Filmanmeldelse: Nebraska

Det bliver en laaang og hurtig forudsigelig tur til Nebraska

Historie

Efter at have modtaget et gevinstbrev fra et lotteri med posten, er den kværulantiske Woody Grant (Bruce Dern) overbevist om, at han har vundet en million dollars, der skal afhentes i Nebraska. Sønnen David (Will Forte) får medlidenhed med sin gamle far, og er overbevist om, at det handler mere om eventyr og livsbekræftelse fremfor pengene. Derfor indvilliger David i at køre sin far Woody til Nebraska, som er en tur på ca. 1200 km fra Montana til Nebraska.

Bruce Stern og Will Forte spiller hovedrollerne i den Oscar nominerede film 'Nebraska'. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk.

’Nebraska’ er en sød historie om familiekærlighed (skildret fra flere perspektiver) og menneskers grådighed, som er pakket ind i melankoli – meget melankoli! Historien bliver hurtig forudsigelig, mens tempoet i filmen snegler sig afsted. Der sker ikke meget i filmen, og jeg føler, at ’Nebraska’ mangler kant og konfrontationer, for at det bare skal blive lidt underholdende at se på.

’Nebraska’ har få sporadiske øjeblikke, hvor filmen hæver niveauet og endda indeholder lidt hill billy humor; men det er slet ikke nok til at bære en film på ca. 2 timer! Forestil dig en roadtrip på 1200 km. i en gammel nedslidt Lada sammen med de mest kedelige og uinteressante mennesker…

Skuespil

Du ved lige som jeg, at skuespillere kan løfte en film. I ’Nebraska’ er jeg tilbøjelig til at give instruktøren Alexander Payne skylden for dårlig instruktion, og derfor at specielt de to hovedroller Woody (Bruce Stern) og sønnen David (Will Forte) er hamrende kedelige! Samtidig kan man jo nok heller ikke se bort fra skuespillernes præstation, og ingen af de to formår at gøre mig vitterlig  interesseret i deres karakterer. Will Forte har konstant et bedrøvende ansigtsudtryk, og ligner en der hader sit liv og har lyst til at skyde knolden af sig selv (Davids liv er ikke super, men så dårligt er det heller ikke). For mig giver det i hvert fald ikke mening. Fair nok, Bruce Dern er god til at fremføre denne lidt omtågede gamle mand, som kommer fra en familie af få ord; men intet ekstra ordinært – kunne sagtens se andre gøre det mindst lige så godt.

Hele Grant familien er samlet i dette billede til filmen 'Nebraska', der er nomineret til hele 5 Oscars. Du kan læse anmeldelsen af filmen nu på filmpuls.dk.

June Squibb der spiller konen Kate Grant er et friskt indspark i ’Nebraska’, og hun står hovedsageligt for de mere humoristiske og satiriske replikker i filmen. Måske lidt stereotype uden de store overraskelser, men Squibb er med til at give ’Nebraska’ lidt kant. Der er specielt en konfrontationsscene med hende og Woodys familiemedlemmer, hvilket klart var den stærkeste scene for mig.

Visuelt

Instruktøren Alexander Payne har valgt at filme 'Nebraska' i sort/hvid. Læs den visuelle bedømmelse af Nebraska her på filmpuls.dk.

Alexander Payne har valgt at optage ’Nebraska’ i sort/hvid Cinemascope, hvilket er et stort irritationselement for mig! Selvom sort/hvid er med til at give denne melankolske stemning igennem hele filmen, så bliver det bare kedeligt at kigge på. Jeg undre mig lidt over valget, da der er mange landskabsbilleder og støvede falmende bybilleder, som slet ikke kommer til sin ret pga. sort/hvid formatet – det hele bliver meget sløret. Der er kun få billeder, hvor filmfotografen Phedon Papamichael formår at fange de store kontraster med sort/hvid Cinemascope; som eksempelvis hvor solen skinner flot over markerne.

Musik

Vemodig ”folk” musik bliver brugt igennem hele filmen, som styrker hele den melankolske stemning igennem hele filmen. ”Folk” musik som tema passer fint til ’Nebraska’, men for mig personligt kapper musikken og filmen for meget over i det melankolske, specielt når jeg tænker på filmens tema om familiekærlighed.