'i'm Thinking of Ending Things' med Jessie Buckley. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
copyright: Mary Cybulski/NETFLIX © 2020

Filmanmeldelse: i’m Thinking of Ending Things

4

Når jeg får at vide, en film er ’et slow burn’, er jeg altid lidt skeptisk. Normalt mener jeg, det er film, hvor forfatteren sagtens kunne have skåret noget fedt fra. Så da jeg satte mig for at se Charlie Kaufmans thriller ’i’m Thinking of Ending Things’ på Netflix, forventede jeg noget helt andet end, hvad der udfoldede sig på skærmen.

 

Hvad handler den om?

En ung kvinde(Jessie Buckley) og hendes kæreste, Jake (Jesse Plemmons) kører gennem et snedækekt landskab for at besøge Jakes forældre. Hun overvejer dog at slå op med Jake, hvilket gør køreturen underlig og anstrengt. Ting bliver kun mærkeligere, da de endelig kommer frem til Jakes forældres gård, hvor hun bliver introduceret. Som aftenen skrider frem, begynder en række sære ting at ske hjemme hos forældrene. Og snart begynder vores hovedperson at stille flere spørgsmålstegn til sit forhold med Jake – og til sig selv.

'i'm Thinking of Ending Things' med Jessie Buckley og Jesse Plemmons. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
copyright: Mary Cybulski/NETFLIX © 2020

’i’m Thinking of Ending Things’ er skrevet og instrueret af Charlie Kaufman, som tidligere har stået bag titler som ’Eternal Sunshine of the spotless mind’ og ’Being John Malkovich’. Filmen er baseret på romanen af samme navn, som er skrevet af Iain Reid.

 

Kan jeg anbefale den?

Ja. Men ikke for de grunde jeg normalt vil anbefale en film. Med ’i’m Thinking of Ending Things’ har Charlie Kaufman skabt en film, der har en mere poetisk funktion. Filmen giver på samme tid ingen mening og perfekt mening. Du kan vælge at dissekere den og lede efter betydning under hver eneste sten, eller du kan vælge at læne dig tilbage, og lade filmen gøre indtryk på dig. Filmens længde og tempo er nemlig dvælende, hvilket giver dig tid til at absorbere den melankolske stemning. Filmen og dens stemning sidder i dig i et stykke tid, efter du har set den, uden at du nødvendigvis ved hvad den betyder.

Handlingsforløbet lyder umiddelbart ikke til at være særlig spændende. Alligevel formår den at gribe fat i dig fra start med Jessie Buckleys voice-over, som løbende giver dig et hint til subteksten. Kameraet sætter til tider fokus på genstande og billeder, som på papiret ikke burde have en speciel betydning. Men kameraets opmærksomhed på disse genstande, lader dig mistænke at ting ikke er som de ser ud til at være. På den måde bliver en helt almindelig handling, som at sætte sig ind i stuen, til en nervepirrende affære.

'i'm Thinking of Ending Things' med Jessie Buckley og Jesse Plemmons. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
copyright: Mary Cybulski/NETFLIX © 2020
Samlet Bedømmelse
Din bedømmelse0 stemmer0
4
Kort fortalt
’i’m Thinking of Ending Things’ er en dvælende og poetisk film, der sidder i dig efter, den er færdig. Den er skrevet og filmet på en måde, der gør den interessant at se på – men ikke på den klassiske film facon. At se ’i’m Thinking of Ending Things’ er som at observere, et lige dele forstyrrende og fascinerende maleri udfolde sig over to timer og fjorten minutter.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.