action

Skrevet den 27 september, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: Peppermint

Vi alle har en mørk side, og mange er i stand til at gøre umenneskelige ting, hvis man skubbes ud i ekstremerne. Undergenren kaldt ”selvtægtsfilm” er en måde at portrættere sådanne scenarier på. En af de nyere eksempler på sådanne film er ’Taken’ med Liam Neeson, og meget morsomt nok, så er det selvsamme instruktør af denne film, som står bag ’Peppermint’, hvor Jennifer Garner er kvinden, der ser rødt.

Historie

Kvinden Riley North lever et relativt lykkeligt liv i forstæderne med sin mand Chris og deres datter Carly. Både hun og manden kæmper med at få enderne til at mødes (økonomisk), hvilket presser manden Chris ud i et tyveri-kup, som han senere bakker ud af. Men det er for sent! Nyheden om hans involvering er allerede nået offeret, som er en brutal narkogangster, der beordrer Chris og familien myrdet. Uheldigt for narkogangsteren, så missede de Riley, der på 5 års dagen for hendes families nedslagtning er vendt tilbage som en hævnende engel.

Denne skribent siger ikke nej til en god selvtægtsfilm. Problemet er blot, at dette er ikke en af disse. ’Peppermint’ kører udelukkende på benzin-dampende fra andre og bedre film i genren, og i stedet for at give et originalt twist, så er filmen utrolig ordinær. Det kan ikke benægtes, at mange vil finde denne papirstynde historie ganske underholdende, hvilket nok også er en af filmens forcer, at den tempomæssigt ikke holder stille på noget tidspunkt. Filmens skurke er derudover kvalmende stereotype, med deres konstante understregning af hvor onde og umoralske de er. Dette gør dem nemme ofre for den hævnende engel, der får tømt samme antal magasiner i sin maskinpistol, som der går til en mindre borgerkrig.

 

Det er utroligt, at instruktøren Pierre Morel har valgt at gå tilbage til den genre, der gjorde ham berømt. Han kommer ikke op med noget nyt, andet end at hovedrollen har skiftet køn, og det er der heller ikke noget originalt i. Fra 70’erne og op til i dag, er der lavet tonsvis af film med kvinder, der går selvtægtens vej, og tilbage i 2007 så vi en kvindelige udgave af ’Death Wish’ med Jodie Foster i hovedrollen, der gik under titlen ’The Brave One’. Så kort sagt: En middelmådig film, der på ingen måde opfinder den nye dybe tallerken. Og, hvis du undre dig over hvorfor titlen hedder ‘Peppermint’, så er det fordi at hendes datter i starten af filmen bestiller to kugler is med pebermynte…. og det den forbindelse!

Skuespil

Jennifer Garner byder til dels med noget dybde til hendes karakter, og til tider føler man hendes smerte, men det er meget sporadisk. Folk kommer for at se Garner slagter skurke, ikke at hun dykker ned i smerten og hendes sorg. Desværre er Garners karakter heller ikke troværdig, for selvom man siger, at alt kan ske i en film, så hoppede jeg ikke på, at en middelaldrende bankkasser kan transformere sig om til en dræbermaskine, der kan sammenligne sig med Liam Neesons karakter i ’Taken’ filmene, som gennem flere år blev trænet til at være som han er. De andre skuespillere gør ikke et stort billedet ud af sig selv, men kan dog rapportere, at ingen spiller forfærdeligt, måske små-irriterende.

Visuelt

Filmens visuelle del er klart det mest positive, som man kan nævne. Tempoet er rimeligt højt, og folkene bag produktionen ved, hvordan man skaber en actionfilm. Klipningen og såvel filmens billedside er ganske behagelig, og med det mener jeg, at der ingen rystende kamerabevægelser er. Filmens censur ligger på 15 år, og det er med rette, da der er godt med blodspøjt og drabelige scener. Dog, så vil filmen for nogle synes voldsforherligende og pro-våbenlov, men det må de leve med.

Musik og lydbillede

Musikken sagde mig ikke rigtig noget, men det var ikke en katastrofe. Heldigvis er lydbilledet ganske fint, og kugler og granater flyver rundt om ørerne på en. Godt mixet sammen!

Copyright: SF Film

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Peppermint Jakob Sørensen

Peppermint - Premiere d. 27 Sep 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’Peppermint’ er en tempofyldt film, der vil være en mættende oplevelse for de fleste action-fans. Men som en selvtægts film, så er den pæn uoriginal og kan kun ses som metervare. Vi lander på midten, hvor den kan gå igennem, som det vi kalder ”tømmermands film”.

3


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑