‘La La Land’ er en fortryllende homage til musicalgenren..." /> Filmanmeldelse: La La Land - Filmpuls

musical La La Land: læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Skrevet den 23 februar, 2017 | af Laura Pop

3

Filmanmeldelse: La La Land

‘La La Land’ er en fortryllende homage til musicalgenren og et kærligt skulderklap til alle dem, der stadig vover at drømme stort. Men lever den op til hypen og de 14 Oscarnomineringer?

Efter Damien Chazelle i 2014 trommede sig vej til mit hjerte med ’Whiplash’, var mine (og tydeligvis resten af verdens) forventninger til ’La La Land’ tårnhøje, og med den massive hype syntes skuffelsen uundgåelig. Men det er bare ikke helt fair at sammenligne de to film, der på trods af det jazzede omdrejningspunkt er to helt forskellige genrer. Så nu glemmer vi lige ’Whiplash’ for et øjeblik og fokuserer på ’La La Land’ som den musical, den er.

Historie

La La Land åbner i farverig Cinemascope med et eminent dansenummer midt i en stillestående motorvejskø på vej ind til Los Angeles. Unge mennesker springer ud af deres biler i sang og dans, og så er filmen ligesom skudt i gang som en ægte Hollywoodmusical. Efter nummeret begynder køen at rulle, men det har skuespilleraspiranten Mia (Emma Stone), der har travlt med at øve replikker i bilen, ikke lige opdaget, før den fremmede jazzpianist Sebastian (Ryan Gosling) kører dyttende og skulende udenom hende. Der skal dog mere til end et meet-cute; de tos veje må krydses flere gange, før de endeligt giver efter for skæbnen og falder pladask for hinanden.

La La Land: Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

© Nordisk Film

Filmens første halvdel er lutter romantik, men så snart de har fået hinanden, går det så hurtigt, at vi ikke får lov at følge med i deres udvikling. Fortællingen er for overfladisk til, at man rigtig kan føle sig involveret i deres historie. Det hele går strygende for det elskende par, der danser rundt i Technicolor – også selvom de er ret langt fra deres karrieremæssige drømme. Hen mod midten savner jeg altså noget modstand for de to, og jeg kommer til at kede mig i biografsædet for et øjeblik. Anden halvdel giver dog ’La La Land’ den dybde, jeg savnede. Karaktererne bliver udfordret, og forløbet bliver langt mindre forudsigeligt. Her bliver det faktisk vanskeligt at undgå at blive fuldstændig investeret i Mia og Sebastians kærlighedsfortælling, mens de fortsat danser sig gennem drømmenes by.

Historien er fuld af drømme og romantik, men særlig original er den ikke. Karaktererne er sådan set heller ikke de stærkeste. Særligt Mia fremstår mange gange som en lidt flad karakter, der bare gerne vil være kendt, mens Sebastian trods alt kæmper for at redde jazzen. Men udover manuskriptets svage punkter, har ’La La Land’ masser af forcer; bl.a. dens fænomenale slutning, der vil brænde sig ind i nethinden på mange. Roden til filmens succes skal findes i eskapismen og i genren, snarere end i manuskriptet. Det er modigt at lave en musical i 2017, og omvendt er det måske lige hvad verden har brug for – et sted at flygte hen i sang, dans og kærlighed? Damien Chazelle formår i hvert fald på elegant vis at hilse bagud til musicalgenren – Hollywoodklassikere som ’Singin in the Rain’ (1952) såvel som franske Jacques Demy-film – samtidigt med, at han har skabt en yderst moderne musical om forholdet mellem kærlighed og karriere.

Skuespil

Hypen omkring ’La La Land’ er i den grad også tilfaldet Emma Stone og Ryan Gosling, der da også begge leverer flotte præstationer. Det er i sig selv en bedrift, at de både synger, danser og spiller helt selv, og den uperfekthed, det medfører for især Emma Stone, klæder sådan set filmen meget godt. Stone er da også ret fantastisk med sine kæmpestore, drømmende øjne. Ryan Gosling er drøngod til at spille klaver, og han rammer da også rollen som den charmerende, vittige og lidt akavede Sebastian. Men mest af alt er de to bare hamrende elskværdige og Hollywoodagtige på den lækre måde, hvilket som bekendt er noget, der får Oscarkomiteen til at falde i svime.

La La Land: læs anmeldelsen på filmpuls.dk

© Nordisk Film

Visuelt

Alle de visuelle parametre i ’La La Land’ rammer toppen. Det er en eventyrligt flot film, hvor alt fra koreografi og kostumer til fotografering og klipning sidder i skabet. Fotografen Linus Sandgren beviser sit værd allerede fra åbningsnummeret, hvor kammeraet danser med rundt i motorvejskøen og snor sig mellem danserne, som var det én af dem. 

Musik og lydbillede

Det er ikke den bedste samling musicalsange, man kunne komme op med, men de er ikke desto mindre utroligt velkomponerede og, når de er bedst, medfortællende for historien. Sammen med dygtige sangskrivere sørger Chazelles faste komponist, Justin Hurwitz, for at vi både kommer i festglad stemning med filmens første sange ”Another Day of Sun” og ”Someone in the Crowd”, og at vi kommer en tur gennem følelsesregistret med de Oscarnominerede ”City of Stars” og ”Audition (The Fools Who Dream)”. Den bedste musikalske oplevelse må dog være, når Ryan Gosling får lov at gå helt amok i free jazz.

På søndag kan du her på filmpuls.dk læse, hvor mange Oscars vi tror ‘La La Land’ vil modtage, og hvem vi ellers tror og håber vil vinde i de forskellige kategorier!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: La La Land Laura Pop

La La Land - premiere 23. februar 2017

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Med håbløs romantik og ekstremt gennemførte musiknumre, sætter ‘La La Land’ både gang i tårekanalerne, smilebåndet og ikke mindst dansebenet. Manuskriptet har en del mangler, men som musical er den så gennemført, at det hele bliver hevet hjem i sidste ende.

5


User Rating: 6 (4 vurderinger)

Tags: , , , , , ,


Om skribenten



3 Responses to Filmanmeldelse: La La Land

  1. Line F. Svare says:

    Fed anmeldelse!!
    Jeg elsker at du tager det op, at manuskriptet egentlig ikke er særlig godt! Filmen er blevet overrost, uden nogen ordentlig kritik fra nogle af filmanmelderne!
    Det at filmen hverken er original eller karaktererne stærke (eller spændende hvis du spørger mig) er nemlig bare SÅ sandt! Og det derfor filmen har fået unødvendig meget ros og mesterværk status!
    Jeg fatter heller ikke folk som ser det som en ny evergreen muscial – og bliver ved med at vænne tilbage til muscialdelen af den. For jeg synes kun de første 20 minutter egentlig er musical (på en meget gammeldags måde, men fair nok hvis det er hylst til de gamle film) – efterfølgende så smider den musical-genren ud i skraldespanden hvis du spørger mig. Jeg synes ikke det er en nyfortolkning af musicalgenren – jeg vil ikke mene det er en musical, for den mangler alt charmen ved musicals – og der mangler sangene, som altså forsvinder ret hurtigt. Og især den gode historie, de store følelser og den elskværdige karakterer som ofte er i musicals er slet ikke at få øje på (dog ikke at komme og sige de SKAL være der for det er en musical).

    Det jeg er mest uenig med dig i, er nok skuespillerne – for jeg synes de var enormt kedelige.. Jeg ELSKER ellers Emma Stone, hun er simpelthen så enormt dejlig. Men hun var ikke noget specielt i den her film.. Nu ikke for at nedgøre skuespilpræsentationerne, for der var jo ikke noget galt som sådan – men jeg føler de mangler noget magi og kvalitet, og mener jeg, fordi jeg synes karakterne var så enormt intetsigende, og det vil jeg OGSÅ give skuespillerne skylden for – selvom det jo langt fra er dem der bærer hovedparten.

    Og til slut, for lige ikke at gøre det for langt – så synes jeg åbningsscenen var total kikset. Det gav mig et virkelig dårligt indtryk af filmen fra starten af – den var alt for lang, sangen kedelig, ingen gennemgående karakterer, overdrevet og dårligt skuespil. Og den slags scener er også normalt midt i en musical, fordi der ligesom er plads til det og man er “inde” i filmen – og bruges til en pause i dramaet. Synes det virker malplaceret at starte med den slags scene.

    Nå ja, kunne blive ved! 🙂

    • Laura Pop says:

      Jeg er helt enig med dig i, at skuespillet og til dels karaktererne er kedelige, og der mangler også noget kemi mellem dem. Jeg synes lidt Emma Stone har fået Jennifer Lawrence-effekten; alle synes hun er skøn og likeable – whats not to like? Og så napper de al opmærksomheden. De ér såmend også skønne og bestemt heller ikke dårlige skuespillere, men det er bare mega kedeligt.

      Du har ret i, at der er mest musical i starten, og jeg er sådan set ret stor fan af åbningsnummeret. Jeg synes dog, der kommer flere gode musicalmomenter, bl.a. “Audition”, hvor sangen bliver en virkelig fin måde at fortælle på og så får den filmen til at flyde videre derfra (modsat når man bare bryder ud i sang og dans i mange musicals og så fortsætter med det man var i gang med).

      Jeg synes bestemt heller ikke den er helt uden følelser, men du har helt ret i, at de mangler visse steder, og som jeg skrev mangler midten virkelig noget dybde. Men jeg synes faktisk slutningen redder det hjem, og måske er det derfor, at jeg har fået en god oplevelse af filmen. Den der scene på Seb’s til sidst er jo spækket med følelser! Jeg synes det var sådan en fin afslutning og virkelig rørende. Der skinner Emma Stone virkelig igennem, og man kunne mærke alle følelserne!

  2. Michella Malin Petersen says:

    Trods mit Ryan Gosling-had (sorry, Gos – er sikker på du er en fin fyr), så glæder jeg mig virkelig til endelig at få den set. Når man elsker musicals, og er fascineret af smukke, hårdføre Hollywood… kan man så gå galt med denne film? Jeg tvivler 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑