Jennifer Lawrence og Bradley Cooper genforenes i Susanne Biers probl..." /> Filmanmeldelse: Serena - Filmpuls

drama Serena, læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Skrevet den 26 november, 2014 | af David Lohmann

0

Filmanmeldelse: Serena

Jennifer Lawrence og Bradley Cooper genforenes i Susanne Biers problematiske og anti-romantiske drama.

Historie

Advarsel: Der kan forekomme lette spoilers i den følgende artikel

Vi befinder os i North Carolinas bjerge i slutningen af 1920´erne. George (Bradley  Cooper) og Serena (Jennifer Lawrence) er nyforelskede og ikke mindst nygifte. De er i fuld gang med at opbygge et tømmerimperium ovenpå tømmermændene fra depressionen. Serena viser sig hurtigt at være mændene ligeværdig. Hun tilser tømrerne, jager klapperslanger, og redder endda en mands liv i skoven. George og Serena tilegner sig efterhånden en del magt, som de ikke vil lade nogen stå i vejen for. Georges skjulte fortid lader sig imidlertid ikke være så skjult endda, og Serena kommer pludselig til at stå ansigt til ansigt med sin egen ufuldkommenhed. Serena tager ikke let på sådan en følelse og sætter alt ind på at slette Georges fortid. Men kan man ændre fortiden?

I vanlig Susanne Bier stil går der endog langt tid før der rigtig sker noget med handlingen. Efter 45 minutter sparker hun den dog i gang med et friskt mord, og tænder så helt op for den melodramatiske maskine, for hvilket jeg altid godt har kunnet lide, at Bier viser tænder på den måde. Serenas mentale tilstand forværres som filmen skrider frem, og hendes indstilling til livet trækker tråde tilbage til barndommen. Uanfægtet disse dramaturiske træk så er Serenas motiver dog ikke tydelige nok til, hvorfor hun bliver direkte ond. Kampen mod det konventionelle som Bier har vist før især i sine dansk sprogede produktioner har tydelige psykologiske pejlemærker og en følelsmæssigt sammenhængskraft, der viser mennesker som hele mennesker og man forstår, hvorfor de handler som de gør. I Serenas tilfælde synes Bier at vælge lidt letkøbte slutninger. Samtidig må denne anmelder lægge sig flat ned og mene at Bier formår at vise vrede kvinder, så det gør dejlig ondt.

Serena, læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Skuespil

Jennifer Lawrence spiller for tredje gang overfor Bradley Cooper i denne episke og mørke fortælling. Duoen har været kritiske og kommercielle darlings i ´American Hustle´, ´Silver Linings Playbook´ og nu ´Serena´. Jennifer Lawrence spiller den smukke Serena, der med rødder i tømmerverdenen, godt ved hvordan man svinger en økse lige indtil tragedierne rammer. Jennifer Lawrence præsenterer karakteren fint, og hun kan sagtens måle sig med de helt tunge drenge. En lille finesse er hendes evne til at arbejde med de bitte små vaner, som de karaktere har, som hun fremstiller. En vred George kører resolut fra Serena efter at have forsøgt at kvæle hende. Så vinker man da til sin mand, og smiler en smule for facaden skal da holdes overfor beboerne i den lille flække. Noget andre skuespillere ville have svært ved at kunne bære og skabe troværdighed omkring. Jennifer Lawrence frikender sig selv, da hun er en virkelig dygtig skuespiller og arbejder med karakteren, så vidt det er muligt. Men hun famler lidt i blinde, og de hurtige slutninger af hvorfor hendes karakter gør som hun gør, kan ikke argumenteres med at seeren er intelligent og derfor sagtens kan drage sine egne mellemregninger. Nej det er i højere grad at de mellemregninger, vi drager er på et niveau, der ikke fordre sådan et had til Georges tidligere elskerinde.

Serena, læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Som den anden del af dette power house af en duo ser vi Bradley Cooper, der i sin rolle som ejeren af et tømmerimperium forelsker sig hovedkulds i den smukke men farlige Serena. Rollen er en lidt forstummet leder, der dog er resolut, og med et moderne kvindesyn tillader sin hustru endog stor magt i slut tyvernes Amerika. Cary Grant kunne sagtens være et forbillede for Bradley Coopers rolle, og vi har langt lettere med at følge hans slutninger og efterfølgende handlinger end Serena. Bradley Coopers rolle og den dynamik, der er i de to hovedpersoners karakterer synes at virke rigtig godt og faktisk rigtig godt spillet af dem begge. Så godt at troværdigheden på ingen måde fejler. Men der er ingen tvivl om, at Bradley Cooper også har haft udfordringer med at kunne få sin rolle til at virke hel. Det er som om, at Bier har forsøgt at få George til at springe nogle konklusioner over for at skabe mere drama, men i forsøget har hun også skabt en til tider meget unuanceret karakter.

Serena, læs anmeldelsen på filmpuls.dk

David Dencik spiller Buchanan partneren i Georges tømmerimperium og en yderst dygtig manipulator af andre magthavere. Han har en svaghed for George og med sine meget fine cigaretter og halsklud er det et vidnesbyrd, der tilkendegiver, at han måske er mere interesseret i sit eget køn end det modsatte. David Dencik spiller ganske fint op af de to store megastjerner, og gør sin rolle godt. Jeg har dog stadig svært ved, at se at Buchanan skulle nære følelser for Georges, og en halsklud er bare ikke nok.

Visuelt

Eminente flotte billeder, fra en svunden tid. Vi oplever Smokey Mountain som, hvad de er indhyllet i røg, hvilket vi kommer til at opleve mere af, som filmen skrider frem. Serena vandrer rundt i skoven blandt de beskidte mænd og med sit gyldne hår, og meget rene silkeskjorter kæler billederne nærmest med hende. Dette er kontrasternes verden med de fattige og beskidte i forhold til eliten og de rene. Visuelt bliver vi mindet om forskellen mellem rig og fattig. Ingen tvivl om at det passer til filmen, selvom det kunne synes at være for meget. Jeg nød denne kontrast.

Musik og lydbillede

Musikken er meget klassisk og henter sin inspiration fra tyverne. Den ender i en Folk orienteret en af slagsen, og med meget svage moderne beats, rammer man musikken mellem det gamle og moderne jazzede. Det passer ganske fint sammen. De intense scener er bygget godt op af en intens underlægningsmusik, hvor lydbilledet henrykker en til langt hårdere genre.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Serena David Lohmann

Serena - premiere d.27 november 2014

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Jennifer Lawrence og Bradley Cooper yder et rigtig godt stykke arbejde i Susanne Biers nyeste film. Desværre er manuskriptet ikke heltstøbt nok til at de kan udfolde sig på lærredet, hvilket er synd.

3.8


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , ,


Om skribenten

Alt hvad Christopher Nolan rører ved, er sublimt og mener at Tom Hardy er det største talent siden Leonardo DiCaprio.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑