Mank. Gary Oldman. Amanda Seyfried. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Filmanmeldelse: Mank

Sidst opdateret:
4

Filmen ‘Mank’ er David Finchers fortolkning på hvordan den store Cult Classic ‘Citizen Kane’ blev lavet. Det er en sort hvid film med en masse dialog, som sætter høje forventninger til sig selv og sit publikum, så er spørgsmålet bare, om den kan leve op til det?
‘Mank’ blev udgivet på Netflix d. 4 december 2020, og er efterfølgende blevet nomineret til 10 Oscars, herunder Bedste Film og Bedste Instruktør.

Hvad handler den om? 

Vi følger den alkoholiseret Herman j. Mankiewicz’ proces, som han prøver at få skrevet manuskriptet til Citizen Kane. Der begynder en kontrovers mellem Mank og Orson Welles som er instruktør og skuespiller i filmen, da de begge mener at de er mere berettiget end den anden, til at blive krediteret for filmen. Det foregår i 1930erne, og udover at bruge sin tid på at skrive, så bruger Mank også meget af sin energi på at diskutere film, kunst, politik og social retfærdighed.

 

Vil jeg anbefale den?

‘Mank’ er alt det som den gerne vil være. Den er klog, vittig, udfordrende, smuk at se på og med imponerende skuespillere, heriblandt især Gary Oldman og Amanda Seyfried. Dialogen er superskarp, og hver gang Mank snakker er man nødt til at holde tungen lige i munden for at kunne følge med. ‘Mank’ ligner ‘Citizen Kane’ i det visuelle og lyden, så hvis man har set ‘Citizen kane’ og kunne lide den, vil man nok også kunne lide ‘Mank’.

Der bliver sprunget meget i tiden, og en del af filmen ses igennem flashbacks, som vi bliver gjort opmærksom på ved at det bliver skrevet på skærmen, så vi ved hvilket årstal vi er i. På trods af at vi får at vide at det er flashback og årstallet står på skærmen, så er det til tider stadig svært at følge med i hvor vi egentlig er i tiden, fordi den skifter så mange gange. Der er også rigtig mange af scenerne, hvor det vil være udfordrende for de fleste at være helt med på hvad det egentlig er som der bliver sagt, da mændene i filmen taler meget avanceret ‘filmsnak.’ Der er en masse referencer og bliver tit talt meget hurtigt, så medmindre at man har en stor viden indenfor filmhistorie og hvem de her forskellige filmproducers er, så er der meget som kommer til at gå over hovedet på en. Det er forståeligt men stadig lidt ærgerligt for ens vurdering af filmen.

Mank. Gary Oldman. Amanda Seyfried. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Fotograf: Gisele Schmidt. Copyright: Netflix.

‘Mank’ fungerer rigtig godt på dens egne præmisser, og der er egentlig ikke så meget dårligt at sige om den rent teknisk, men den er lavet med øje for et bestemt publikum, og hvis man ikke tilhører det, vil man nok bare finde den meget kedelig og stå af første gang der kommer en lang avanceret dialog fra en flok fancy mænd i jakkesæt.

Alt i alt fungerer den som den skal, og at det er en film som ikke er for alle, er egentlig helt okay i min optik. Der bliver lavet masser af store Blockbuster film med henblik på at majoriteten skal kunne lide det, så det er godt at der også kommer noget anderledes ud en gang imellem så der er noget for alle, og det ikke altid er den samme slags film som bliver lavet.

Samlet bedømmelse
Din bedømmelse0 stemmer0
4
Kort fortalt
'Mank' er en visuelt imponerende film, med god dialog og stærke skuespiller performances. Det er en film hvor man skal holde tungen lige i munden, som filmnørderne vil elske, men mange andre nok vil værre mindre begejstret for.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.