drama hundeliv. Læs anmedelsen på filmpuls.dk

Published on 17 June, 2016 | af Line F. Svare

0

Filmanmeldelse: Hundeliv

Spillefilmsdebutanten René Frelle Petersen er både manuskriptforfatter og instruktør til gårsdagens premierefilm ‘Hundeliv’. Han har tidligere instrueret og skrevet et par kortfilm, samt Sjit Happens tv-episoder.

Måske han skulle have holdt sig til kortfilmene?

Historie

Søstrene Sofia (Julie Brochorst Andersen) og Olivia (Simone Lykke) bor i en campingvogn ude i gården, og hjælper til i køkkenet på bodegaen som Olivias voldelige far ejer. Sofia opdager at hendes far stadig lever og de to piger flygter fra Olivias voldelige far, for at finde Sofias far, Adam (Alexandre Willaume). Men Adam er ramt af PTSD, er meget psykisk ustabil, og vil ikke have noget at gøre med pigerne.

Hundeliv. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Mike Kollöffel

Filmen har svært ved at finde sit fodfæste. På den ene side, forsøger den at være et alvorligt og mørkt dansk socialrealistisk drama. På den anden side, et let amerikansk drama.

Emnet i sig selv er ellers dystert og mørkt, men pga. den måde historien bliver fortalt på, virker det hele urealistisk. Stemningen er let, og svær helt at finde ud af. Den er meget overfladisk, og når aldrig dybt nok ned
Replikkerne, karakterne og begivenhederne er utrolig overdrevne. Havde filmen været amerikansk, ville det være et lettilgængeligt drama. Jeg tænker det godt kunne fungere som en dårlig udgave af ’Winter’s Bone’. Hvis nogle fortalte mig at det var en dansk genindspilning af en amerikansk sydstatsfilm, ville brikkerne falde på plads for mig. Og jeg ville tænke: Fair nok, men mærkeligt valg.
Der sker mange begivenheder i løbet af filmen, som ville være acceptable for en amerikansk film, men meget svære at forstå i en dansk. Bl.a. Adam, som ikke er helt psykisk okay, hvilket hele byen ved, har 10 geværer i sit hus og skyder efter folk – men politiet gør intet ved det? Og den ellers så venlige og rolige politibetjent, som pludselig siger “hvis der sker noget (som i: I bliver skudt) er det jeres egen skyld”. Hver gang de ting sker, sidder man med store øjne og tænker ”øøøh hvad??”.

Hundeliv. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Mike Kollöffel

I et dansk miljø, bliver filmens plot alt for alvorligt og overdrevent, samtidig med at begivenhederne slet ikke bliver taget seriøse nok. Det er okay at behandle et usædvanligt og barsk emne – og fortælle ting som (næsten) ikke sker i Danmark. Men når filmens univers er vores virkelige verden, så forventer vi altså, at miljøet omkring handlingen reagerer og opfører sig som om, at begivenhederne er ualmindelige og ekstraordinære. Men det er som om, at det er en hel normal hverdags historie i dagens Danmark og så bliver det altså svært som tilskuer at følge med.
Samtidig får det overdrevne, overfladiske og lette filmen til at tage sig ud som en halvdårlig ungdomsfilm. Især løsningerne af konflikterne, som sker uden nogen form for besvær. Det som skulle være første halvdels helt store konflikt, bliver bare meget pludselig løst, fra det ene sekund til det andet, uden nogen forklaring eller grund.

Karakterne og begivenhederne er samtidig virkelig endimensionelle. Den typiske: så er hun sød – så er han dum. Så er han sød – så er hun lige pludselig mega fornærmet og ond. Og endda helt umotiveret. Det er virkelig børnehave kliché og det gør mig virkelig træt.
Jeg tror de fleste voksne vil have rigtig svært ved at synes det er en god film. Men måske den kan være meget underholdende for meget unge ukritiske mennesker. At det er tilfældet, gør dog på ingen måde min holdning til filmen bedre. Selvom man har et ungt publikum, eller endda børn som publikum, så skal filmen stadig fortælles godt og være god underholdning for voksne. Jeg bedømmer heller ikke en Disney-tegnefilm efter om den er god for børn – jeg bedømmer den efter om den er god for mig!

Hundeliv. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Mike Kollöffel

Jeg skal slet ikke gå i gang med slutningen. Der kører det hele totalt af sporet. Der er så meget galt, på så mange punkter – både handlingsmæssig, karaktermæssigt, begivenhedsmæssigt og dramaturgisk. Virkelig ikke særlig vellykket. Men den må du opleve for dig selv, hvis du får set filmen.

Skuespil

Jeg tror som sådan ikke der er meget i vejen med pigernes skuespil. De er dygtige nok, men de har nogle enormt flade og irriterende karakterer at spille. Det er ikke deres skyld.
Jeg har det generelt rigtig svært med alle karakterne. De opfører sig virkelig barnligt, er meget endimensionelle og ikke særlig menneskelige. Storesøsteren er enormt dum og naiv. Hun opfører sig som en 13 årig. Hun er alt for carefree og tager meget let på alting. Og lillesøsteren opfører sig også som en 13 årig, men en kloge-åge en af slagsen. Jeg regnede med at de ville være 15 og 19 år eller sådan noget, og at det var gået helt galt i manus og instruktion, fordi de opfører sig så enormt barnlige (især når man tænker på deres hårde barndom, som i den virkelige verden nok ville have gjort dem meget voksne i en meget tidlig alder). Så finder jeg efterfølgende ud af, at de er 20 og 24!! Hvilket jo gør det endnu værre. Jeg er nærmest overvældet over, hvor dårligt portrætteret og urealistiske de to karakterer er.

Hundeliv. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Mike Kollöffel

Alexandre Willaume er jo ikke en dårlig skuespiller, men han spiller til gengæld en virkelig dårligt skrevet karakter. Adam har PTSD, men jeg føler ikke de har fået dette særlig troværdigt ud i karakteristikken. Det er som om de ikke har gjort deres research. Det værste er dog, at Adam skifter total personlighed 1/3 inde i filmen, uden der er nogen form for forklaring. Det bliver man så bare nødt til at acceptere, selvom det er virkelig underligt og forvirrende. Det føles heller ikke som om at Alexandre har fået fanget eller forstået, hvad for en gut ham Adam er, hvilket jo også er forståeligt.
Allan Hyde spiller William, som er Olivias kæreste. Ligesom storesøsteren er han virkelig naiv, opfører sig som en 13-årig og er meget endimensionel. Jeg kan godt lide Allan Hyde, han er sgu sød, hvilket han også får ud i rollen. Men det er altså også det eneste der er ved den karakter. En lille 13-årig dreng som er forelsket.

Hundeliv. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Foto: Mike Kollöffel

Visuelt

Lokation-mæssigt er der en del billeder ved nogle marker, som egentlig er flotte nok. Så… flotte marker…
I et par scener er billedet meget mørkt, så mørkt at man ikke kan se hvad der sker. Det er en ommer.

Jeg bliver nødt til lige at nævne sminken. På et tidspunkt bliver Sofia lidt syg (eller fuld/tømmermændsramt – nobody knows). Da hun vågner op om morgnen, har skuespilleren Julie, fået så meget grå og brun sminke om øjnene at man skulle tro hun var døden nær – hvis altså ikke den sminke var lagt så dårligt, at man tydeligt kan se det er sminke og bliver lidt i tvivl om hun måske skal til fest. Enormt kikset.

Musik og lydbillede

Filmen er meget stille. Der er meget lidt musik, og det der er, er meget stille. Det passer meget godt til den stemning, som filmen burde/gerne ville have haft. Det der barske, rå og kolde. På den måde understreger musikken også bare endnu mere, at filmen ikke har kunne finde sig til rette nogen steder.
Ros til lyden som ellers generelt er meget fin, og ikke lyder så kunstig som den kunne.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Hundeliv Line F. Svare

'Hundeliv' - premiere d. 16. juni 2016

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og Lydbillede

Summary: 'Hundeliv' er ikke til at finde rundt i. En dansk film, som vil være amerikansk - hvilket er en dårlig blanding som ender i et urealistisk univers, irriterende endimensionelle naive karakterer og en kedelig historie.

2.3


User Rating: 6.2 (1 votes)

Tags: , , , , ,


About the Author

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑