Mere en RoboCop 2.0 version fremfor en genfortælling.

Filmanmeldelse: RoboCop - Filmpuls


sci-fi Læs filmanmeldelsen af RoboCop, der har dansk premiere d. 6. februar.

Skrevet den 6 februar, 2014 | af Jeppe Andersen

0

Filmanmeldelse: RoboCop

Mere en RoboCop 2.0 version fremfor en genfortælling.

For mig står Paul Verhoevens (Total Recall, Basic Instinct, Starship Troopers) ‘RoboCop’ film, som en af firsernes ikoniske sci-fi film sammen med Ridley Scotts ‘Blade Runner’. De fremstiller begge en mørk trashy dystopisk fremtid, som bliver perfekt visualiseret i film noir style. Hvis du forventer noget lignende fra brasilianske José Padilhas (Tropa de elite 1 og 2) nye RoboCop; ja så bliver du fælt skuffet. Så du skal gå ind med et åbent sind, og forvente mere en RoboCop 2.0 version, der mere ligner vores virkelighed i dag – trods filmen forgår i 2028.

Historie

Robotter i filmen RoboCop. Mennesket vs. robotter. Kan robotter varetage ordensmagten fremfor mennesker, når maskiner ikke besidder følelser og empati som mennesker. Det er den overordnet/meta historien i den nye RoboCop.

RoboCop tager fat i temaet “robotter vs. mennesket”, lige som sidste års ‘Elysium’ til dels gjorde. Kan robotter varetage ordensmagten… selv når robotter ikke besidder følelser og empati som mennesker? Raymond Sellars (Michael Keaton) er direktør for det multinationale selskab OmniCorp, der producerer proteser til folk og ikke mindst robotter til hæren. Sellers er  all about business, og ser selvfølgelig gerne, at hans produkter aka robotter bliver en del af fremtidens ordensmagt i USA. Der er bare en lille hage, og det er politikkernes og befolkningens støtte. OmniCorp mangler et produkt/brand, der kan vinde deres tillid; og her kommer politimanden Alex Murphy ind i billedet, som er en ihærdig politimand i Detroit men samtidig også en kærlig familiefar. Da Alex Murphy bliver dødeligt såret, sætter OmniCorp en plan i gang, der skal resultere i en robot-politimand – halvt menneske halvt maskine, som befolkningen kan se op til. Alex Murphy er selvfølgelig besat af hævn, som bliver noget af en udfordring for OmniCorp at kontrollere.

Det er netop RoboCops hævn, der bliver den anden del af filmens tema, hvilket gør filmen meget forudsigelig og kedelig. Første del synes jeg virker fint, hvor filmen stille bliver bygget op, og hvor instruktøren José Padilha leger med idéen, om Robotter virkelig kan erstatte mennesker 100 %, og samtidig gør Padilha lidt grin med temaet. Den del er nu meget underholdende, og jeg køber præmissen. Men som sagt går det lige pludselig ned af bakke for filmen i den sidste del, hvor RoboCop kører total 90’er revenge action style, som virker meget ideløst for en premiere film i 2014 🙁

Skuespil

Svenske Joel Kinnaman spiller hovedrollen Alex Murphy aka RoboCop. Læs anmeldelsen er på filmpuls.dk.

Svenske Joel Kinnaman spiller Alex Murphy/RoboCop, og gør det ok… intet bemærkelsesværdigt. Nu kan jeg ikke lade være med at sammenligne med Peter Weller, der spillede RoboCop i de to første film, som jeg synes tilførte en speciel aura omkring karakteren. Weller tilgik RoboCop mere mekanisk – der til tider også gjorde det sjovt. Jeg tvivler, at samme mekaniske fremførelse ville have virket for Joel Kinnaman, da vi har en helt anden tid. Men samtidig må jeg bare konstatere, at Peter Weller havde stor andel i at gøre RoboCop ikonisk, og det formår Joel Kinnaman desværre ikke på samme måde.

Gary Oldman spiller Dr. Dennett Norton og Michael Keaton spiller OmniCorps direktør Raymond Sellars i den nye RoboCop film, der får dansk premiere d. 6. februar.

Manden der gør det hele muligt for OmniCorp er Dr. Dennett Norton (Gary Oldman), som tit bliver sat under pres fra OmniCorps direktør Raymond Sellars (Michael Keaton), da det hele handler om penge for Sellars. Gary Oldman spiller fint en karakter, der viser mod men samtidig bliver underkuet af direktøren Sellars. For mig minder Oldmans præstation lidt om hans karakter fra ‘Dark Knight’ trilogien, bare uden overskæg. Hos Michael Keaton mangler jeg stadig en lidt mere ond og pengegrisk side i karakteren.

Samuel Jackson spiller nyhedsværten Novak, der udviser stor partiskhed overfor OmniCorpts robotter.

Jeg må også lige kort nævne Samuel Jackson, som jo næsten er med i enhver “superhelte” film. Jeg er generelt vild med Samuel Jackson, men nu må han snart tage en slapper med de “superhelte” film; der går jo næsten dansker tilstande i den! I RoboCop spiller Samuel Jackson en meget partisk nyhedsvært, hvor der går helt propaganda i den. Det er ok sjovt, men langt fra hans bedste præstation!

Visuelt

RoboCop skuffer desværre visuelt. Vi befinder os 2028 og det er en sci-fi film… her forventer vi trods alt lidt lækkerier for øjnene! Fair nok at filmen ikke kører noir style, men jeg fornemmer slet ikke en dystopisk fremtid, hvor alt er kaos i Detroit og er plaget af vold og kriminalitet. Det er jo en af argumenterne for, at robotter skal sættes ind, så der ikke er flere betjente, der mister deres liv.

Den nye RoboCop film mangler det dystopiske visuelle fremtidsunivers. Læs filmanmeldelsen af RoboCop her på filmpuls.dk

Nu hvor de har valgt en mere RoboCop 2.0 stil, og ikke vil læne sig for meget op af de gamle film, så havde jeg nok forventet et nyt “take” på robotterne og teknologien. Deres opfindsomhed rækker til en sort udgave af RoboCop – wow jeg er imponeret! Desuden “genbruger” de Iron Mans hologram teknologi, hvor Samuel Jackson peger på visuelle hologrammer (lige som Iron Man med hans computer systemer), dog bare dårligere eksekveret i RoboCop, hvor det visuelle bliver meget rodet og detaljerne mangler til at imponere).

RoboCops motorcykel er sort i den nye RoboCop film. Læs anmeldelsen af RoboCop her på filmpuls.dk

Alt er dog ikke helt dårligt. RoboCop har en fancy politi motorcykel (dog ikke lige så original som fx ‘The pod’ fra Dark Knight trilogien). RoboCop er jo en robot, og dvs. at delene kan skilles fra hinanden. Måden de har valgt at visualisere det på virker rigtig godt; her var jeg imponeret! Når vi først bliver introduceret for Dr. Dennetts Nortons forskning, ser vi en masse proteser (referencer fra Terminator og XO suit teknologien), som også er fine; her er specielt en guitar scene som jeg vil fremhæve.

Musik og lydbillede

Selvom det nok er forventet, så synes jeg at lydene til RoboCops bevægelser virker rigtig godt. Selvom det ikke er noget banebrydende, og det også virkede fint i de gamle film, så synes jeg faktisk, at det er en side denne film har formået at forbedre.

En film som RoboCop havde jeg nok også forventet et bemærkelsesværdigt lydbillede, men det er desværre uforløst. Jeg bed dog mærke i, at der blev anvendt god gammeldags suspense musik til at fortælle os, når Alex Murphy kommer ud for sin ulykke; hvilket slet ikke var nødvendigt… det ødelægger også lidt optrinnet, selvom du ikke er i tvivl om, hvad der skal til at ske.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: RoboCop Jeppe Andersen

RoboCop - premiere d. 6. februar 2014.

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: RoboCop starter fint ud, men taber desværre pusten på vejen. Inden for sci-fi genren skuffer RoboCop desværre lidt. Du skal heller ikke sammenligne den med tidligere RoboCop film, men vær åben for en RoboCop 2.0 version. Det er ikke en film, der vil blive husket som de første RoboCop film med Peter Weller i hovedrollen som Alex Murphy/RoboCop.

2.3


User Rating: 3.6 (1 vurderinger)

Tags: , , , ,


Om skribenten

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑