’McFarlan..." />

drama

Published on 14 May, 2015 | af David Moser

0

Filmanmeldelse: McFarland, USA

Baseret på en sand historie du har hørt før.

’McFarland, USA’ er instrueret af new zealandske Niki Caro, som tidligere har stået bag den kritikerroste ’Whale Rider’ fra 2002’, som bl.a. modtog en Oscar nominering for bedste skuespillerinde til den dengang kun 13 år gamle Keisha Castle-Hughes. ’McFarland, Usa’ er historien om en highschool football træner bragt i unåde, og hans hold af aspirerende terrænløbere bestående af mexicanske, markarbejdende underdogs.

1

Historie

Den lille flække McFarland i Californien er stort set udelukkende befolket af mexicanske indvandrere. Uddannelsesniveauet er forfærdeligt og alt er langt fra standarden den hvide træner Jim White (Kevin Costner) er vant til fra Midtvesten. De unge forventes her at ende med enten at tjene i marken, eller afsone i det lokale statsfængsel.

Du har hørt den før. Den fallerede træner falder i unåde og må starte forfra et nyt sted. Han samler et hold af unge med oddsene imod sig, og træner dem til de er de vildeste champs. Filmen er produceret af Disney, og indeholder langt størstedelen af det man kan forvente. Der går derfor ikke længe før man får følelsen af deja vu, og føler sig hensat til Cool Runnings/Bad News Bears/Mighty Ducks/etc.

Problematikken ifht. valget mellem markarbejde og kriminalitet for en ung mand i McFarland er sådan set ganske interessant. Desværre er det ikke noget filmen behandler særlig seriøst. Ganske vist er det en familiefilm, men jeg går ud fra at selv familiens yngste vil stille sig undrende over for at alle problemer forsvinder fordi man vinder et mesterskab.

valles2

Skuespil

Kevin Costner gør som han plejer, uden på noget tidspunkt at bryde ud af sin trygheds zone. Enten bryder man sig om ham, eller også gør man ikke. Men man kommer ikke uden om ham i denne film. Man får hurtigt på fornemmelsen at rollen er langt mere Costner end White.

Den ellers fantastiske Maria Bello er i rollen som Jim’s kone Cheryl reduceret til den kedeligste film/tv mor jeg længe har set. Det er simpelthen spild af god Golden Globe nomineret skuespillerinde. Hun gør hvad hun kan med sine få replikker, men manuskriptet er ikke på hendes side.

Af de 7 løbere er især Thomas Valles (Carlos Pratts) nævneværdig. Valles er den obligatoriske misforståede temperamentsfulde enspænder med et hjerte af guld. Hvad han ikke formår at levere i substans (igen, manus) leverer han absolut i intensitet. Pratts er tidligere set i den amerikansk/mexicanske udgave af ‘Broen‘, og er bestemt værd at holde øje med fremover.

Filmens primære krydderi rent skuespilmæssigt kommer fra et yderst mindeværdigt katalog af biroller. Familierne til de 7 løbere og andre af byens borgere som familien stifter bekendskab med bidrager med masser af hjertevarme og sammenhold. Især Señora Diaz (Diana Maria Riva), som er mor til de 3 Diaz brødre på holdet, har flere af filmens mest morsomme replikker.

Visuelt

Filmen er holdt i rolige dialogklip, med lange bløde panoreringer. De unge løbere ejer ikke bil eller cykel, og deres løbeture udgør derfor også deres transport. At se dem sprinte gennem appelsinlunde er en sand fryd. Man fornemmer næsten den bagende sol, som man skuer ud over række efter række af unge mexicanere i marken. Miljøet føles ganske autentisk rent visuelt, hvilket kun gør den overfladiske plotmæssige behandling af det meget tydeligere.

2

Musik og Lydbillede

Musikken til filmen er leveret af div. latinkunstnere. De valgte stykker varierer i kvalitet. Når de er bedst, bidrager de til stemningen og får miljøet til at føles autentisk. Når de er værst, er de disney moments med fuld stryger. Selve håndværket fejler såmænd ikke noget, men det er dybt forudsigeligt.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: McFarland, USA David Moser

McFarland USA - premiere d. 14 maj 2015

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og Lydbillede

Summary: Filmen er afhængig af de stereotyper den forsøger at bekæmpe, og formår kun med få undtagelser at hæve sig over mængden af coach underdog historier. Men er man til den klassiske underdog sports historie efter velafprøvet formel, og er man glad for Kevin Costner, kan filmen anbefales. For de mere kyniske, eller os der simpelthen har set det for mange gange før, er der simpelthen mere interessante tilbud på plakaterne i øjeblikket.

3.8


User Rating: 0 (0 votes)

Tags: , , , ,


About the Author

Superhelte nørd med en forkærlighed for noir, koreansk film og historisk drama. Besidder en ustyrlig trang til at delagtiggøre sine omgivelser i holdninger til løst og fast, hvilket er grunden til han i dag er at finde på Filmpuls.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑