Mesteren af katastrofefilm Roland Emmerich er atter tilbage, med ’I..." /> Filmanmeldelse: Independence Day: Resurgence - Filmpuls

sci-fi

Skrevet den 23 juni, 2016 | af Kofi Lawson

1

Filmanmeldelse: Independence Day: Resurgence

Mesteren af katastrofefilm Roland Emmerich er atter tilbage, med ’Independence Day: Resurgence’ en efterfølger til ’Independence Day’ fra 1996. Er der en historie at fortælle, eller skal det kinesiske marked bare malkes for penge endnu engang?

Historie

Kalenderen siger 4. juli, den amerikanske Independence Day, og i et soveværelse plastret til med tegninger af udefinerbare figurer og noter vågner den tidligere amerikanske præsident Thomas J. Whitmore (Bill Pullman) op fra atter et mareridt om rumvæsner, der angriber jorden. Whitmore, der ledte angrebet på – og til sidst sejrede over – de angribende rumvæsner for 20 år siden, er overbevist om, at et nyt angreb er på vej. Er dette mon tilfældet?

independence

collider.com

Med film som ‘The Day After Tomorrow’ (2004), ‘Godzilla’ (1998), ‘Independence Day’ (1996), ‘Stargate’ (1994), ‘White House Down’ (2013), ‘2012’ (2009) har Roland Emmerich bevist at han er den ubestridte mester af katastrofe filmen og at han med ’Stargate’ bragte sci-fi tilbage til Hollywood, i en tid hvor ingen længere troede på genren. Nogle af disse film har det til fælles at de er gode ensemble film og fortæller historien om håb og hvad der sker når mennesket står sammen i kampen mod det onde.

‘Independence Day’ (1996) er et perfekt eksempel på dette. Efter min mening fik filmen så stor succes fordi den til perfektion, havde en god blanding af de ovennævnte faktorer samt masser af god action og så Will Smith som uden tvivl stjal billedet. Manuskriptet til ’Independence Day: Resurgence’ er skrevet af Roland Emmerich og hans samarbejdspartner gennem mange år Dean Devlin (Stargate, ‘Independence Day’ (1996), Godzilla). Holder historien så? Svaret er desværre nej! ’Independence Day: Resurgence’ følger samme formel som den første film, men da det nu er en efterfølger, går man all in med action, ødelæggelse og one liners. Denne gang falder det hele bare til jorden. Normalt plejer mine anmeldelser at lade tilskueren tage ind, se filmen og danne sin egen mening. Dette er dog svært at gøre i dette tilfælde, da jeg mener at denne film er så dårlig at den ikke er den første film værdig.

’Independence Day: Resurgence’ tager sig ikke tid til at fortælle historien om hovedpersonerne. Det er svært at sætte sig i deres sted, hvilket gør det svært at sympatisere med dem på samme måde som i den første film. For eksempel var det nemt at sympatisere med præsident Whitmore (Bill Pullman) i ’ID’ fordi han havde mistet sin kone og var alene tilbage med sin datter. Det ville være rart med en god genintroduktion af de tilbagevendende karakterer og en ligeså god introduktion af de nye karakterer, for det er netop deres baggrundshistorie og deres udvikling gennem filmen der er det væsentlige i en ensemble film og ikke alien, techno bævl. Det er bare ikke godt nok!

’Independence Day: Resurgence’ er endnu en film i rækken af nostalgi-trip film, som kun har det formål at please os fans og ikke udfordrer os med nye fortællinger som vi skal forholde os til. Hollywoods grådighed lyser ud af ’Independence Day: Resurgence’, da alle valg er taget med henblik på at tjene MASSER af penge. Dvs. Liam Hemsworth er hentet ind som den lækre ’Hunger Games’ fyr med masser af unge fans. Et par kinesiske skuespillere samt masser af kamera-tid til Hongkong (du gætter selv hvorfor), en afro amerikansk side-kick der råber ”Hell Yeah”, ”Motherfucker” osv. og masser af CGI. Ergo 20th Century Fox ved hvad fansene vil have!(sarkasme kan forekomme)

’Independence Day: Resurgence’ er desværre ikke en god film. Man kan ikke engang kalde det for en popcornfilm hvor man bare kan slå hjernen fra og blive underholdt, det kunne man med den første film. Det er en film skabt efter en skabelon, med det formål at presse flere penge ud af dig, fordi du er så stor fan af den første film!

Skuespil

Skuespils præstationerne i ’Independence Day: Resurgence’ er forfærdelige. Jeff Goldblum er og bliver Jeff Goldblum, så på den front er Jeff Goldblum bare Jeff Goldblum, men måske i en lidt dårliger og uinteressant version af den Jeff Goldblum man ser i den første film. Resten af de tilbagevendende karakterer er ikke i nærheden af at være ligeså gode som de var i den første film og de nytilkomne er bare ikke gode skuespillere. Der er ingen karisma bag nogen af karakterene og det hele føles bare karikeret og overfladisk. Charlotte Gainsbourg som ellers er en super skuespiller drukner i mængden af forfærdelige præstationer. Værd at nævne er uden tvivl den værste præstation af dem alle, leveret af Nicolas Wright. (hold da fast noget l**t)

goldblum

collider.com

Visuelt

Gode film indeholder en god balance af alting. Det er alt fra skuespillet til det visuelle, musik osv. Den visuelle del af ’Independence Day: Resurgence’ er for overdrevet. Den første film havde en tæt på “realistisk” visuel stil i mine øjne, hvorimod ’Independence Day: Resurgence’ går lidt over stregen. Det er meningen, at Jorden har taget rumvæsnernes teknologi til sig i ’Independence Day: Resurgence’ og nu bruger det til vores fordel, men visuelt bliver det til noget forfærdeligt Star Trek agtigt techo-halløj, som kræver meget CGI for at blive realiseret og som derfor er langt fra den ”realistiske” tone som den første film havde.

’Independence Day: Resurgence’ er proppet med CGI hvilket er ærgerligt fordi det kan ses og det gøre det derfor svært at leve sig helt ind i filmen. Jeg så filmen i IMAX 3D, hvilket var flot, men 3D’en var ikke nævneværdig.

resurgence

collider.com

Musik og lydbillede

Thomas Wanker og Harald Kloser har været ansvarlige for musikken i ’Independence Day: Resurgence’ og ikke David Arnold som var komponisten for den første film. Udover den velkendte ’Independence Day’ Theme som også er med i den første film, så er der ikke meget andet der skiller sig ud på lydsiden.



Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Independence Day: Resurgence Kofi Lawson

Independence Day: Resurgence - premiere den 23. juni 2016

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’Independece Day: Resurgence’ er endnu en film i rækken af nostalgi-trip film, som kun har det formål at please fans og ikke udfordrer dem, med nye fortællinger som de skal forholde sig til. Hollywoods grådighed lyser ud af ’Independece Day: Resurgence’, da alle valg er taget med henblik på at tjene MASSER af penge.

1


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , , ,


Om skribenten

Sci-fi nørd med en svaghed for Denzeeeeel.. (altså som skuespiller)



One Response to Filmanmeldelse: Independence Day: Resurgence

  1. Michella Malin Petersen says:

    Av….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑