thriller

Skrevet den 4 oktober, 2018 | af Line Petterson

0

Filmanmeldelse: Journal 64

Fjerde film i rækken om Afdeling Q, kan nu ses i de danske biografer og filmen er, hvad castet angår, igen spækket med cremen indenfor dansk skuespil. Instruktør Christoffer Boe (’Spies og Glistrup’) og hovedmanuskriptforfatter Nikolaj Arcel (’En kongelig affære’) har stået i spidsen for indspilningerne af den sidste film, i rækken af Jussi Adler-Olsens bestseller bøger.

Historie

En gruppe håndværkere gør en uhyggelig opdagelse i en ældre københavnsk lejlighed – bag en falsk mur i lejligheden, finder de tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord. I Afdeling Q bliver kriminalkommissær Carl Mørck og hans assistent Assad sat på sagen og jagten på lejlighedens beboer sættes ind. De to finder spor som leder dem til den berygtede kvindeanstalt på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige forsøg med tvangssterilisering, var en fast del af hverdagen for de anbragte, såkaldt utugtige kvinder tilbage i 60’erne.

For første gang havde jeg faktisk ikke læst bogen inden jeg sĂĄ filmen og det var derfor en lidt anden oplevelse at sidde i biografmørket, uden at ane hvad der skulle ske for Carl og Assad. Min personlige favorit i serien om Afdeling Q, er og bliver ’Fasandræberne’ og sĂĄdan er det stadig. Dette pĂĄ trods af ’Journal 64’ historie, som klart er den der har ramt mig allermest personligt og direkte i maven. Dette kan jo skyldes at jeg er kvinde og til dels kan forestille mig hvilket overgreb det mĂĄ være at blive tvangssteriliseret – det var rent ud sagt en meget voldsom oplevelse at være vidne til. PĂĄ dette punkt rummer filmen faktisk flere meget vigtige og nutidige emner, herunder blandt andet kvindefrigørelse. Oh yes, jeg er feminist med stort F og selvom vi er nĂĄet langt venner, sĂĄ har vi stadig laaaang vej endnu, nĂĄr vi taler om ligestilling og kampen imod patriarkatet! Og tro nu ikke at jeg kun taler om ligestilling mellem kønnene, jeg taler ogsĂĄ om ligestilling imellem racerne, et emne som denne film i den grad ogsĂĄ behandler pĂĄ meget uhyggelig vis. Vi kan vist alle sammen blive enige om at ekstremisme er et kæmpe problem og det er lige meget hvilken form den kommer i! I ’Journal 64’ sættes der fokus pĂĄ hvor giftig højreekstremismens tanker om etnisk udrensning er og det synes jeg er en meget vigtig vinkel. Jeg synes nemlig der i Vesten ofte fokuseres mest pĂĄ islamisk ekstremisme og til tider synes vi helt at glemme hvad der kan foregĂĄ i vores egne baghaver. Disse forholdsvist tunge emner er hĂĄrde at være vidne til. Den meget fjendske indstilling til verden passer enormt godt ind i Afdeling Q universet, som i forvejen er enormt støvet og mørkt, jamen nærmest depressivt.

Journal 64, Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares: Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

© Zentropa / Henrik Ohsten

Skuespil

Hvor filmen er enormt effektfuld i sin historie, halter den til tider i sin dialog og enkelte scener virker en anelse opstillede. Jeg har lidt på fornemmelsen af at det er det klassiske ”vi koger en hel bog ned til en to timers film” problem, som kan mærkes på filmens tempo, der enkelte steder går lige lovligt hurtigt. Dette bevirker selvfølgelig at dialogen ofte er sammensat i et ret info betonet perspektiv og dette bevirker igen at replikføringen kan synes en smule kunstig. Det kan være svært som skuespiller at knytte sig til en replik, hvis ikke den er bundet op på andet end info (som har til hensigt at oplyse tilskueren) og det synes jeg desværre sker i denne film. Jeg ville dog heller ikke ønske at filmen var længere, men det bevirker blot at skuespillerne ikke altid synes at kunne følge med filmens tempo, jeg synes ellers de gør et reelt forsøg!

Ros skal der dog lyde til en stor del af skuespillerne, hvis arbejde er interessant at kigge på. Først og fremmest er Nikolaj Lie Kaas jo bare Karl Mørck, der er ikke så meget at komme efter der, men jeg synes særligt at Fares Fares og Johanne Louise Schmidts samarbejde er skønt, de er filmens komiske og finurlige sidekick og de er et dejligt frisk pust, ind imellem alt det mørke. Samtidig er jeg meget glad for Elliot Crosset Hove og Anders Hove, som spiller den samme rolle i en yngre og ældre udgave. De arbejder begge meget intenst med deres karakter og kryber uhyggeligt stille ind under huden på karaktererne omkring sig.

Journal 64, Elliot Crosset Hove, Fanny Leander Bornedal: Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

© Zentropa / Henrik Ohsten

Visuelt

’Journal 64’ er i sit visuelle udtryk bygget op præcist som de andre film i serien. Den er mørk, støvet og i denne udgave iklædt et fint vinterdække af sne. Der er mange smukke billeder af både København og Sprogø, og da historien som altid er bygget op i spændet mellem fortid og nutid, så spilles der i denne film meget på den teknologiske udvikling, som har fundet sted hen over de sidste 50 år.

Der er dog et lille men, og det er ikke fordi det fylder så forfærdeligt meget i selve filmens visuelle udtryk, men jeg synes det skal nævnes for det irriterede mit øje. I en af scenerne er Birthe Neumanns karakter lokaliseret i Spanien, eller det skal vi i hvert fald tro, problemet er bare at det er tydeligt at hun er placeret direkte foran en green screen, der vinkelret slet ikke passer med den måde som Neumann står på. Det er ret sjusket lavet og personligt var jeg bare slet ikke i tvivl om at hun stod i et studie, det er sku lidt kikset af en film med et budget på 38 millioner kroner!

Journal 64, Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Johanne Louise Schmidt: Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

© Zentropa / Henrik Ohsten

Musik og lydbillede

Scoren er spændingsfyldt og opfylder alle kriterierne for en lydside til en rigtig thriller. Til tider lyder musikken næsten som drĂĄber af vand der prikker og stikker, og bølger der skyller og skvulper ind over skuespillernes dialog. Musikken fremhæver pĂĄ denne mĂĄde hvordan pigerne mĂĄ have haft det, tilbage i 60’erne, da de var fanget pĂĄ Sprogø omgivet af vand, uden mulighed for at komme væk. Dette musiske træk tilfører filmen en nærmest klaustrofobisk spænding.

 

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Journal 64 Line Petterson

Journal 64 - premiere den 4. oktober 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Efterårets helt store danske biograffilm 'Journal 64', er sidste film i rækken om Afdeling Q og har du allerede set de tre første, så skal du jo også have den sidste med - sådan er det bare! Historien er vigtig og slår i den grad rødder til vores samfund i dag! Personligt må jeg dog sige at jeg ikke synes det er den bedste film i rækken, men den kan noget. Samtidig introducerer den en række forholdsvist nye spirende skuespillere, som jeg glæder mig til at se mere til i fremtiden!

4.8


User Rating: 5.5 (1 vurderinger)

Tags: , , , , , , , , ,


Om skribenten

Når jeg ser film, lægger jeg stor vægt på det skuespiltekniske, men det er også vigtigt med et godt plot og at filmens delkomponenter går op i en højere enhed. Jeg er til visuelt flotte film som 'Interstellar' og elsker Quentin Tarantinos filmunivers.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑