Anmeldelse af 'Kvinden der forsvandt' på filmpuls.dk
Anmeldelse af 'Kvinden der forsvandt' på filmpuls.dk

Filmanmeldelse: Kvinden der forsvandt

David Fincher er tilbage og fortsætter sin skarpsindige slentren ned gennem det dystre og forførende krimiunivers…

Tilbage i 1995 viste den talentfulde instruktør for alvor hvordan man laver en vaskeægte krimithriller med den ubehagelige ’Se7en’, og senere hvordan man lader tjæresort humor flyde uhindret sammen med nogle af de samme elementer i filmen ’Fight Club’. Men det var ikke før i 2007, at Fincher vendte tilbage til den forbryderiske gode underholdning med krimien ’Zodiac’. Det er også tydeligt at gennemskue Finchers kærlighed til film med et kompliceret plot og et sofistikeret ensemble af stjerneskuespillere, der kompetent vækker de skarpskrevne manuskriptsider til live. David Fincher har også taget den beslutning at forblive i samme genremæssige territorium igennem en del af hans film, og mens ’Kvinden der forsvandt’ antyder et genkendeligt set-up, så er det en anderledes og mere eksperimentel Fincher der kommer ud på den anden side…

Historie

’Kvinden der forsvandt’ (org. ‘Gone Girl’) er baseret på romanen af Gillian Flynn, og handler om de to skribenter Nick og Amy der mødes til en fest i New York. De falder hurtigt for hinanden og deres forhold ser ud til at udvikle sig til noget helt specielt. Men som parrets kærlighed bliver sat på prøve med tiden, begynder der at opstå en mærkbar distance imellem dem. Deres forhold begynder gradvist at krakelerer for derefter at falde sammen til små ulæselige brudstykker, der blot gør det endnu sværere at redde dét som Nick og Amy engang havde – eller havde de overhoved noget til at starte med? Spørgsmålene forbliver ubesvarede; men en dag da Amy på mystisk vis forvinder, bliver det pludselig sværere og sværere for Nick at holde de mørke hemmeligheder skjult, og både mediestormen og efterforskningen arbejder sig langsomt tættere på at afsløre den skræmmende sandhed om parrets komplekse forhold.

Anmeldelse af 'Kvinden der forsvandt' på filmpuls.dk

David Fincher er igen tilbage i hjemmevante rammer, motivet er blot en anelse mere abstrakt og forskruet end tidligere set. ’Kvinden der forsvandt’ er et (u)behageligt friskt pust fra en instruktør, der måske ikke ligefrem var i åndenød da han dykkede dybere ned i kriminalitetens underverden, tværtimod, men som alligevel havde brug for at komme op til overfladen for samle sig nye idéer. Fincher er stadig én af de mest stabile filminstruktører der arbejder i dag, og hans høje kvalitetsniveau er ikke til at benægte. Den velkendte mørke og sadistiske atmosfære er ikke til at tage fejl af, ej heller er det et punkt han nogensinde fejler på.

Det har bestemt været en fornøjelse at følge Finchers succesfulde karriere blive skubbet ud i verden med kontrolleret hånd, selvom man godt kunne savne et gensyn med den mere eksperimentelle og legesyge side af instruktøren, som vi kender fra bl.a. ’Fight Club’. Det behøver ikke at være den store tilbagevending, hvis bare Fincher en gang i mellem ville stikke sit hoved ud fra mørket, og rykke lidt rundt på fundamentet. Det ser dog ud til, at instruktøren selv har savnet lige netop dette; for med ’Kvinden der forsvandt’ lader det endelig til at Fincher har fundet motivationen til at trække på smilebåndet, selv når der skal trækkes tænder ud.

Tonen i filmen kan ved første øjekast virke underlig kantet, og fortællerstilen nærmest surrealistisk i sin tilgang. Man skal lige have lidt tid til at falde i hak med Gillian Flynns unikke manuskript og de dertil dominerende novellistiske monologer, før man kan nyde den fulde skønhed blandt de skjulte tragedier. Men lige som man føler at have fundet frem til både tone og tilgang, så varer det ikke længe før man får lov til at starte søgningen forfra. ’Kvinden der forsvandt’ er i konstant udvikling igennem alle sine 149 minutter, og der er en interessant tankeleg på spil som man aldrig bliver træt af at deltage i. Det er tydeligt at der er blevet taget en del chancer med filmen, og det er dejligt at se, at Fincher bestemt ikke er bange for at eksperimentere så langt inde i sin succesfulde karriere. Udover spring i tone er der også masser af spring i tid. Og selvom spring mellem tidsperioder ikke udføres lige så elegant som det var tilfældet med instruktørens ’The Social Network’, så er det stadig en velfungerende sammenklipning af en historie, der i forvejen ikke hører til i kategorien ”standard filmkost”.

Anmeldelse af 'Kvinden der forsvandt' på filmpuls.dk

’Kvinden der forsvandt’ er en skræmmende affære, men til sidst ender man dog alligevel med at tage hatten af for Finchers hjernebelastende psykologiske gættelege – det er overdrevet, underligt og næsten midtvejspsykotisk, og alligevel stadig fandens god underholdning! En date movie der er blevet vendt på vrangen og derefter gennembanket til ugenkendelighed. Men hvis blot man ser det hele fra den rette vinkel, så kan man måske få øje på små hentydninger af et romantisk og velfungerende ægteskab – men afgjort også det komplet og fuldkommen modsatte.

Skuespil

Hovedrollen blev eftersigende givet til Ben Affleck fordi han selv bærer på egne skræmmende erfaringer, med uacceptabel chikane fra medierne og grænseoverskridende overgreb på sit privatliv. Affleck gør det også godt i rollen som Nick, men som altid virker han en smule neutral og tilbageholdende. Selvfølgelig kræver rollen ikke at man opmærksomhedssøgende fægter med arme og ben, men ej heller hans indre kamp skinner tydeligt nok igennem i præstationen. Til gengæld er Afflecks med- og modspiller Rosamund Pike absolut fænomenal i rollen som ”kvinden der forsvandt”. Det er en præstation jeg næppe vil gå i detaljer med, da effektiviteten stærkt afhænger af overraskelsesmomentet, samt publikums egen fortolkning af karakteren.

Neil Patrick Harris er også at finde i filmen, hvilket måske lyder som et besynderligt castingvalg, men jeg kan roligt sige, at det fungerer på et acceptabelt niveau uden at være særdeles fremragende. Endnu et underligt valg er rollen som advokaten Tanner Bolt der spilles af Tyler Perry – en skuespiller der er mest kendt for at hoppe i dametøj og spille åndsvag. Her bringer han dog en sofistikeret stemning til filmen, og tøver da heller ikke med en skarp bemærkning eller to. Der ikke meget negativt at sige om skuespillet i filmen og generelt ligger niveauet virkelig højt som det ofte er tilfældet med David Finchers film.

Anmeldelse af 'Kvinden der forsvandt' på filmpuls.dk

Visuelt

Finchers film er altid en vild oplevelse at forsvinde ind i, og det skyldes ofte den sublime billedside, der konfliktfrit følger filmens fortælling hånd i hånd. ’Kvinden der forsvandt’ er ligesom sine to forgængere et sammenarbejde med favorit-fotografen, Jeff Cronenweth. Det er tydeligt at se de karakteristiske fingeraftryk rundt omkring på alle flader og i alle afkroge af filmen – efterladt af både instruktør og fotograf. Finchers nyeste film fortsætter også sin vante gang i selskab med mørke skyggebilleder og ubehagelige gullige toner. Der skabes bestemt en passende atmosfære, men det er dog også et punkt, hvor Fincher har valgt ikke at forny sig alt for meget.

Musik og lydbillede

Ligesom det var tilfældet med billedsiden har Fincher også valgt at vende tilbage til genkendelige toner når lydsiden skulle konstrueres. Makkerparret Trent Reznor og Atticus Ross stod bag lydsiden til både ’The Social Network’ og ’The Girl with the Dragon Tattoo’ og giver også et instrument (eller flere) med i lydmikset hos Finchers nyeste film. Soundtracket er en fænomenal komposition af behagelige ubehageligheder, og overfører smertefrit de samme tonemæssige dilemmaer som historien besidder. Man ved aldrig helt hvor man skal gøre af sig selv når soundtracket for alvor slår igennem, og ligesom det er tilfældet med historien, er man aldrig sikker på om lydsiden sigter efter det lyse eller det mørke. Disse mystiske nuancer spiller perfekt op mod filmens historie, og giver publikums indre ører deres helt eget mysterium at løse. Soundtracket er næsten en oplevelse for sig selv, der overraskende nok formår at være diskret og dominerende på én og samme tid.

Anmeldelse af 'Kvinden der forsvandt' på filmpuls.dk