Filmanmeldelse: Second Act

Guderne skal vide at jeg ikke er fan af Jennifer Lopez, hverken hendes evne som skuespiller eller sanger, selvom hun på sidste-delen har været meget succesfuld. Derfor prøvede denne skribent at gå ind i biografmørket med et åbent sind til ‘Second Act’, en film som man kun dagen før havde vidst eksisterede.

Historien

Maya Vargas er en 43-årig kvinde, der har store ambitioner om at blive til mere, end hvad hun er i forvejen. Men da en forfremmelse går hende forbi næsen, trods 15 år i firmaet, så må hun indse, at man nok ikke kommer længere i livet, når man kun har en High School uddannelse på cv’et. Men takket været hendes bedste venindes computergale søn, så bliver Maya kaldt til en jobsamtale på en meget fin arbejdsplads, med en stilling der klart ikke er i hendes liga. Der går det op for hende, at man under hendes næse har skabt en alternativ Maya, der har fine uddannelses-papirer fra Harvard, kan flydende mandarin og andre ting. Men, hvad værre er, at samtalen gik godt! Så hvor længe kan Maya leve med løgnene, og har hun egentlig det der skal til for at besidde sådan en stor stilling?

Som jeg skrev før, så gik jeg ind med et åbent sind til filmen…. tro mig, det gjorde jeg vitterligt. Desværre, så gik jeg glip at halvdelen af filmen. Hvorfor, spørger du sikkert? Jo, fordi jeg brugte halvdelen af tiden på at vende det hvide ud af mine øjne! ‘Second Act’ er slet og ret en gudjammerligt rædsom glansbilledbog med klichéer ad libitum. Det er et moderne slags Askepot-eventyr for 100% selvstændige/mande-frie middelaldrende og yngre kvinder, der med #metoo-bevægelsens velsignelse, nok skal få lokket folk ind og se det her bavl. Og nej, det er ikke mandschauvinisten der her udgyder galde. For jeg vil da mægtigt gerne se en romantisk-komedie, med stærke og ambitiøse kvindfolk. Men, det må da for hulen kunne skrives bedre!

Ja, faktisk så vil jeg mene, at filmen visse steder er en hån mod det kvindelige køn. Dernæst, så fungerer humoren slet ikke for mig, men helt sikkert for andre. Dog var der noget med analkirtler, som det eneste morsomme, men nu er denne skribent også lidt plat anlagt, så det var et billigt point, der blev scoret der. Et lille twist kommer der mindstanden også i filmens midte, selvom man havde lugtet det lidt. Og det er så sukkersødt leveret, at jeg er skal have fornyet mine tandplumper!

Skuespil

Jennifer Lopez og resten af staben spiller måske ikke rædsomt, men alligevel så hiver det sindssyge plot dem ned. Filmens dialoger er til tider så hårrejsende kliché-agtige, at man nærmest får ondt af Fru Lopez, der havde fortjent bedre. Leah Remini var den eneste, som vitterlig irriterede mig. Hun var god/sjov i sitcom-serien ‘Kongen af Queens’, men her har jeg lyst til at hun forsvinder ud af mit åsyn!

Visuelt

Instruktør Peter Segal er en erfaren herre, og han har da formået at lave fornøjelige og til tider meget morsomme film. Men, hvad han her har gang i her, ja det kan kun beskrives som filmisk venstrehåndsarbejde. Mit gæt er, at studiebossen har viftet en dejlig fed lønseddel foran hans øjne, siden han er villig til at lægge sin karriere over togskinnerne. Filmen er som sådan ikke inkompetent lavet, men den gør ikke noget for denne skribent, og er også visuel kliché-agtig i dens billedsprog.

Musik og lydbillede

Intet nævne- eller mindeværdigt hér. Du har din samling af snuskede og sukkersøde popsange, der hører med til sådanne slags film. 

Copyright: SF Studios

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.