Cr. COURTESY OF NETFLIX © 2020

Filmanmeldelse: Project Power

3
Samlet vurdering

Med ‘Project Power’ fortsætter Netflix deres model. Man smider mange penge efter store stjerner, som skal lokke flere abonnenter til deres platform. Turen er kommet til Jamie Foxx og  Joseph Gordon-Levitt. Kan de med deres talent og star power skille sig ud fra middelmådige film, som ‘The Irishman’, ‘Extraction’ og ‘The Old Guard’?.

Hvad handler den om?

På gaderne i New Orleans spredes rygtet om en mystisk ny pille, der giver unikke superkræfter. Mens nogle udvikler skudsikker hud, usynlighed og superstyrke får andre en dødeligere reaktion. Da pillen eskalerer kriminalitet i byen til farlige niveauer, må en politimand (Joseph Gordon-Levitt), en teenage- pilledealer (Dominique Fishback) og en tidligere soldat (Jamie Foxx) slå sig sammen for at bekæmpe “power” med “power” og risikere at tage pillen for at spore og stoppe organisationen bag den mystiske pille. 

‘Project Power’ er baseret på manuskriptet skrevet af Mattson Tomlin, som også har skrevet manuskriptet til Robert Pattinsons ‘The Batman’.  

Cr. SKIP BOLEN/NETFLIX © 2020

Vil jeg anbefale den? 

I starten af denne artikel nævnte jeg ‘The Irishman’, ‘Extraction’ og ‘The Old Guard’. Film som efter min mening er en del af Netflix strategien, om at lokke flere abonnenter til deres platform. Efter min mening deler disse film, samme problem! De tilføjer ikke noget nævneværdigt til filmmediet og er nemt glemt igen. Der har været stor hype omkring ‘The Irishman’, fordi De Niro, Scorsese og Pacino var involveret i filmen. En film, som reelt var en “Scorsese mafia greatest hits” film. ‘Extraction’ er efter sigende den mest sete originale Netflix film og ‘The Old Guard’ har jeg ikke set færdig endnu, og det kommer jeg aldrig til!
Det jeg forsøger at sige er, at det er ikke altid, at mange penge kan give kvalitet. ‘Project Power’ virker som et koncept, der på papiret lyder godt men, som kunne have haft gavn af at blive bragt til live af en mere kreativ og visionær instruktør. 
Der er mange eksempler på koncept-film, der med de rette kreative kræfter, går fra koncept til mesterværk. Det største eksempel jeg kom i tanke om, da jeg sad og så ‘Project Power’ var ‘The Matrix’. Før ‘The Matrix’ blev til en af filmmediets største bidrag til populærkulturen, krævede det, at to brødre –  nu søstre, tilføjede nogle krydderier til konceptet som meget enkelt var “Mennesket mod maskiner”. Nogle af disse krydderier var bl.a. filosofi, Hong Kong action og japansk anime æstetik.  

‘Project Power’ bringer ikke noget nyt, til den stadig voksende superhelte genre. Den skiller sig ikke ud på nogen måde, hverken visuelt, på lydsiden eller på historien. Instruktørerne Henry Joost og Ariel Schulman har ikke tilføjet noget unikt til filmen/genren. Det eneste positive ved ‘Project Power’ er dens tre hovedroller Jamie Foxx, Joseph Gordon-Levitt og Dominique Fishback. Alle tre bærer filmen med deres personlighed, indbyrdes kemi, talent og star power.  
‘Project Power’ er til dig, som ikke har noget imod noget overfladisk underholding. Filmen får en stjerne for hver hovedrolle, da det er de tre, som redder den fra at være en større fiasko! 

‘Project Power’ kan streames nu på Netflix.

Cr. SKIP BOLEN/NETFLIX © 2020
Kort fortalt
'Project Power' er let fordøjelig og er god at koble hjernen fra til. Desværre bringer den ikke noget nyt til superhelte-genren. Du kan dog glæde dig over, at Jamie Foxx, Joseph Gordon-Levitt og Dominique Fishback, alle leverer varen.
Læs bedømmelse0 stemmer0
3
Samlet vurdering

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.