dvd / blu-ray Inside Llewlyn Davis

Skrevet den 3 august, 2014 | af Karen Sandal Fothergill

0

Filmanmeldelse: Inside Llewlyn Davis

Sofa-faktor

Llewlyn Davis er en folkemusiker, der prøver at slå igennem på New Yorks musikscene i vinteren 1961, men hans dybe og folkemusik passer ikke mere ind på denne scene, hvor folk hellere vil lytte til mere fjollet og poppet musik.

Jeg elsker Coen-brødrene, deres stil og deres sorte humor. Med Llewlyn Davis har de fundet en tragi-komisk karakter, der bærer en stor del (hvis ikke al) ansvar for den situation, han befinder sig i, og de har skabt en simpel fortælling om den hårdt kæmpende musiker, som er en blandt mange. Vi følger Llewlyn i en uge af hans liv, hvor han bor på sofaen hos venner og bekendte, mens han spiller ligegyldige steder og prøver at få gang i hans solokarriere.

Du er sikret en rigtig god film med ‘Inside Llewlyn Davis’, hvis du godt kan lide melankolske Coen brødre – og lad ikke folkemusikken skræmme dig væk – musikken er nærmest en stjerne i sig selv! Hvis du har brug for en grin-så-du-flækker, blodige kampscener eller fart over feltet, så er det her ikke filmen for dig.

Extra materiale

Hvis jeg fik muligheden for at leve en dag i hovedet på nogle andre, så ville Coen brødrene være ret højt oppe på min liste. Men eftersom den mulighed ikke findes endnu, så er det fedt, at vi får ’Behind The Scenes: Inside Inside Llewlyn Davis’, hvor vi bl.a. får indblik i deres ideer om filmen, musikken, forberedelserne og castingen. Derudover er der også 8 små featurettes.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Inside Llewlyn Davis Karen Sandal Fothergill

Inside Llewlyn Davis - DVD/Blu-ray udgivelse d. 24. juli 2014

Sofa-faktor
Extra materiale

Kort fortalt: Det er en must-see for Cohen fans, og I andre, se den for det fremragende skuespil, den sorte humor og melankolske handling og de medrivende musikalske numre.

4.5


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , ,


Om skribenten

er filmentusiast med en meget bred filmsmag, men har en særlig svaghed for gys og animationsfilm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑