animation

Skrevet den 31 maj, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: Isle of Dogs

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme…. Fan af Wes Anderson, ja det er jeg 100%. Hans stil er farverig, finurlig og læner sig tit op ad det spøjse. Dermed er han en instruktør, der deler vandene, og enten så kan man lide hans film eller ej. Så nu bliver det spændende, om Anderson fra mit perspektiv også har ramt plet med ’Isle of Dogs’.

Historie

Vi befinder os 20 år ude i fremtiden. Megasaki er en dystopisk japansk storby, hvor hunde er blevet en belastning for samfundet pga. diverse sygdomme. Derfor beslutter den korrupte og magtfulde borgmester Kobayashi at forvise alle hunde (hjemløse såvel som kæledyr) ud på en øde skralde-ø.

Det er på denne ø, vi møder en gruppe hunde, der kæmper imod andre grupperinger og klaner af hunde, om hvem som får det bedste skrald fra Megasaki City. En dag ser vores firbenede venner et fly, der styrter ned på øen. Piloten er en ung dreng, der hedder Atari, og han er løbet hjemmefra og kapret et fly, for at finde sin bedste ven og hund, der hedder Spot. Hundene beslutter sig for at hjælpe Atari med at finde vennen, og det fører dem ud på en vild og farlig rejse.

’Isle of Dogs’ er en animationsfilm til voksne, selvom store børn også sagtens kan se med. Det er ikke første gang at Wes Anderson leger med denne genre, hvilket han også gjorde eminent i ’Fantastic Mr. Fox’ fra 2009. Og stilen er stop-motion, som er en filmteknik, hvor man bruger dukker. Denne stil kendes måske bedre i film som ’A Nightmare Before Christmas’, ’Coraline’ eller ’ParaNorman’. For mig er der bare en eller anden mystisk charme ved at animere på denne måde, måske fordi det virker mere ”ægte”, hvis man tør bruge sådan et ord. Jeg er i hvert fald helt tosset med stop-motion, og i ’Isle of Dogs’, ja der virker det i den grad også på mig.

Filmens historie synes jeg, at man kan tolke på forskellige måder. Man kan se det som en film om en dreng og hans hund, måske kan man hive nogle politiske budskaber ud, man kan se filmen som en refleksion over det at være medmenneskelig…. Eller man kan se den som en dystopisk profeti for hunde om 20 år, ja der er mange tolknings muligheder. Der er måske mange som vil mene, at filmen er ligetil, forsimplet og måske endda plat, men jeg synes der kunne trækkes mange ting ud af filmen, selvom jeg gerne vil godtage, at den ikke er en dyb historie, der kører fuld knald på meta-bølgen. Men, jeg var alligevel solgt, og det skyldes især Andersons måde at skrive på. Det er også morsomt, at hundene taler engelsk, hvorimod menneskene taler japansk, dog så er der altid en oversætter til den japanske dialog, som jeg ved nogle kritiserer filmen for, da nogle hellere ville have undertekster. Men, her er jeg også uenig, da jeg mener det giver filmen ekstra charme og plus point på Anderson-kontoen.

Skuespil

En perlerække af amerikanske skuespillere lægger stemme til denne film. Og skulle jeg nævne dem alle sammen, så ville denne sektion af anmeldelse fylde for meget. Men, hvis jeg skulle trække en hund ud fra flokken, så er hunden Cheif, som Bryan Cranston har lagt stemme til. Hans karakter/ark er nok filmens kerne, og det er virkelig lykkedes at skabe en god historie med denne hund, som får vendt sit eget verdensbillede og synet på sig selv på hovedet. Der er måske visse stemmer som går lidt spildte hen, men alt i alt, så har jeg ingen klager på dette felt.

Visuelt

Klager har jeg på ingen måde til den visuelle del. Og som de fleste andre film af Wes Anderson, så er dette også et visuelt charmerende mesterværk, der virkelig giver guf til øjnene. Stop-Motion teknikken viser virkelig sit værd hér, og detaljerigdommen er næsten ikke til at bære. Hvert et visuel sekund af denne film er fantastisk, og selv de computergenerede effekter, der er brugt, blender fint ind med de fysiske effekter.

Musik og lydbillede

Franske Alexandre Desplat har lavet soundtracket til denne film. Desplat kan lave musik til hvilken som helst genre, og dette er slet ikke første gang han og Anderson arbejder sammen. Musikken i ’Isle of Dog’ fungerer perfekt! Der er forskellige instrumenter, der bruges til at fortælle den lysmæssige fortælling, og siden at filmen foregår i Japan, så er det kun naturligt, at der så også er nogle orientalsk præget musiske højdepunkter. Desplat er i den grad med til at åbne denne skønne historie og gøre hele foretagendet mere mesterligt og charmerende.

Billede copyright: Fox Searchlight Pictures


 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Isle of Dogs Jakob Sørensen

Isle of Dogs - Premiere d. 31 Maj, 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’Isle of Dogs’ er en visuel lækkerbisken, der bliver ved med at give. Historien er måske ikke 100% perfekt, men den fungerer, og så kan man trække mange ting ud af den. Filmen byder på en palet af nogle af Hollywoods mest kendte ansigter, der lægger stemme til diverse karakterer, hvilket de gør godt. Alt i alt, så kan jeg ikke lade være med at knuselske denne film, da den er så fyldt med kærlighed til filmmediet og den visuelle historiefortælling. Jeg kan varmt anbefale dette charmerende værk.

6


User Rating: 5.5 (1 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑