Liam Neeson fortsætter sin stime af film, hvor han har "a very part..." /> Filmanmeldelse: Non-Stop - Filmpuls

thriller Non-Stop, læs anmeldelse.

Skrevet den 10 april, 2014 | af Simon Strand

0

Filmanmeldelse: Non-Stop

Liam Neeson fortsætter sin stime af film, hvor han har “a very particular set of skills”.

Liam Neeson ser ud til at have fundet sig godt til rette i rollerne som actionhelt – og han gør det skam også godt. Det startede med ‘Taken’ fra 2008 i rollen som Bryan Mills, herefter kom ‘Unknown Identity’, så fik vi ‘Taken 2’, idag kan vi nyde ham i ‘Non-Stop’ og ‘Taken 3’ er allerede i støbeskeen. Men bliver man nogensinde træt af at se på Liam Neeson være bad-ass?

Non-Stop, læs anmeldelse.

Historie

Bill Marks (Liam Neeson) arbejder som air marshal – en tidligere betjent, der er ansvarlig for sikkerheden på flyrejser. Han er alkoholiker, rastløs, lider af mørke minder fra fortiden og kører på rutinen – flyver med det ene fly efter det andet, uden meget drama.
Men det ændrer sig hurtigt, da han stiger på et fly med 150 passagerer, der skal den lange vej fra New York til London – tværs over atlanten. Under rejsen begynder Marks pludselig at få underlige kryptiske beskeder på sin telefon. Det går hurtigt op for Marks, at det ikke er drengestrenger, og truslerne er seriøse – hvert 20. min. vil en på flyet dø, hvis ikke 150 million dollars er overført til en konto. Marks aner ikke hvad han skal gøre – han er magtesløs i 10 km højde, og har intet andet valg end at mistænke enhver passager og ansat på flyet. Da han heller ikke får meget hjælp fra hans overordnede på landjorden, må han tage sagen i egen hånd, og finde frem til afsenderen af beskederne, hvilket er lettere sagt end gjort.
For uret tikker, og passagerenes tålmodighed slipper op overfor Marks, som spørger sig selv, om de virkelig kan stole på, at han ikke selv står bag hele aktionen.

‘Non-Stop’ underholder en ved hele tiden at gætte på, hvem der mon står bag mordene og hvad det hele går ud på. Filmen leverer ikke vild eksistentiel eller filosofisk stof til eftertanke, men den underholder en gevaldigt i den tid den varer.

Der er flere twist i løbet af filmen, og har man set ‘Unknown Identity’, som instruktøren, Jaume Collet-Serra, også stod bag, så ved man hvad man går ind til.
Liam Neeson er sej, actionen og mysteriet er underholdende og filmen forsøger at komme med en kommentar på fly sikkerheden til sidst, som måske vil fungere for nogen, men falde til jorden for andre.

Skuepil

Liam Neeson er… Liam Neeson.
Det vil sige, at han er sej, er herre god til at slås og ved hvordan man sætter folk på plads, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Man ser ikke en film som ‘Non-Stop’ for at opleve fantastiske skuespil-præstationer, men det fungerer helt fint, og nej, man er bare ikke rigtig blevet træt af at se Liam Neeson være sej og herre god til at slås samtidig med at han sætter folk på plads.

Non-Stop, læs anmeldelse.

Visuelt

Filmen fungerer godt i det halv klaustrofobiske miljø den foregår i. Man mærker tydeligt Marks frustrationer over, at det hele foregår på et fly, og at han ikke har overtaget over situationen. Derudover fungerer tekstbeskederne på Marks’ telefon godt, når de popper op på lærredet og intensiverer mysteriet.

Musik og lydbillede

Soundtracket fungerer fint og skaber en lækker mystisk stemning på flyet. Derudover virker de små toner fra Marks’ telefon også godt, da de får publikum til at vente i spænding på, hvad afsenderen har i sinde.

Non-Stop, læs anmeldelse

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Non-Stop Simon Strand

Non-Stop - premiere d. 10. april 2014

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: 'Non-Stop' er en fin action-thriller, med en sej Liam Neeson og underholder den tid den varer.

4


User Rating: 0 (0 vurderinger)


Om skribenten

tidligere elev fra European Film College med en bred smag for film og 'Independence Day' som absolut guilty pleasure.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑