Brødreparret Jean-Pierre Dardenne og Luc Dardenne har fået fing..." />

drama

Published on 8 June, 2017 | af Jeppe Svan Sørensen

0

Filmanmeldelse: Kvinde, Ukendt

Brødreparret Jean-Pierre Dardenne og Luc Dardenne har fået fingrene i den skønne Adèle Haenel og fundet en fin socialrealistisk krimi-drama i Kvinde, Ukendt, der dog desværre er blevet for realistisk til sine egne krimi-klicheer.

Dardenne-brødrene udgav for nogle år siden filmen Two Days, One Night (2014) med en Oscar-nomineret præstation fra Marion Cotillard. Kvinde, Ukendt (originaltitel: La Fille Inconnue) er nærmest en spirituel efterfølger til Two Days, One Night, da det dengang også var en alt-overskyggende-hovedrolle der i dagligdagens Frankrig skulle løse et problem ved at skubbe til de sociale normer og presse kollegaer og folk i omgangskredsen. Hvor Two Days, One Night måske faldt en smule langsommere – til tider direkte kedelig – kunne den holde til sin egen historie. Der blev præsenteret en realistisk verden omkring karakteren, hvori en troværdig og vigtigst af alt realistisk historie blev fortalt. Det samme kan desværre ikke helt siges om Kvinde, Ukendt

Historie

Jenny Davin (Adèle Haenel) arbejder som substitut-læge i en lokal praksis, og har en lovende karriere foran sig med et jobtilbud fra universitetshospitalet. Hun arbejder sent en aften, med hendes praktikant, da klient-klokken ringer på fra gaden. For at lære praktikanten professionel kølighed og distance beder hun ham ignorere kaldet – det må vente til i morgen. Men dagen efter lærer hun at pigen der ringede på er fundet død ikke langt fra doktorens praksis. Med skyldfølelse og personlig investering kaster doktor Jenny Davin sig selv ud i en efterforskning af pigens mulige mord, der viser sig måske at have noget at gøre med hendes egne klienter.

Camera Film

Som sagt vover Dardenne-brødrene sig altså herigennem ud i en krimifortælling – med alt hvad det indebærer. Det første lange stykke af filmen, hvor doktor Davins hverdag bliver udpenslet, og det tidligere mysterie bliver udforsket fungerer det fantastisk. Karaktererne er troværdige, og mødet med hendes forskellige patienter er spændende og tilpas underspillet. Problemet kommer længere fremme, når man nærmer sig mysteriets løsning og dramaets klimaks. Her er der desværre en hel del plotpunkter og scener, der lægger sig for meget op af krimi-genrens klicheer, og mere vigtigt, knapt så tilfældige sammentræf.
Filmen  har nemlig brugt de første akter på at underbygge dens realisme, og som seer tror man helt og helligt på karaktererne og deres univers. Så når visse ting sker, og plottet begynder at være mere og mere utroværdig i sin åbenbaringer, og som tilskuer bliver man mistroisk og tænker: “Nå, så du kendte også denne person i forvejen?” og “Ja ja, selvfølgelig gik hun lige forbi her mens denne afslørende begivenhed fandt sted”. Ting som disse havde været i orden hvis filmen ikke først havde præsenteret sig som über realistisk og hverdags portæterende. Dertil synes jeg også at filmens klimaks var alt for cheesy for sit eget bedste.
Det er ærgerligt at dette fylder så meget efter man har set filmen, for ellers var der fantastiske skuespils-præstationer, samt alletiders enkelt-scener og karakterdynamik.

Skuespil

Her er der til gengæld kun godt at sige! Adèle Haenel spiller røven ud af bukserne som den splittede, hjertelige men kontante læge Jenny Davin. Filmen igennem mærker man tilstedeværelse og dybde i hendes karakter, og sætter aldrig spørgsmålstegn ved hendes motivationer, selvom de konkret er uklare. Hendes besættelse af mordsagen bliver hurtig tydelig som en forlængelse af hendes karakter, og alt hvad hun gør og siger udbygger hende som menneske og person der lige så vel stadig kunne rende rundt i Frankrig og passe sine patienter.

Camera Film

Der er klart ikke det samme ‘buzz’ omkring Adèle Haenel som der var hos Marion Cotillard efter Two Days, One Night i 2014. Der var også tale om en lige så stærk, hvis ikke stærkere, præstation fra Cotillard – der oven i købet havde slået igennem i USA (The Dark Knight Rises, Inception, osv.) og derfor var akademiet kendt. Men jeg håber det bedste for Haenel i awards-sæsonen, og håber at hun får den opmærksomhed hun har fortjent.

De andre skuespillere i filmen gjorde deres job tilfredstillende, i det de fuldstændig faldt i hak med omgivelserne og Jennys hverdag. Patienterne og de forskellige personer hun møder i sin efterforskning var alle troværdige, ægte mennesker, der gav godt til ens indlevelse i universet. Især Olivier Bonnaud som hendes praktikant Julien gjorde en alletiders præstation, og viste dybte og undertrykthed, og kunne bære karakterens udkrængende scener uden at skyde over målet. Det samme kan desværre ikke siges om Jérémie Reniers kompetencer i en karakter jeg ikke kan uddybe så meget uden at afsløre plottet. Nok at sige er at han ikke kunne bære det følelsesmæssige udråb han skulle – og tog en vigtig scene ud af filmens realistiske univers og skød den langt over målet. Desværre et af de største minuser i filmen.

Visuelt

Ligesom Dardenne-brødrenes tidligere film Two Days, One Night er der her brugt en forholdsvist ucinematisk kameraføring. Filmens realisme beder ikke om store poetiske billeder, og derfor er der visuelt fokus på skuespils-præstationerne og karakter interaktionerne. Dette trækker hverken til eller fra, da historien som sagt ikke behøver noget visuelt udfordrende. Dertil kunne man dog også sagtens have ønsket et lidt mere dvælende billedside – der kunne sagtens have hvilet mere på, især, Haenels karakter og hendes følelser. Derudover er den grå baggrund af en fransk provinsby passende, men en smule intetsigende.

Camera Film

Musik og lydbillede

Per bedste socialrealistiske traditioner er der meget lidt, hvis overhovedet noget, musik i filmen. Som filmen er skåret er det heller ikke noget den behøver, da det ville have taget én ud af den “virkelige” verden.
Hertil vil jeg dog nævne at Dardenne-brødrene sagtens, i min holdning, kunne have stillet filmen op som mere cinematisk. Jeg har læst at Kvinde, Ukendt bliver sammenlignet med Hitchcocks mysterie og krimifilm – og sammenligningen er ikke tabt på mig. Men når de som man kan se, har været inspireret af genrens mere urealistiske traditioner og dramatikker kunne de sagtens på lyd- og billedsiden have skabt en mere iscenesat virkelighed. Haenels skuespilspræstation skulle nok, ved gud, have holdt historien jordnær, og så ville klichéerne og de urealistiske “tilfælde” have været meget nemmere at sluge!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Kvinde, Ukendt Jeppe Svan Sørensen

Kvinde, Ukendt (La Fille Inconnue) er i biograferne den 8. juni 2017

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Summary: "Kvinde, Ukendt" byder på fantastiske skuespilspræstationer fra især Adèle Haenel, samt spændende og troværdigt karakterdrama. Men desværre bringer det umage mix af krimiklicheer og jordnær realisme, et dårligt lys på filmens dramatiske forløsninger. Den skulle nok have besluttet sig for én af de to filmtraditioner. Dog stadig en spændende biograftur - og en fest for det skuespils-drevne drama.

3.3


User Rating: 0 (0 votes)

Tags: , , , , , ,


About the Author

Studerende og filmnørd med svaghed for instruktører som Paul Thomas Anderson og David Lynch - er især glad for film med ambitioner og eftertænksomhed!



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑