Filmanmeldelse: QEDA

Max Kestner har lavet noget så sjældent som en dansk sci-fi. Filmen er en fascinerende fortælling, som udfolder sig i tankerne og følelser hos vores hovedperson Fang Rung, og ville mærkeligt nok, have haft det bedre i et andet medie.

Historie

Efterretningschefen Fang Rung er Qeda, hvilket betyder, at han har delt sig selv i to. Den ene halvdel sender han tilbage til fortiden, i håb om at kunne finde formlen på at lave saltvand om til ferskvand. Det går dog galt, da han pludselig mister kontakten til halvdelen i fortiden.

Jeg vil gerne hylde Max Kestner for at turde at lave en dansk sci-fi film. Både fordi det er gjort på et meget lille budget (og sci-fi film er dyre), men også fordi vi slet ikke har tradition for det i Danmark. Og det interessante er så, at han ikke vælger den lette vej, ved at tage udgangspunkt i den amerikanske sci-fi tradition. Nej, han fortsætter i den danske filmtradition, blot med sci-fi genren. Jeg håber det giver mening, jeg prøver at forklare det sådan her: filmen tager udgangspunkt i realisme, som god dansk filmtradition foreskriver. Det hele er meget afdæmpet, underspillet og realistisk i sin tone. Det ligner hverdagen – selvom det er en sci-fi film som foregår i et univers i 2095. Vi ser ellers for det meste sci-fi film som storslåede og dramatiske. I ‘QEDA’ er universet genkendeligt.

QEDA. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk
SF STUDIOS

Filmens fortællingen koncentrerer sig om  tanker og følelser. Tempoet er langsomt, og det er reflektionen over livet som er i føresædet. På mange punkter minder ‘QEDA’ derfor om ‘Blade Runner’, hvis jeg skal finde en sci-fi og sammenligne med.

Fortællingen i ‘QEDA’ er både meget universel og så alligevel ikke. Historien kunne ikke fortælles uden sci-fi elementerne, da det hele er centreret omkring det faktum, at vores hovedperson kan dele sig i to. Men alligevel cirkulerer filmen om emner, som identitet og de store valg i livet, familie og kærlighed.
Jeg er fascineret over det Fang Rung gennemgår. Èt menneske er delt i to, og de to dele udvikler sig seperat og i hver sin retning. Den ene halvdel udsættes for ting som den anden halvdel ikke gør, hvilket skaber to helt forskellige mennesker. Det er enormt interessant.
Egentlig så findes filmens rigtige fortælling i hoved på Fang Rung (via en fortællerstemme). Filmen følger fascinerende med i hvad hovedrollen gennemgår. Jeg bliver helt suget ind i fortællingen, i hans verden og i hans tanker.

QEDA. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk
SF STUDIOS

Manuskriptet er originalt, og er altså ikke en filmatisering af en bog, teaterstyk eller andet. Men på mange punkter, så er fortællingen som en bogs, fordi der er den her meget gennemgående og styrende fortællerstemme. Og det er netop Fang Rungs tanker og fortolkning af det han oplever, som er hele filmens grundstamme og det fascinerende. Derfor, og nu kommer jeg med en vild ytring for en filmnørd, så behøver denne fortælling slet ikke det audiovisuelle medie. Den kunne have fungeret perfekt som bog eller som lyddrama – måske endnu bedre. Hvilket er virkelig interessant. Ja helt ærgerligt, så gad jeg virkelig godt læse denne fortælling på bog. Jeg ved det er en uretfærdig måde at anmelde en film på – men det er altså den følelse jeg sidder med.

Skuespil

Jeg synes at Carsten Bjørnlund bærer filmen flot, og jeg har svært ved at se nogen anden i rollen. Det fungerer godt, hans to udgaver af den samme person, og hvordan han spiller dem forskelligt. Jeg vil også gerne nævne Joseph Mawle som jeg synes gjorde det fantastisk i to roller (han er også qeda), som jeg var virkelig fascineret af. De karakterer gad jeg godt have hørt mere til, da jeg fik et indtryk af en virkelig spændende baggrundshistorie. Igen, var jeg virkelig fascineret af den ene sjæl, i to dele, som udvikler sig i hver sin retning.

SF STUDIOS

Visuelt

Som beskrevet tidligere, er filmen forankret i den danske realisme-tradition. Dette gør sig også gældende visuelt. Det hele er meget gråt og afdæmpet – som det danske vejr. Der er intet stort og dramatisk, som ellers er traditionelt for sci-fi-genren. Filmen har på mange punkter ikke udnyttet, at fantasien kan slås løs, fordi det hele foregår i en ukendt fremtid. Det betyder at billederne på mange punkter virker genkendelige, også selvom København er total oversvømmet. Jeg synes det er et interessant valg, som afspejler den fortælling som filmen vil fortælle, og på mange punkter skaber et realistisk og meget troværdigt univers.
Det oversvømmede København er flot lavet, og jeg er imponeret over hvad de har formået med et lille budget.

Dog er der ikke billeder som brænder sig fast hos mig, eller som skaber fascination omkring universet. Den meget realistiske tilgang gør, at universet ikke er så opfindsomt eller inspirerende. Hvilket det som sådan heller ikke bør være, da det er en dyster fremtid. Men pga. disse afdæmpede visuelle billeder, så spiller den visuelle side ikke en særlig stor rolle i fortællingen – især, som tidligere fortalt, fordi det meste udspiller sig inde i Fang Rungs hoved.

Musik og lydbillede

Musikken er nok den del af virkemidlerne, som ville mangle hvis denne film var omdannet til en bog. Musikken er enormt flot, den er storslået og den er mesterlig. Og den er en stor skaber af filmens stemning.