Parken er åben… Velkommen til Jurassic World! Filmanmeldelse: Jurassic World - Filmpuls

adventure

Skrevet den 11 juni, 2015 | af Anders Bjerg

0

Filmanmeldelse: Jurassic World

Parken er åben… Velkommen til Jurassic World!

For mere end 65 millioner år siden, var vores elskede planet invaderet af forvoksede fugle og ranglede retro-reptiler; fascinerende skabninger som formentlig er bedre kendt i dag som dinosaurer, hvad end du er en passioneret arkæolog eller et almenvidende individ. Alle disse forhistoriske arter levede både med og mod hinanden i mange år, lige indtil den skæbnesvangre meteor jævnede hele deres eksistens med jorden –  både planteædere såvel som glubske rovdyr. Men så pludselig en dag, flere millioner år senere, skete der noget, og dinosaurerne satte atter fod på vores jord…

Det visuelle supergeni bag det hele, var en mand ved navn Steven Spielberg, og med en anderkendt fortid inden for genoplivning af uddøde og ikke-eksisterende arter – som eksempelvis rumvæsener – så var han den perfekte mand til jobbet. Men det faktum at genindsætte uddøde arter i et nyt tidsbillede er en kæmpe risiko, og selvom flere så forbløffende til, da de forhistoriske kæmper blev reintroduceret til vores verden, så gik det alligevel galt på øen kendt som Isla Nublar. Mennesket havde stadig ikke fattet at en realisering af et møde mellem to arter, der er millioner af år fra hinanden, er en kamp tabt på forhånd. Men hvis der havde været mindre tid imellem, var det stadig endt som en fiasko, for nu, kun 22 år efter, eftergør endnu en gruppe mennesker de selvsamme fejl som de begik for mere end to årtier siden. Som menneske har vi har ikke engang lært af vores egen art, og alligevel vælger vi at genskabe en anden art helt forfra. Pyha, godt det ikke er virkelighed… i hvert fald ikke endnu…

3039097-poster-p-1-jurassic-world

(For)Historie

Der er gået 22 år siden en mand, ved navn John Hammond, fik sin store drøm til at gå i opfyldelse, hvor levende dinosaurer skulle befærde sig iblandt os, som en revolutionerende turistattraktion. Men inden parken overhovedet nåede at åbne for turister, blev drømmen til et rendyrket marridt, og ”livet fandt en vej” uden om de talrige teknologiske finesser, som ellers skulle holde den uddøde art under dødelig kontrol. Men nu er parken endelig blevet en realitet, og gjort tilgængelig for et globalt publikum. Jurassic World er den helt store turistattraktion, lige meget hvor i verden du befinder dig. Men efterhånden som både børn og voksne vender sig til tanken om levende dinosaurer, så er de forhistoriske arter pludselig ikke andet end forvoksede elefanter og forstørrede krokodiller, og det sultne publikum er på jagt efter noget der er større og vildere end hvad parken kan tilbyde dem. Derfor ser parkens bestyrere og investorer mod muligheden for en genmodificeret skabelse, hvor nutidens teknologi og fortidens arter forenes, og muliggøre tanken om en ny art, hvor kun fantasien sætter grænser. Hverken år, ånd eller artsfælle kan komme imellem Frankensteins monster anno 2015: Indominus Rex. Men menneskets hungren efter mere end de kan gabe over giver bagslag, og pludselig har de skabt et monster som gaber over både dyr såvel som parkgæster, og drømmeparken er atter på vippen til vælte sammen med virkeligheden, på den mest skræmmende måde du kunne forestille dig.

Inden vi kommer for godt i gang, må jeg ærlig talt indrømme, at jeg var ret så nervøs omkring det gigantiske gensyn med den elskværdige og fossil-fortabte verden. Efter at den tredje film udkom for hele fjorten år siden, og næsten egenhændigt var skyld i seriens totale udryddelse, så er det ærlig talt svært at forestille sig, nogensinde at skulle opleve universet fra den ”fortabte tid” igen –  ville vi nogensinde komme til at høre det ikoniske brøl fra en tyrannosaurus rex, uden at skulle udgrave og afstøve de gamle film fra samlingen derhjemme? Men så pludselig kom dagen, hvor vores drømme gik i opfyldelse – og ikke kun filmserien er tilbage på rette spor – også selve parken er nu en fuldt fungerende ferieø med forhistoriske skabninger i alle størrelser, former og farver. Men er det et besøg værd? Det kan du bande på det er!

jurassic2

’Jurassic World’ er muligvis lettere formularisk i sin fortælling; en anelse forudsigelig i sin fremgangsmåde; men til gengæld er den gigantisk underholdende i sin udførelse! Colin Trevorrow, som er manden der styrer løjerne i denne omgang, ved tilsyneladende godt, hvordan man effektivt klapper kæmpe-dinoernes kæber sammen, samtidig med at man får publikum til at åbne deres på vid gab af ren og skær forbløffelse. Mod alle odds, så er den fjerde film om de forhistoriske øgler en solid succes, og det er lykkedes instruktøren at modulere hans vilde monstervision efter alle generationer blandt publikum – hvad end du er ung eller gammel, fan eller førstegangsrejsende – ’Jurassic World’ tager dig med på en turbulent tur gennem det tropiske terræn; og jeg kan love dig for at du bliver underholdt! Som sagt så sammenkæder Colin Trevorrow alle de genmodificerede grundsten, som i sidste ende får en efterfølger til at fungere. Man kan nærmest kalde ’Jurassic World’ en kemisk konstruktion fremspiret ud af de to første film i serien, da der uden tvivl lånes hist og her, men alt samme er gjort med respekt og til fordel for denne efterfølger. Jeg har altid set på det sådan, at opskriften på en perfekt efterfølger hovedsageligt består af følgende dele: en nytænkning og opdatering af tidligere plotlinjer, en videreudvikling af det oprindelige univers, en skærpelse af skala, og til sidst et par referencer til forrige film. Til dem der tvivler på dette udsagn, så kan de da bare vende næsen mod successer som ’Aliens’ og ’Terminator 2’ – tilfældigvis så begge film instrueret af James Cameron.

Hvis man ser bort fra de steder, hvor opholdet i trykke og velkendte rammer er i sit højeste gear, så er der bestemt også steder hvor rammerne sprækkes, samt enkelte steder hvor de brydes fuldstændig, og lader et friskt pust trække ind – eller rettere sagt, et omkuld-væltende brøl, der bestemt ville kunne mærkes i den øverste ende af richterskalaen. I hvert fald, så er der også meget nyt at finde i filmen. Det siges jo, at en film kun er så god som sin skurk, og lige præcis i dette tilfælde, passer udsagnet eksemplarisk. Akkurat som filmens genmodificerede hovedattraktion, Indominus Rex, så har selve filmen også været en tur forbi ”laboratoriet”, hvor en mængde genkendelige styrkepunkter er blevet sat sammen, for til sidst at danne én samlet koncentreret kraft – en kraft der er større, vildere og mere nytænkende, men som stadig gemmer på identificerbare elementer hvis man blot ser efter… Dette er ’Jurassic World’ i alt sin enkelthed… og det hele fungerer fortrinligt!

Når det så er sagt, så er det vel også kun en naturlig fremgang for serien, at præsentere parken som en funktionerende feriedestination, hvor artsdiversiteten er tredoblet; teknologien firedoblet; og problemerne mere end femdoblet. Men så spørger du måske, om filmen, under sit markante vokseværk, i det tilfælde forsvinder dybt ind i en miskmask af maksimal computerkaos, som vi jo desværre kender det fra størstedelen af nutidens larmende blockbusters… men måske en anelse overraskende, så er svaret faktisk nej. Det er rent faktisk lykkedes Colin Trevorrow, at opskalere urtids-universet som vi kender det, og stadig bevare en del af den filmiske magi og charme, som den første film skabte meget af sin succes på. Der er også masser af scener leveret med et glimt i øjet og en snært af selvironi, og man tages virkelig tilbage til den første film, når disse øjeblikke opstår.

Jurassic_World_05

Skuespil

’Jurassic World’ er ikke ligefrem et vaskeægte vidunder på skuespillerfronten, men hvem i al verden går også ind til ”dinosaur destruktion” for at se på mennesker? Ej, det er selvfølgelig bare spas og løjer, for selvom det er dinosaurerne der holder hele herligheden kørende, så er det skuespillerne der er selve drivkraften bag. Især fordi denne film langt fra er én uafbrudt og ulidelig eksplosions extravaganza – der er rent faktisk en del dialogprægede scener og samspil mellem karakterer – også selvom dialogen kan være både forudsigelig og intetsigende, og karaktererne kantede og uinteressante. Man burde trods alt ikke vægte for meget på den front, og det er forholdsvis nemt at lade sig rive med i sidste ende. Særligt fordi castet er behagelig varieret og fyldt med både nye og gamle talenter.

Værd at nævne er BD Wong i rollen som Henry Wu, som i øvrigt er den eneste tilbagevendende skuespiller der optræder i ’Jurassic World’. Hans rolle her er betydelig større og mere interessant, hvilket giver ham mulighed for at vise nogle evner, der forbipasserer kunsten ved koncentreret ægge-overvågning og notatskrivning, hvilket stort set var hans rolle i den første film. Det er også dejligt at se Bryce Dallas Howard tilbage på det store lærred, selvom jeg synes hendes præstation var en anelse skuffende. Ellers består filmen hovedsageligt af Hollywoods nyeste ansigter, som eksempelvis Omar Sy og Ty Simpkins, som gjorde sig bemærkede i henholdsvis ’De urørlige’ og ’Insidious’. Til sidst er der selvfølgelig selveste Star Lord i egen høje person – eller ham den fimsede fyr fra filmen ’Her’ med Joaquin Phoenix – det kommer an på hvordan du ser på det. Men lige meget hvordan du vender og drejer det, så er Chris Pratt en yderst populær herre for tiden, og efter hans optræden i ’Guardians of the Galaxy’ har der uden tvivl været efterspørgsel på hans talent. Hans rolle i ’Jurassic World’ som tilbagelænet overlevelsesekspert passer ham desuden ganske godt, og han er bestemt med til at trække dette monstrøse værk helskindet i land.

jurassic-world-image-1

Visuelt

Til trods for en tydelig nedtrapning på de praktiske effekter, så er de computergenerede af slagsen faktisk så flotte, at man ofte finder sig selv i komplet fossil fortabelse. Specielt raptorerne er afsindig imponerende at se på, og selvom jeg på forhånd havde afkrydset manglen på praktiske dinosaurer som et problem, så ser jeg mig selv være forholdsvis forbløffet over det endelige resultat. Men det skal dog siges, at mange af de store bygninger og indre teknologiske arkitekturer alle er bygget fra bunden af, så alligevel er der en følelse af autenticitet når man flyver afsted gennem parken.

Selvom filmen mere eller mindre ser flot ud, så havde jeg håbet på lidt flere tekniske finesser og spændende scene-udførelser fra instruktørens side. Det hele er filmet en smule for standardiseret, og selvom det ser ret så blændende ud, når man tages med ud over landskaberne, så mangler filmen lidt mere personlighed efter min mening. Til trods for de varme tropiske farver, så føles det hele, til tider, lidt afbleget og sterilt. Men heldigvis er der nok liv i selve parken, til at dette blot er et mindre stridspunkt ved filmen.

Musik og lydbillede

Aaaaaaah… følelsen af rendyrket nostalgi ruller ind over dig, når man genhører John Williams’ fantastiske komponiststykke fra den første film. Dette element er bestemt en vigtig brik i at overvinde sit publikum og få dem til at overse enkelte problemer hist og her, blot fordi de simpelthen ikke kan fjerne deres fokus fra den velkendte og ikoniske melodi… Lydbilledet er selvfølgelig også fyldt med nye stykker af musik, der passer perfekt ind i det forhistoriske univers, imens der også er en del klassiske dinosaurer der giver genklang tilbage til deres oprindelige rødder. Derfor, når det kommer til stykket, er der ingen tvivl om at ’Jurassic World’ brøler præcis som den skal!

jurassic-world-super-bowl-trailer-1

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Jurassic World Anders Bjerg

Jurassic World - premiere den 11. juni 2015

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Instruktør, Colin Trevorrow, lader næsten til at være i familie med ”øglernes fader”, John Hammond, hvis man tager et hurtig kig på hans grandiose vision og ikke mindst evne til at drive en temapark direkte i afgrunden. Selvfølgelig er sidstnævnte kun til glæde for publikum, og der er bestemt en hel del at komme efter i ’Jurassic World’. Filmen er et ustyrligt og dyrisk eventyr, som lykkedes i at bevare lidt af den gamle ånd, alt imens en fantasifyldt funktionerende ferieattraktion opbygges omkring den. At tage på besøg i ’Jurassic World’ er som en fantastisk temapark tur gennem hjertevarmende nostalgi og nymoderne teknologisk ekspertise. Det er kontrolleret monstermytologi af fineste skuffe, og mon ikke jeg tager endnu en tur til Isla Nublar inden for den nærmeste fremtid? ”Et styks billet til mere reptil-ravage, tak!”

4.8


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , , , , , , ,


Om skribenten

Filmentusiast med kærlighed til filmmediet - uanset genre og stilart... En film skal have noget godt at byde på, så længe fokus er tydeligt og filmen er stensikker og ikke mindst selvsikker i dét den ønsker at fremføre. Så kan mesterværker findes i mange filmhjørner...



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑