Filmanmeldelse: Mortal Engines

Siden denne skribent ikke er den store læser af skønlitteratur, så kender man ikke til Philip Reeve’ romaner, som denne film er bygger på. Men, hvis bøger eller tegnefilm bliver lavet om til film, så må det være populære værker, og derfor var denne skribent taget ind i biografmørket for at vurdere, om der så er kommet en populær film ud adaptation-anstrengelserne.

Historie

Vi befinder os 1000 år efter at en krig, der blot varede 60 minutter, udslettede den verden vi kender i dag. I denne post-apokalyptiske verden, der er storbyerne kommet på hjul, og nådesløst opsluger de mindre byer og berøver dem for deres ressourcer. Det er i denne verden at den unge Tom støder på den lovløse Hester, og sammen er de på sporet af en faretruende hemmelighed, der permanent vil ændre den ændrede verden, og ikke til det bedre.

Det kan godt være, at dette univers giver mening for nogle, ikke mindst fans af romanerne. Men for denne skribent var det hele mere eller mindre vrøvl, og desværre ikke godt vrøvl. Ja, der er indrømmet mange gode underholdende blockbuster-film, som er det rene vrøvl, hvis man ser det hele fra oven. Men igen, så er der alligevel skrevet en medrivende historie, som griber tilskueren. Og nej, det er ikke fordi at man kræver samme niveau som Christopher Nolan hele tiden, men derfor kan man da godt tikke lidt på god skriftlig kvalitet.

Tredje og sidste akt var klart højdepunktet, men det var næsten kun en ringe trøst. Den kan ikke skjule at filmen også har mange unødvendige subplots, at skurkens motivation er meget svag (ja, næsten pinligt svag), baghistorierne er øjenrullende, plothullerne er mange og så er der en del skriftlige manus-klichéer angående handlinger og dialoger. Alt dette gør, at selvom filmen tempomæssigt stort set ikke står stille, så bliver man ikke kun irriteret, men man kommer også til at kede sig en smule. Nå ja, så glemte jeg også at nævne, at filmen har pænt mange referencer til vores egen nutid, og kommer med underlæggende politiske statements. Dette mener denne skribent ikke bare er unødvendigt, men i særdeleshed meget trættende.

Skuespil

Filmen byder ikke på en palet af kendte ansigter, men mest unge og håbefulde talenter. Dog er der Hugo Weaving og Stephen Lang, som de mest prominente og erfarne navne. Desværre er der ingen som alvorligt stikker ud, hvilket nok primært er manuskriptets skyld. Men der er karakterer, hvor man har lyst til at få en pistol for tindingen, når de dukker frem.

Visuelt

Hvor filmen i den grad fejler i de andre kategorier, så vinder den meget af det tabte hjem igen, når vi kommer til den visuelle side. Peter Jackson (‘Ringenes Herre’) som har produceret filmen, har haft sit visual effekt-firma Wignut til at lave de magiske filmtricks. Og resultatet er intet mindre end mesterligt! Filmens vrøvl bliver i den grad gjort troværdigt, med klart nogle af de bedste computer-effekter som denne skribent har set. Kameraet er livligt, og selvom det plotmæssigt ikke er godt instrueret, så er den visuelle sans i den grad til stede og i sprællende live. Hele filmen er optaget i et greenscreen rum. Ved mange andre film, kan man godt fornemme at skuespillerne ikke er udenfor, men sidder eller er i opvarmede studie-faciliteter med en vindmaskine der puster lidt til dem. Dette er den samme metode hér, men miljøet er klart lidt bedre animeret, hvilket gør at man tror mere på, at karakterene vitterlig er i deres miljø. Og måske er det bare mig, men jeg synes bestemt også at ‘Mortal Engines’ havde nogle klare ‘Star Wars’ inspirationer over sig, men det må du se filmen for selv at vurdere.

Musik og lydbillede

I denne kategori rammer filmen også det højeste punkt. Den hollandske DJ, Junkie XL er manden bag musikken, som også bruger navnet Tom Holkenborg. Han har lavet mange filmscores til b.la. ‘Mad Max: Fury Road’, ‘The Dark Tower’ og den nyeste ‘Tomb Raider’-film. Her folder han vingerne ud, med et solidt og svulstigt soundtrack/score, der måske ikke rammer John Williams stadiet, men i den grad er en god følgesvend til filmens fremragende visuelle side. Lydbilledet er også virkelig lækkert, og vi er klart over i samme niveau som i en ‘Star Wars’-film, hvor der rigtigt bliver leget med lydende og eksperimenteret.

Copyright: UIP