Efter at have tilbragt ..." /> Filmanmeldelse: Need For Speed - Filmpuls

action Læs anmeldelsen af filmen 'Need For Speed' med Aaron Paul, Dominic Cooper og Michael Keaton

Skrevet den 18 marts, 2014 | af David Lohmann

0

Filmanmeldelse: Need For Speed

Need For Speed: Kører i andet gear

Efter at have tilbragt to år i fængsel for en trafikulykke, der havde dødelige konsekvenser som han ikke var skyld i, sikre Tobey Marshall(Aaron Paul) sig en plads i det eksklusive ulovlige undergrundsløb DeLeon. Hvis han vinder, kan han udover en masse millioner dollars, få en unik mulighed for at vaske tavlen ren og bevise sin uskyld, der kostede hans gode ven livet. Problemet er, at nogen har sat en pris på hans hoved, så han skal både undgå politiet og ikke mindst de bounty hunters, der er efter ham.

Need For Speed med Aaron Paul

Need For Speed er bygget over det populære racerspil, som EA Entertainment udgav i 1994. Med mere end 150 millioner solgte enheder er der noget at leve op til. Spillets grundprincipper skulle gerne føres over på lærredet så derfor er denne film en hyldest til spillet, men lige så meget en respekt for tressernes og halvfjerdsernes klassiske bilfilm som Bullitt og Vanishing Point. Målet var en autencitet i stuntsne og de vilde ræs.

Selve historien er der ikke meget at lægge mærke til, da den er kørt over samme læst som så mange andre af disse film. Alle diskussioner bliver taget med hænderne på rattet og speederen i bund fremfor talens brug. Hvor Fast And The Furious netop kunne underbygge den visuelle usandsynlighed med realfilmens ’troværdighed’, må Need For Speed hente jordforbindelsen andetsteds – f.eks. i et plot tættere på virkeligheden. Problemet er at historien ikke er original og ikke virkelighedsnær.

Skuespil

Aaron Paul spiller den fartglade mekaniker med finansielle problemer – Tobey Marshall, der skal køre så uhørt stærkt for at bevise sin uskyld overfor en grum og desværre ensidig Dino, spillet af Dominic Cooper. Disse to er filmens modstandere og ganske hurtigt får man forklaret, hvem der er ond og god. De gør det ganske pænt, og selvom dialogerne præger deres præstationer, så formår de at få det bedste ud af dem. Ganske fint spillet. Michael Keaton spiller sprællemanden, der klogeligt er kastet ind i forvirringen som en forklarende mester for vores to modstanders så fandens hurtige bilkamp. Som i en anden gladiatorkamp er han dommeren, der fortæller os halvdumme tilskuere hvad ”stillingen” er. Umiddelbart en af hans mindre glorværdige roller.

NEED FOR SPEED

Visuelt

Hvor racerfilmenes franchise nummer 1: The Fast And The Furious, bygger et farvestrålende og visuelt imponerende univers oven på en meget kedelig historie, lader Need For Speed noget tilbage at ønske. Heri er det simpelthen for kedeligt at se så mange biler race afsted, selvom det er så autentisk som film kan gøre det i dag. Der er historien for kedelig til at løfte det hele til lidt under gennemsnittet.

En film som Need For Speed ligger under for nogle dramaturiske regler, som gælder for alle film. Ved for mange gentagelser bliver det kedeligt. Skuddueller skal ikke vare længere end 30 sekunder, før man begynder at kigge efter om sidemanden har mere slik. Biljagter skal heller ikke vare for længe, før der skal ske en fornyelse. The Fast And The Furious fiksede dette ved at kaste et par ”superkræfter” ind i bilerne i form af NOx og dermed mindske gentagelsens kedelige element.

Det næste problem i filmen er at man mister hurtigt overblik, over hvor bilerne er i forhold til hinanden. Dette er før blevet løst med et simpelt greb ved at vise stiliserede og grafiske udgaver af bilernes færd fremadrettet. Ideen om at lave en hyldest til de gamle film klassikere og spillet fra midt halvfemserne er på sin vis ganske original, men der mangler bare mere dybde end ”bare” nye biler der skal gå i stykker. Bilræs er noget rod både i virkeligheden og også på film, hvis det ikke mestres korrekt.

Need For Speed

Musik og lydbillede

Primal brølet fra en V8 motor er noget, der kan høres, og der er i den grad tunet biler og lagt lyde af brølene hestekræfter i denne film. Det lyder faktisk ret godt, og selvom musikken også er til stede, så gør bilernes brummen det der rykker og udgør palletten af lyde. Stilheden lægges også ind visse steder som et ekstra spændingsmoment blandet med superslow optagelser – fint lavet.

Bonusinfo: læg mærke til hvor lidt kørerne skifter gear under deres vilde ræs.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Need For Speed David Lohmann
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Filmen bygger på det kendte computer spil hvor man har ønsket at skabe en autentisk actionfilm. Her fejler den en smule som racerfilm, men til gengæld holder den som tømmermandsfilm til enhver tid.

3


User Rating: 5.6 (2 vurderinger)

Tags: , ,


Om skribenten

Alt hvad Christopher Nolan rører ved, er sublimt og mener at Tom Hardy er det største talent siden Leonardo DiCaprio.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑