Sofafaktor

'Ri..." /> Filmanmeldelse: Rio 2 - Filmpuls


dvd / blu-ray Rio 2

Skrevet den 19 september, 2014 | af Karen Sandal Fothergill

0

Filmanmeldelse: Rio 2

Sofafaktor

‘Rio 2’ er opfølgeren til den populære ‘Rio 1’, hvor vi første gang mødte den blå Ara papegøje Blu, der ikke havde lært at flyve, men som endte med at overvinde skrækken for at score den eneste anden blå Ara i verden, den brasillianske Jewel. I ‘Rio 2’ bliver Blu og Jewel dog gjort opmærksomme på, at der måske er andre blå Araer i Amazonen, og de forlader deres trygge rammer i Rio de Janerio og flyver til Amazonas med deres tre unger, hvor de uventet bliver genforenet med familie. Men hvordan klarer Blu sig i junglen, hvor han er langt fra moderne teknologi og pludselig skal klare sig i en verden, hvor den stærkeste overlever? Samtidig står han overfor en ikke-imponeret svigerfar, en hævngerrig Nigel og menneskers indtrængen i de blå papegøjers hidtil urørte paradis.

Du kan roligt smide ‘Rio 2’ på, når der skal hygges lidt med familien. Jo, filmen er den typiske 2er, hvor alt skal være lidt større og visse tidspunkter risikerer ‘Rio 2’ også at drukne i dens sideløbende fortællinger og musikalske numre. Den når ikke op på samme niveau som 1eren, men den har en fin, charmerende og sjov (omend meget forudsigelig) historie, og så har den dejlige sambatoner, der gør en trist grå oktoberdag til en lille fest i stuen. ‘Rio 2’ er  ‘Meet the Family’ i fugleformat blandet med lidt VM, X-factor og trækrammeri.

Ekstra materiale
Der findes 3 udgaver af ‘Rio 2’. En DVD, en BD og en BD Combo og af en eller anden mærkelig grund er DVDen kun 97 minutter, hvorimod Blu-Rayen er på 101 minutter.
Der er lidt af hvert med i Blu-ray udgaven. Du kan se forskellige stilbilleder fra filmen og slettede scener. Lær også hvordan du selv kan fremkalde de brasilianske toner med din krop eller syng karaoke og lær nye dansetrin. Jeg syntes, at det mest interessant var rundvisningen på Blue Sky production, der jo også stod bag Ice Age-filmene.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Rio 2 Karen Sandal Fothergill

Rio 2 - DVD/Blu-Ray udgivelse d. 4. september

Sofa-faktor
Extra materiale

Kort fortalt: Kunne du lide Rio 1, så vil du også kunne lide Rio 2. Alle dine favoritter er tilbage, og der er sjov og underholdning for hele familien. Enkelte steder truer sidehistorierne med at vælte af pinden, men charme og sambatoner holder festen i gang.

4


Tags:


Om skribenten

er filmentusiast med en meget bred filmsmag, men har en særlig svaghed for gys og animationsfilm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑