En kold forårsdag i det sønderjyske, var Filmpuls på set-besøg. Filmen var ’I Krig & Kærlighed’, som var producer Ronnie Fridthjofs hjertebarn. Det kunne man tydelig mærke, da denne skribent havde en samtale med ham. Nu er han så nået i mål, og hans film kan endelig få premiere. Nu er spørgsmålet, om filmen er så episk, som man havde gået og håbet på.
Historie
Vi befinder os under Første Verdenskrig. Det var under denne tid at dansksindede sønderjyder blev sendt i krig for Tyskland. Heriblandt soldaten Esben, der deserterer fra krigen for at blive forenet med sin kone og deres søn. Men i hans fravær har en tysk officer bejlet sig ind på hans kone, og har mere eller mindre også taget rollen om familiefar. Dette trekantsdrama når farlige højder, og Esben må kigge indad og spørge sig selv, om hvor langt han er villig til at gå for kærligheden.
Ud fra denne plotopsummering kan du godt gætte dig til, at selve krigselementet er i baggrunden. De første 10 minutter byder på en scene med Esben og hans kammerat nede i Frankrig, men herfra er det trekantsdramaet som er i centrum, imens krigen ulmer i baggrunden. Nu sælger filmen (set i lyset af pressematerialet) sig heller ikke som et kæmpe krigs-epos, for sådanne økonomiske midler har vi ikke herhjemme. Men der kunne efter denne skribents mening, godt have været 10 minutters ekstra krigssekvens, når dette nu er den første danske filmproduktion omkring Første Verdenskrig.
Man får da også trekantsdrama for alle pengene, og filmens tempo er rimelig, så de 135 minutter flyver relativt hurtigt afsted. Desværre er ikke alle dialoger skrevet fantastisk, og når visse steder over i sæbeopera-kategorien. Men som en helhed, så er Fridthjofs projekt lykkedes, og han skal nok få lokket folk ind i biffen.
Skuespil
Filmen byder på en række meget interessante aktører. Esben spilles af Sebastian Jessen, der sidste år gav en kraftpræstation i ’Mens vi lever’. Denne gang leverer han også en ganske fin præstation, og beviser, at vi i fremtiden kommer til at se meget mere til ham. Rosalinde Mynster viser også muskler, men desværre (ligesom Jessen og de andre), så er der visse dialoger der bare rammer lidt ved siden af. For mig, var det tyske Tom Wlashiha som stjal billedet. Han spiller den tyske officer med en fin palet og nuance indenfor skuespillet. Nå ja, så er Thure Lindhardt og Ulrich Thomsen også med, og de er som sædvanlig ganske solide.
Visuelt
Selvom man havde ønsket sig mere tjubang, så er dette et utvivlsomt flot filmet værk. Jesper Tøffner er filmens fotograf, og har arbejdet på film som ’Dirch’, ’Kollektivet’ og Netflix serien ’The Rain’. Tøffner giver filmen et flot scope, og gør med dette, trekantsdramaet større end det egentlig er. Effekter er der også, og selvom der ikke er mange af dem, i hvert fald dem man opdager, så er de ret flot lavet, men igen man kunne havde ønsket sig mere af dette.
Musik og lydbillede
Tyske Robin Hoffmann står for musikken. Jeg kender ham ikke, men han har erfaring med at lave musik til både film og spil. I denne film leverer han et okay score, som er med til at understøtte filmens historie, men som ellers ikke sådan stikker ud. Lydbilledet er solidt, men det er kun i de første 10 minutter, hvor man for alvor hører hvad lyden kan.