Filmen enhver fodboldkyndig fan af det danske landshold har ventet me..." /> Filmanmeldelse: Sommeren '92 - Filmpuls

dramedy Sommeren 92

Skrevet den 27 august, 2015 | af Tia-Maria Frank

0

Filmanmeldelse: Sommeren ’92

Filmen enhver fodboldkyndig fan af det danske landshold har ventet med længsel efter. Den grimme ælling fortælling er nu blevet lavet til en dramatisk sportsfilm, men mere med Richard Møller Nielsen som omdrejningspunkt, end den store bedrift lilleput nationen fra Danmark ellers så smukt gjorde sig i sommeren 1992 i Sverige, nemlig at vinde europamesterskaberne i fodbold.

Historie

Richard Møller Nielsen er en presset mand. Han er landstræner for et hold, hvor de største stjerner som brødrene Laudrup nægter at spille efter hans taktik. Efter missede kvalifikation til EM i Sverige i 92 ser det rigtig sort ud for Richard, men pludselig får Danmark en uventet chance og før de får lagt sig til rette ved de ellers planlagte ferie pools, er holdet på vej til EM i Sverige. Ingen aner dog Danmark en chance, ikke engang spillerne selv, men Richard er overbevist om, at de sammen kan gøre det umulige. Filmen om manden som ikke kun samlede landsholdet, men samlede en hel nation og vandt deres hjerter.

Sommer.92_5837

Jeg glemmer ALDRIG den lunefulde juniaften i 92, hvor Danmark mod alle odds slog de største nationer og triumferede som europamestre… Jeg var 9 år gammel og siden da har jeg ment, at jeg blev bidt af fodbold. Derfor blev det også en gennemvædet nostalgisk oplevelse at se minderne fra dengang blive genopfrisket på ny. Instruktøren Kasper Barfoed synes ærbødig overfor begivenhederne i 92 og hylder på sin måde manden, som ikke engang kunne kåres til Danmarks bedste træner det år (Richard blev dog senere kåret som verdens bedste træner det år). Man fristes næsten til at sige, at filmen på sin vis også kunne have heddet ’Richard’ i sig selv.

Sommer.92_8416

Men Sommeren ’92 er selvfølgelig mere end bare Richard og en fodboldfilm. Anekdoterne fra dengang, hvor minigolf og McDonald’s ture var på dagsorden for landsholdet, kædet sammen med karakterdrevet historier om individer, stædighed, held og kampgejst, er med til at illustrere, ikke kun dansk jantelov, men også hvad fodbold handlede om engang, nemlig venskaber og holdånd. Kald bare Sommren ’92 en klassisk sportsfilm, fra modgang og drama til løftet trofæ og glædestårer – det er dansk fællesskabsfølelse når det er allerbedst og størst – det er ren Huttelihut.

Skuespil

Det er længe siden, at jeg har set så overbevisende en præstation fra en skuespiller. Nøj, hvor er Ulrich Thomsen eminent som den til tider naive, men altid optimistiske Richard Møller Nielsen. Helt ned til Richards særprægede accent formår Thomsen at få med på smukkeste vis. Jeg nød hvert et sekund af, hvor han forsøger at forklare fodboldens forunderlige verden for journalister ved f.eks. at sammenligne holdets spillestil med hans bedstemors korset. Det er noget en fodboldlover som jeg sluger råt, rub og stub – I simply LOVE it!

Sommeren 92

En anden historie, som også bliver portrætteret rigtig flot er Kim Vilfort og hans datter Line Vilforts umulige kamp mod kræften. Mikkel Boe Følsgaard (En kongelig affære) spiller Vilfort på en sympatisk og troværdig måde, hvilket er med til at give filmen emotionel dybde og indsigt, som man måske ikke havde før. Med sin hyldest til Richard har instruktøren Barfoed derfor også været nødt til at reducere andre store profiler som brødrene Laudrup, Schmeichel, Faxe, Christofte og Poulsen til nærmest statister, og deres historier bliver af den grund kun overfladisk berørt. Men skuespils præstationerne af dem leveret af en skare af unge danske skuespillere som: Cyron Melville, Esben Smed, Gustav Dyekjær Giese, Allan Hyde og Jon Lange, er upåklagelige og ligeledes overbevisende. Personligt er jeg glad for den spillerintroduktion, som bliver givet i starten, da jeg er overbevist om, at ikke alle ellers ville kunne have genkendt alle landsholdsspillerne.

Sommer.92__0839

Visuelt

Sommeren ’92 ville næsten ikke kunne have fungeret uden lydklip og tv-indslag fra dengang i 1992, hvor det hele udspillede sig. Heldigvis for filmen formår Barfoed at kombinere arkivklip og kommentatorspor fra tiden dengang, med flotte tilpassede scener indeholdende de nutidige skuespillere. Disse to ting kombineret er med til at give et helhedsbillede og en forståelse for, hvordan stemningen var, både før, men særligt under selve turneringen, det er ganske smart gjort. Det vækker ikke kun nationalfølelsen op i en, men man lever sig atter tilbage til dengang og jubler og smiler over hele femøren, som var det i går, det hele lige var sket.

Sommer.92_5402

Musik & Lydbillede

Karakteristisk baggrundsmusik er lagt ind for at gøre visse scener mere dramatiske, men egentligt er der ikke brugt særligt meget decideret musik, det er hovedsageligt i starten af filmen, hvor klassisk 80’er musik er med til at give en følelse af optimisme. Sommeren ’92s lydbillede bærer stor præg af kommentatorspor som går igen og er med til at skabe filmens overordnede stemning. Det er upåklageligt og bidrager kun yderligere til det overordnede positive indtryk af Sommeren ’92.

Sommer.92_5215

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Sommeren ’92 Tia-Maria Frank

Sommeren '92 - premiere den 27. august

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik & lydbillede

Kort fortalt: Landstræneren Richard Møller Nielsen har alle oddsene imod sig da han med Danmark drager til EM i Sverige i 92. Hverken holdet, ledelsen, pressen, ja selv fansene tror på, at han kan præstere noget. Alligevel sker det uventede, Richard formår at vinde EM med Danmark og jublen vil ingen ende tage. Vil du ikke gå glip at et stykke godt dansk kulturhistorie, så er ’Sommeren 92’ et must-see for dig, og er du det mindste fodboldfan, ville du ikke kunne kalde dig selv dette, hvis ikke du har set denne film.

5


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , ,


Om skribenten

er en sucker for romantiske film og komedier



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑