Copyright: UIP

Filmanmeldelse: Mamma Mia – Here we go again

LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
4

Mamma Mia er tilbage efter 10 års vente tid!

Historien

Sophie føler et stort pres over at skulle leve op til sin formidable mor Donna. Der er få dage til genåbningen af hendes hotel, på den paradisiske ø, Kalokairi i det græske øhav. Sophie føler sig helt alene om ansvaret, og da hendes kæreste ringer hjem fra New York, hvor han har fået tilbudt en fast stilling på et stort hotel, kulminerer det hele for Sophie. Hendes far Sam er der dog, og hjælper hende med åbningen. Men på trods af det, så føler hun alligevel stor savn over hendes mors død, og at hendes to andre fædre Bill og Harry ikke kunne være der til åbningen af hotellet. Grunden til Sophie har så mange fædre er fordi, da hendes mor, Donna ikke helt er klar over hvem Sophies rigtige far er. På grund af den sommer for lang tid siden, hvor hun tog ud og oplevede verdenen, havde hun nemlig 3 forskellige affærer på meget kort tid…

Mamma Mia er mange ting, den er underholdende, musikalsk og stjernespækket. Men den har i virkeligheden ikke rigtig nogen handling. Der er ikke nogen synderlig udvikling, og alting sker lidt ved tilfældigheden. Faktisk så har den mange ting som ikke rigtigt fungerer. Men egentlig gør det ikke noget, for jeg var vildt underholdt igennem filmen. Jeg holdte helt vildt meget af den unge Donna og hendes kærlighedsaffærer.

Skuespil

Mamma Mia er virkelig stjernespækket, også på trods af Meryl Streeps meget lille rolle. Men den har også en masse unge skuespillere, som skal spille de yngre versioner af Sophies fædre. Jermey Irvine som den unge Sam (Pierce Brosnan), Josh Dylan som den unge Bill (Stellan Skarsgård) og Hugh Skinner som den unge Harry (Colin Firth). Alle roller der har store sko at udfylde men, de klarer det virkelig godt. Jeg var vild med måden, de alle sammen var helt forgabte i den unge Donna (Lily James), på samme måde som de i ældre fædre var i den første film. Men Lily James er klart den som bærer filmen til fulde, man kan ikke lade være med at forelske sig lidt i hende og få lyst til at glemme alle sine pligter, forelske sig og rejse ud i verden.

Visuelt

Visuelt er Mamma Mia faktisk ret appellerende. Det har selvfølgelig noget at gøre med at, de har filmet på en flot ø i det græske øhav, men måden de har kombineret den nutiden og med historien om Donnas ungdom er virkelig gennemført. Det er ikke bare flashback fra fædrene men, kombineret med stederne som Donna elskede og nu de steder hendes Datter Sophie oplever efter mindet om hendes mor.

Musik og lydbillede

Mamma Mia er en klassisk musical film og er baseret på Abbas velkendte musik, på samme måde som den første film så er det de helt store klassikere de har taget fat i. Det er i den grad her at underholdningsværdien stiger, for det er med de helt store armbevægelser, discotøj og dans. Især Chers performance var fantastisk, selvom jeg på mange måder synes hun er fejlcastet, så gav hun filmen det sidste spark af underholdningsværdi.

Mamma Mia er på mange måder vildt svær at anmelde, for jeg kan godt se at plotmæssigt har den absolut ingen interessante ting, og i virkeligheden er den bare en undskyldning for at lave en musical med alle Abbas sange. Men det virker, jeg var vildt underholdt og nogen gange er det befriende med film som man bare underholdes af, og se film som nødvendigvis ikke er stor filmkunst.

Kort fortalt
Mamma Mia er på mange måder vildt svær at anmelde, for jeg kan godt se at plotmæssigt har den abeslut ingen interessante ting, og i virkeligheden er den bare en undskyldning for at lave en musical med alle Abbas sange. Men det virker, jeg var vildt underholdt og nogen gange er det befriende med film som man bare underholdes af, og se film som nødvendigvis ikke er stor filmkunst.
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
LÆSERNES BEDØMMELSE0 stemmer
4