dvd / blu-ray Paranormal Activity: The Marked Ones. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Skrevet den 8 juni, 2014 | af Michella Malin Petersen

0

Filmanmeldelse: Paranormal Activity: The Marked Ones

Sofa-faktor

‘Paranormal Activity: The Marked Ones’ er teknisk set den femte film i franchisen, men skal egentlig mere ses som en spin-off, eller en slags ‘Paranormal Activity 4.5’, indtil den officielle 5’er udkommer til Oktober.

Denne gang er vi flyttet til et små-kriminelt, latinamerikansk kvarter i Californien, hvor den nyudklækkede student Jesse holder fest med vennerne. Inden længe er Jesse’s mystiske underbo død under skumle omstændigheder. Jesse, og hans to venner Hector og Marisol, beslutter sig for at undersøge sagen nærmere, og med hjemmevideokameraet tændt begiver de sig ind i boligen. Her finder de en masse mystiske sager, blandt andet de manglende bånd fra ’Paranormal Activity 3’. Kort tid efter finder Jesse noget, der minder om et bid på sin arm, og han begynder langsomt at føle, at han forfølges af uhyggelige kræfter.

Dette er en af de lidt bedre film som franchisen har budt på, men det siger desværre heller ikke særlig meget. ‘Paranormal Activity’-filmene er ligeså uhyggelige som Bubbi Bjørnenes køleskab, og ‘The Marked Ones’ er en utrolig tam oplevelse som ikke engang kan skræmme et spædbarn.

Hvis man, som mig, er lokations-fetischst, så byder ‘Paranormal Activity: The Marked Ones’ i det mindste på lidt øjen-guf, i form af byen Oxnard. Et lille latinamerikansk samfund, hvor alle kender hinanden (på godt og ondt) og solen altid skinner. Især de små spansk-inspirerede lejligeds-komplekser gav lidt stemning. Derudover, er skuespillet i filmen solidt fra det ukendte cast. Deres reaktioner er for det meste troværdige, og der var ingen af karaktererne som jeg sad og irriterede mig over, hvilket er sjældent i denne genre.

Der er dog lidt kreativitet at finde, for efter den uendeligt lange opbygning, får blandt andet svar på hvad der skete “off-camera” mellem Micah og Katie i den første film, lige inden Katie gik baserk og kylede ham op ad væggen. Men selv dette er forhastet og idé-forladt. Gysere med “slow builds” kan være fantastiske, men hele pointen med det, er at få publikum til at knytte sig til karaktererne og lade frygten hobe sig op, indtil det uundgåelige klimaks endelig sker, og helvede bryder løs. Men her er opbygningen bare en kedelig omgang fjollerier (med undtagelse af et par få sjove øjeblikke) og klimakset er komplet grinagtigt.

Elsker man ‘Paranormal Activity’-film, så er det uden tvivl et must lige at få tjekket denne omgang ud, da der bliver bygget lidt op på for-historien som vi fik i den tredje film. Men er man ude efter en gang god sofa-gys, så er der omkring 12.968 bedre horror-film derude. ‘Paranormal Activity: The Marked Ones’ har omkring to solide choks på samtlige 101 minutters spilletid, og med mindre du er hard-core fan af franchisen, så er den ikke værd at bruge tid på.

Ekstra-materiale

Blu Ray-udgaven indeholder to versioner af filmen – biograf-udgaven, samt en 17 minutter længere extended og unrated version, som egentlig bare byder på mere hovedpine-inducerende “Oh God! Oh fuck! Oh shit!-øjeblikke.

Derudover er der en lille håndfuld slettede scener, som går under titlen “Found Footage” (Hahaha…ha) men det er ikke specielt sindsoprivende, og tager lige ekstra 10 minutter og 47 sekunder af din tid, som du kunne have brugt mere kreativt ved at lege med en garnrulle.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Paranormal Activity: The Marked Ones Michella Malin Petersen
Sofa-faktor
Ekstra materiale

Kort fortalt: ‘Paranormal Activity: The Marked Ones’ fungerer kun som binding af løse ender for franchisen's fans, og bringer hverken nok atmosfære eller solide choks til at tilfredsstille de fleste horror-fans.

2


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , ,


Om skribenten

har et ekstra hjertebank for superhelte, gyser-genren, 80'er film, tragiske dramaer og alt af Christopher Nolan. Taler flydende i film-citater, og ville se en film om tørrende maling hvis Tom Hardy var på rollelisten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑