlunde beundringsværdigt op, så går det alligevel lidt for stærkt til sidst og derfor slutter filmen også, efter min mening, for hurtigt og ikke mindst lettere uforløst…

Skuespil

Endnu engang, som tidligere set hos A24, er denne gyser fyldt med garvede skuespillere, der virkelig leverer varen. Toni Collette giver en bundsolid og bevidst ustabil præstation, som en prøvet mor der konstant kæmper med følelsesmæssige mén – efterladt af de levende såvel som de døde. Gabriel Byrne er kompetent i rollen som den støttende, omsorgsfulde fader, alt imens det er de to unge talenter, der virkelig stjæler showet! Milly Shapiro er et nyt og lovende talent i filmverdenen, alt imens Alex Wolff beviser, at han ikke er kommet til Hollywood blot for at tjene penge og have det sjovt. Han er ærlig talt absolut sublim i sin rolle og formår at få overraskende mange nuancer og skuespilmæssige stilarter med i sin præstation.

© A24, Nordisk Film

Visuelt

På den tekniske front skuffer filmen heller ikke, og produktionsværdien er lige en tand højere end ”mainstream-mængden”, hvilket bestemt giver filmen mere bid. Det visuelle er velovervejet og gennemført uden at være pragende. Det er jordnært i en ellers spirituel fortælling, hvilket skaber en professionelisme og overbevisning, der er yderst velkommen i den her type film.

Musik og lydbillede

En kompetent men klassisk omgang uhygge fylder lydbilledet fint op igennem filmen. Men har du set en gyser eller to før, om onde ånder og dæmoniske kræfter, så ved du lidt, hvad du kan forvente. Sataniske noter og dybe pulserende toner har en fast plads på første række i ’Hereditary’. Det er som sådan effektivt nok, men som gyserfan, så forventede jeg lidt mere på denne front.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Hereditary (Ondskabens hus) Anders Bjerg

Hereditary (Ondskabens hus) - premiere den 28. juni

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’Hereditary’ tager sig tid til at opbygge sin historie og udpensle sit persongalleri, men på visse punkter virker det hele også lidt som et spil for galleriet. Jeg har respekt for en gyser, der tør tage sig tid og vil noget mere end bare at skræmme, men ’Hereditary’ har ikke helt nok bid til at blive siddende i kroppen. Der er ting, vi aldrig helt får svar på, og der er spændende elementer undervejs, der desværre ikke bliver udnyttet til fulde. Det er ærgerligt, for filmen har et interessant afsæt, den sætter sig bare aldrig rigtig til rette i kroppen og for mit vedkommende kræves ingen eksorcisme for at få filmen til at forsvinde fra både krop og sjæl efter jeg har forladt biografen. En solid omgang gys der dog er set bedre før…

4


User Rating: 5.9 (1 vurderinger)

Tags: , , , , , , ,


Om skribenten

Filmentusiast med kærlighed til filmmediet - uanset genre og stilart... En film skal have noget godt at byde på, så længe fokus er tydeligt og filmen er stensikker og ikke mindst selvsikker i dét den ønsker at fremføre. Så kan mesterværker findes i mange filmhjørner...



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑