musical

Skrevet den 29 maj, 2019 | af Rikke Ingemann Jensen

2

Filmanmeldelse: Rocketman

Som lille hørte jeg Elton John, da mine forældre er fan af ham. Sådan tror jeg mange fra mine generation kender til hans musik: vi er vokset op med at høre det. Selvom jeg kender en stor del af sangene, ved jeg ikke meget om den ikoniske mand bag, andet end hans liv i nyere tid. Derfor er “Rocketman” den perfekte mulighed for folk som mig til at lære hele hans liv at kende på cirka 2 timer. Hvor godt lærer man så manden bag de store briller at kende? læs mit svar her

Historie

Filmen følger Reginald Kenneth Dwight, bedre kendt som Elton John, fra han er helt ung til hans rehabilitering. Hans mormor opdager, at han er et geni til at spille klaver, og han bliver optaget på Royal Academy of Music. Livet er dog ikke let for ham, da hans far er ligeglad med familien, og moren ikke laver andet end at brokke sig. I teenageårene stiger interessen for Rock’n Roll, og han underskriver en kontrakt med et pladeselskab. Han bliver sat sammen med sangskriveren Bernie Taupin, og det er starten på hans succesfulde karriere. Med berømthed følger fans, stoffer og forræderiske bekendtskaber som Elton John prøver at navigere rundt i, samtidig med at han prøver at finde ud af, hvem han er.

Der er ingen tvivl om, at jeg blev overrasket mange gange i løbet af filmen. For det første vidste jeg slet ikke, at han ikke skrev sine sange selv. Hele historien om hvordan han mødte Bernie og deres venskab var helt klart min yndlingsdel af filmen. Hvordan de prøver at slå igennem og står ved sig selv, samtidig med de jager succes. Plottet er meget godt fordelt mellem hans unge teenageår, og årene hvor han blev berømt. Jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt, og ingen af scenerne virkede for at være for lange. Elton John står selv som executive producer af filmen, hvilket i sig selv giver den en vis autencitet.

UIP

Udover at være en film om Elton John, viser den også meget godt det med at stå ud fra mængden. Han er en ener med sine kostumer og karisma. Det var interessant at se, hvordan den personlighed næsten blev tvunget på ham, som mange pladeselskaber gør. Selve historien om en kendt, der mister sig selv i spotlightet er ikke ligefrem originalt, og det er ikke fordi “Rocketman” er revolutionerende indenfor genren. På mange måder minder den om “Bohemian Rhapsody” plotmæssigt. Det gør dog ikke noget, da historien er underholdende i sig selv, og hans historie alligevel formår at skille sig ud.

Min største kritik af filmen er, at den er en smule for sukkersød. Den er kritisk overfor Elton John, og på mange tidspunkter virker han som en idiot for at sige det mildt. Så det er ikke fordi, at filmen forguder ham . Dog springer de lidt for let over hans misbrug. De går all in på at vise hans intime forhold med hans manager, men når det kommer til stofmisbrug, opdager man det knap nok. Der er lidt hvidt pulver i få scener, hvor de samtidig danser rundt som om, der er sat ild til dem. Med andre ord man opdager det knap nok. Der mister filmen lidt sin autencitet. Hvis den virkelig vil vise, hvordan stoffer ødelagde ham, så burde der være mere fokus på det. Filmen skal dog have applauds for lade hans seksualitet spille en stor rolle  i filmen og vise, at der er ingen skam i at være homoseksuel.

Skuespil

Der er ingen tvivl om, at Taron Egerton har nogle store farverige glitterbesatte sko, som han skal udfylde. Elton John er en af tidens nulevende største ikoner, så det kan ikke have været nemt. Egerton, der er kendt fra ‘Kingsman’ og ‘Eddie The Eagle’, leverer en solid præsentation, der fungerer hele vejen igennem. At han kan synge bør egentlig ikke komme som en overraskelse. Mange af os har hørt ham synge før, dog i form af en animeret elefant i filmen ‘Syng’, hvor han tilfældigvis sang “I’m Still Standing”. Egerton spiller godt, især fordi han ikke er en tro kopi af Elton John. John lagde stor vægt på, at Egerton skulle spille sin egen version af ham. Det vil sige, der stadig er en del af Egerton i karakteren, hvilket er skønt.

Richard Madden fra “Game of Thrones” er yderst charmerende som manageren John. Hans karakter er en anelse flad og alt for forudsigelig, men han leverer alligevel en fin præsentation, og er om ikke andet pæn at se på. Jamie Bell er et frisk pust, hver gang han er i en scene. Kemien mellem ham og Egerton virker realistisk, og deres venskab er rigtig fint.

UIP

Visuelt

Det er sjældent, at en mand skifter tøj så mange gange i løbet af en film. Jeg har slet ikke tal p,å hvor mange gange Taron Egerton skifter tøj, men det er i hvert fald mange. Kostumerne er helt fantastiske og så godt lavet. De er en tro kopi af mange af de kostumer, som han har haft på i virkeligheden. Når Egerton har nogle af de mest ikoniske kostumer på, ligner han faktisk Elton John meget godt. Der er også stor kontrast mellem Egerton’s tøj i starten af filmen og slutningen, som virkelig understreger hans farverstrålende scenekarakter.

Der er mange sjove klipninger som tiden der går mens han spiller klaver og John der eksploderer ud i fyrværkeri. Meget pudsigt men passer underligt godt til filmen. En ting der dog ikke fungerede var scenerne, hvor han snakkede til sit yngre selv og havde imaginære samtaler med de andre karakterer. Det virkede hverken særlig godt plotmæssigt eller visuelt og kunne godt have været undværet.

Derudover var det svært at tidsbestemme scenerne. Filmen springer rigtig meget i tid, og det bliver ikke så tit gjort klart, hvilket årstal vi er i. Egerton’s udseende ændrer sig ikke så meget efter han bliver til Elton John, og det er mest ud fra Bryce Dallas Howard’s forandring, at man kan se, at tiden går.

UIP

Musik og lydbillede

Det siger vidst lidt sig selv. Hvis du ikke kan lide Elton John’s musik, så er denne film ikke noget for dig. Hele filmen er fyldt med hans musik. Den har musicalelementer især af dens ud-af-ingenting musik- og dansescener. Jeg kan godt lide, at man hørte alle hans hits men i lidt andre versioner end originalerne.

Taron Egerton synger selv i filmen, hvilket jeg tager hatten af for. Det er modigt. Selvfølgelig synger han ikke så godt som Elton John, men det lyder ganske udmærket. Derudover var det morsomt at høre Richard Madden, der ifølge mig har en meget speciel stemme, synge.

 

Filmanmeldelse: Rocketman Rikke Ingemann Jensen

'Rocketman' - premiere d. 29. maj 2019

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: 'Rocketman' er en sprudlende musikalsk film om legenden Elton John. Taron Egerton gør det godt i hovedrollen. Musikken er i top og kostumerne fantastiske.

4.5


User Rating: 6 (1 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

21-årig medievidenskabsstuderende der elsker film og tv-serier. Har en stor forkærlighed for John Hughes film og alt med Leonardo Dicaprio.



2 Responses to Filmanmeldelse: Rocketman

  1. Line F. Svare says:

    Faaaaantastisk film! Taron Egerton er så episk!
    Tror mange vil sammenligne med ‘Bohemian Rhapsody’ – men modsat Bohemian Rhapsody er dette jo en musical, hvilket jo er et andet og interessant take. Og den er mindre skør, og mere tragisk! For tragisk er den sgu. Det går sgu rent ind! Kæmpe fan! Jeg tager ind og ser den igen!

  2. Jakob Sørensen says:

    Så den i går, og var ret vild med den. Godt fortalt, godt spiller og ikke mindst god musik 🙂 Taron Egerton giver for mig en vanvittig præstation som Elton John!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑