'The Raid 2: Berandal' cirkelsparker en lige i solar plexus til perf..." /> Filmanmeldelse: The Raid 2: Berandal - Filmpuls

action

Skrevet den 8 april, 2014 | af Simon Strand

0

Filmanmeldelse: The Raid 2: Berandal

‘The Raid 2: Berandal’ cirkelsparker en lige i solar plexus til perfektion!

ADVARSEL – Denne anmeldelse indeholder afsløringer om slutningen på ‘The Raid: Redemption’. Hvis ikke du har set denne film, smid hvad du har i hænderne, se filmen ud på Netflix og bestil herefter billetter til ‘The Raid 2: Berandal’.
 

I 2011 udkom Gareth Evans’ brutale indonesiske actionfilm, ‘The Raid: Redemption’ – en film om et S.W.A.T.-team i Jakarta, der vælger at nedlægge en mafiaboss og hele hans gangsterbygning, dog ikke uden problemer undervejs.
Filmens fantastiske og rå kampscener samt filmens holdbare historie og skuespilpræstationer blev hyldet af flere kritikere, og blev af nogle anmeldere kaldt “den bedste action film i årtier”. Man skulle ikke tro at instruktøren Gareth Evans ville være i stand til at toppe tempoet og action sekvenserne fra hans første film… men ikke nok med at han topper den første film på alle fronter – han overgår den suverænt!

The Raid 2: Berandal, læs anmeldelse

Historie

‘The Raid 2: Berandal’ fortsætter hvor den første slap – vores helt fra indsatsstyrken, Rama, slap helskindet ud fra bygningen. Han kan dog knap nok nå at få lavet sig en milkshake og tage en slapper, inden chefen for en mindre afdeling  indenfor politistyrken beder ham om at gå undercover, så de en gang for alle kan afsløre den korruption, der gennemsyrer politiet, og som de ønsker at komme til livs.
Rama er selvfølgelig ikke meget for den idé, men med lidt overtalelse og forsikringen om, at politiet vil passe på hans familie, går han med på idéen.

Her starter Ramas rejse ind i den kriminelle underverden i Jakarta. Rama skal vinde tilliden hos sønnen af Bangun, der er en af de store krabater i Jakartas slyngelstue. Rama ender både i fængsel, i biljagt og i adskillige seværdige nævekampe, for at nå sit mål som undercover-betjent.

Plottet minder på mange måder om Martin Scorseses ‘The Departed’ fra 2006, hvilket kun er et plus. Der er i det hele taget kommet mere kød på historien end i den første film, der var langt mere simpel – det skal dog nævnes at filmen også er hele 2 timer og 30 min lang.
Filmens største styrke er stadigvæk kampscenerne – føj for den lede, hvor er de hektiske, tempofyldte og så vidunderligt vel eksekveret, at man aldrig har set magen til action før!
De er rå, blodige og brutale og tager deres tid. Man føler aldrig at de overskrider grænsen, og bliver overdrevne eller ufrivilligt komiske – man fornemmer at det rent faktisk er mennesker af kød og blod, der banker løs på hinanden, eller, hovedsageligt Rama, der alene deler håndmader ud til Jakartas gangstere og håndlangere.
I en tid, hvor film om superhelte, der kan klare hvad som helst og aldrig får blå mærker, bliver lavet på samlebånd i Hollywood, er det for en gang skyld forfriskende at se noget action og nogle slåskampe mellem dødelige mennesker, der er grumme og særdeles veludført.

Filmen er af flere martial arts-film-fanatikere blevet hyldet som, hvis ikke den bedste, så én af de bedste af sin slags, hvilket burde være nok grund til at indkassere en billet til dette seværdige værk.

Skuespil

Iko Uwais gør det igen godt som Rama – han formår at vise Rama som en nærmest ustoppelig kraft under kampscenerne, men også karakterens blødere og menneskelige sider.
Flere af karakterene er seværdige og underholdende – bl.a. to af gangsternes håndlangere – den enes ynglings legetøj er to hammere, den anden rammer nådesløst plet med sit baseball-bat og bolde – som sagt, underholdende og seværdigt.
Man skal nok ikke forvente, at ‘The Raid 2: Berandal’ dominerer skuespil-nomineringerne ved festivaler, men det er holdbart og virker udmærket.

The Raid 2: Berandal, læs anmeldelse

Visuelt

Filmens mange kampscener er formidabelt koreograferet – de er enormt hektiske og keder aldrig publikummet. Heldigvis bliver de aldrig for overdrevne – de holder sig på et niveau, der er medrivende og overbevisende.
Særligt skal den sidste kampscene nævnes, der foregår i et stort restaurant køkken. Scenen tog instruktøren Gareth Evans seks uger at udtænke, slag for slag, og blev optaget over 10 dage. Mere episk kampscene har man ikke set magen til, og sætter et stort fedt punktum ved en af historiens bedste kampsportsfilm nogensinde.
Filmen leverer også mange smukke billeder, som da en af gangsternes håndlangere får skåret halsen over, og blodet flyder ud i sneen – råt, blodigt og voldsomt – øjeguf for folk, der ikke er sarte.

Musik og lydbillede

De samme kunstnere af soundtracket fra den første ‘Raid’ er tilbage og leverer en stærk score, der sammenspiller enormt godt med de vilde kampscener, samt de flotte slowmotion scener.
Derudover er der dejlig tyngde i alle slag og spark i kampscenerne, som gør dem endnu mere underholdende.

The Raid 2: Berandal, læs anmeldelse

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Raid 2: Berandal Simon Strand
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Gareth Evans imødekommer manges forventninger og leverer en prægtig actionfilm, der er en af de bedste af sin slags.

4.8


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , ,


Om skribenten

tidligere elev fra European Film College med en bred smag for film og 'Independence Day' som absolut guilty pleasure.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑