action John Wick 3: Parabellum. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Skrevet den 16 maj, 2019 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: John Wick 3: Parabellum

Det er ikke pga. dyb handling man ser film som ’John Wick’, eller for den sags skyld de fleste actionfilm. Nej, det er underholdningen som er i højsædet, og her har de første 2 film i den grad leveret varen. Nu er spørgsmålet, om den tredje film kan holde gejsten oppe?

Historie

Vi starter filmen med hvor den sidste sluttede, og den pensionerede lejemorder John Wick, er en eftersøgt mand i hans egen branche, med en stor dusør, der hænger over hans hovedet. Og når man render rundt med en ”persona non grata” status i lejemordernes verden, og ens navn er John Wick, ja så er alle efter en. Wick søger tilflugt, hvilket bringer ham til den nordafrikanske ørken, men selv her er man slet ikke sikker.

John Wick 3: Parabellum. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Skribenten kan heldigvis meddele, at ’John Wick 3: Parabellum’ holder gejsten og gnisten ved live. De første 20-25 minutter af filmen er et vanvittig underholdende voldsorgie, der får en til at gispe og grine. I dette tidsrum ser man alle tænkelige måder, hvorpå man kan stoppe et menneskes liv, da Wick-karakteren kæmper sig ud af New York. Handling var som sagt heller ikke det man gik ind for at se film som denne for, men det er netop det der gør, at filmen efter 25 minutter knækker. Historien udfolder sig til en omgang overforklarende tåbelighed, der sagtens kunne blive leveret mere subtilt.

Vrøvlerierne og dialogerne giver mening for universets simple opsætning, men det også i midten af filmen, at underholdsniveauet daler, og til tider bliver lidt, ja tør man sige… kedelig. Hvilket er første gang jeg ville bruge sådan et ord til en ’John Wick’ film. Men heldigvis, så pumpes der en frisk omgang adrenalin i tredje og sidste akt. Dog er opfindsomhederne ikke i samme liga som i filmens start, men konklusionen føles tilfredsstillende nok.

John Wick 3: Parabellum. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Skuespil

Keanu Reeves bliver aldrig en stor skuespiller, men man kan på den anden side ikke lade være med at elske manden. Og når han medvirker i film som lige passer til ham, jamen så svinger det hele. Det med at svinge, ja de gør han i den grad igen med Wick-karakteren. Reeves beviser også, at selvom man er over 50 år, så kan man stadig sparke med røv og albuer. Den legendariske britiske skuespiller Ian McShane er igen tilbage, og han er jo bare cool i ligegyldig hvad han gør og siger. Halle Berry er også kortvarigt med, og hun spiller og ligner sig selv. Hendes karakter gav måske mening for plottets videre fremdrift, men alligevel føltes hun unødvendig. Action og martial-arts stjernen Mark Dacascos spiller skurken, og han viser at selvom man havde sin storhedstid i 90’erne, så kan man stadig holde fanen højt.

John Wick 3: Parabellum. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Visuelt

’John Wick 3: Parabellum’ er en visuel godte. Og det kan man takke danske Dan Laustsen for, der altid sætter en god scene. Laustsen er mesteren i lys og mørke, samt at lave stemningsfyldte billeder med neonrør i baggrunden, som om vi var i en science fiction-verden. Actionscenerne er godt opsat, og trods af de tit bliver ret intens, ja så mister man på intet tidspunkt overblikket. Vi er heldigvis kommet væk fra den trend, hvor man brugte rystende ”shaky cam”, når man lavede action, hvilket tit gjorde en som tilskuer meget forvirret.

Musik og lydbillede

Actionfilm er en kompliceret genre at lave lyd til, da der tit er mange elementer der skal sættes sammen. I ’John Wick 3: Parabellum’ er der hvert fald ordentlig knald på, og der var ikke noget som stak negativt ud. Det mest irriterende ville være, hvis man kunne fornemme at lydfolkene havde brugt de samme genkendelig lyde fra lydbiblioteket, men her synes det hele frisk lavet. Musikken passer fint til filmen, men det er ikke sådan et musik-score, man som filmnørd går hjem og nyder på sit eget anlæg.

Foto copyright: Lionsgate
Filmanmeldelse: John Wick 3: Parabellum Jakob Sørensen

John Wick 3: Parabellum - premiere d. 16. maj 2019

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Denne omgang med ’John Wick’ skuffer i enden ikke. Det er hårdtpumpet og knaldgodt underholdning, der leverer de bedste 20 minutter i en actionfilm. Derefter falder filmens niveau. For havde man forkortet spilletiden med 30 minutter, og kunne holde det kreative høje tempo som starten af filmen havde. Ja, så ville skribenten ikke være bleg for at give topkarakter. I stedet for, så har vi altså en film, der ”blot” er en god biograftur værd.

4.3


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑