sci-fi

Skrevet den 26 september, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: Rumrejsen 2001

Denne skribent havde den store ære at opleve Stanley Kubricks mesterværk, der igennem instruktøren Christopher Nolan er blevet restaureret til IMAX-formatet. Nu er spørgsmålet, om filmen her på 50 året for dens udgivelse stadig formår at bevæge publikum?

Historie

Der var engang en, som spurgte Kubrick: ”Kan du beskrive Rumrejsen 2001?”. Mesterinstruktørens svar var meget enkelt: ”Kan du beskrive Beethovens femte symfoni?”. Det kan måske for nogen lyde kryptisk, men for denne skribent giver det mening. For ’Rumrejsen 2001’ er ikke bare en film, det er en oplevelse, og mange oplevelser er svære at forklare og sætte ord på. Ret basalt, så handler filmen om evolutionen fra vores forfædre ( der lignede aber) til en tid med kunstig intelligens og computere, der styrer menneskeheden.

På mange måder, så vil denne film virke prætentiøs over for mainstream-publikummet. Men, hvis den vitterlig er prætentiøs, så er det inden for den bedste form i dette ord. Plottet er tyndt, men alligevel komplekst, hvor tilskueren selv kan fylde de huller, som ikke bliver forklaret. Det er rettere sagt et intelligent værk, der ikke taler ned til os, men opfordrer os til at tænke og udfordre vores syn på verden og universet. Stadigvæk, ja hele 50 år efter dens premiere, så synes denne film stadig frisk og relevant. Denne skribent har vel nok set Kubricks mesterværk over 40 gange, og hver gang er det som om jeg får noget nyt ud af den. Tempoet er langsomt, men hypnotisk, dog så kan jeg godt forstå, hvis nogle ville se dette som filmens største problem. Men fra denne skribents side, så er der ingen tvivl: Denne film SKAL ses, nydes og opleves. Der var tidspunkter, hvor jeg havde tårer i øjnene, fordi jeg følte en kæmpe ære i at opleve denne film på det store lærred, hvor den hører til.

Skuespil

Filmen har ikke fantastisk meget dialog. De første 20 minutter handler om vores forfædre, der spilles af mimikere og balletdansere, der har fået flotte abekostymer på, og masker skabt af Stuart Freeborn, der mest er kendt for at have skabt alle væsnerne i de gamle ’Star Wars’ film, såsom Chewbacca og Yoda. I fremtiden, ja 2001, der har vi en blanding af engelske og amerikanske skuespillere, der måske aldrig blev store stjerner, men som i den grad brænder sig fast på lærredet med deres gode præstationer. Alt i alt, så er vi på toppen af poppen her, men det er forventeligt i en Kubrick film.

Visuelt

’Rumrejsen 2001’ byder på en af den flotteste visuelle rejser nogensinde. Filmen tog en del år at lave, og det kan ses! Effekterne er mindst 10 år foran dens tid, og hvis man kan nævne 1 film, som rykkede grænser, ikke bare på det fortællermæssige plan, men i den grad på den visuelle del, så ville denne film nok blive nævnt hver eneste gang. Det tragikomiske er, at i en tid, hvor man via computerteknologi kan skabe hvad som helst, så er disse 50 år gamle effekter stadig mere bevægende og føles mere ægte og effektive, end det man i dag kan diske op med. Ganske enkelt: Dette er en bedrift uden lige!

Musik og lydbillede

Kubrick bruger meget klassisk musik i starten, der understøtter de visuelle tryllerier han laver. Dette fungerer perfekt, og disse scener er i dag blevet klassikere i sig selv. Lydbilledet er virkelig mesterligt i sig selv, og der bliver leget med publikums sanser.

Copyright: Warner Bros.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Rumrejsen 2001 Jakob Sørensen

Premiere d. 27 septemper, og vises i en begrænset periode

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Dette er muligvis den største filmiske bedrift nogensinde! Jeg fik tårer i øjnene, og det samme håber jeg sker for dig. Filmen skal opleves, nydes og tænkes over. Godt nok fik jeg en gratis oplevelse med resten af pressen, men jeg overvejer stærkt at betale penge for at se filmen igen. ’Rumrejsen 2001’ vises i en begrænset periode i Cinemaxx, så skynd dig ind NU!

6


User Rating: 5.8 (1 vurderinger)

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑