Den danske filminstruktør Nils Malmros’ nye film ’Sorg og Glæd..." /> Filmanmeldelse: Sorg og Glæde

drama sorg og glæde

Skrevet den 14 november, 2013 | af Tia-Maria Frank

0

Filmanmeldelse: Sorg og Glæde

Den danske filminstruktør Nils Malmros’ nye film ’Sorg og Glæde’ er bestemt ikke en film for sarte sjæle, men alligevel bør den stadig opleves. Filmen tager udgangspunkt i, hvad Malmros selv kalder ’det mørkeste kapitel’ i sit liv. Dengang hans kone Marianne i et øjebliks psykose dræbte deres ni måneder gamle datter.

Historie

Det er vinter 1984 og filminstruktøren Johannes (Jakob Cedergren) har været ude for at holde et foredrag. Da han kommer hjem, venter der ham en større tragedie, ingen kunne have forudset. I et øjebliks psykose, har hans kone, Signe (Helle Fagralid) dræbt deres ni måneder gamle datter, Maria

sorg og glæde1

I stedet for at vende Signe ryggen, prøver Johannes på bedste vis at hjælpe sin kone igennem tragedien og et retssystem, der ikke helt udviser forståelse overfor deres, særligt Signes situation. Igennem samtaler med en retspsykiater (Nikolas Bro) prøver Johannes at finde frem til en forståelse af den ulykkelige hændelse, hvilket medfører granskning i fortidens forelskelse og jalousi, men også hans filmarbejde, som længe måske har haft for høj prioritet i hans liv.  I sin søgen finder Johannes frem til vigtigere ting i livet, som giver parret håb om en gensidig og moden kærlighed fremover.

Skuespil

Jakob Cedergren (Frygtelig lykkelig) spiller rollen som Johannes særdeles suverænt. Til trods for at han til tider kan virke kold og usympatisk, så spiller han en mand med en ubærlig sorg og det kan man ikke andet end at sympatisere med. Cedergren viser da også, hvor omsorgsfuld og kærlig han kan være, igen til trods for, hvad han har måtte igennem og sammen med Helle Fagralid er Cedergren med til at skabe denne helstøbte film.

sorg og glæde 2

Rollen som Johannes’ kone Signe bliver spillet af Helle Fagralid (Forbrydelsen) og hun formår at give seeren et fremragende indblik i, hvad det vil sige at være maniodepressiv – og for den sags skyld morder også. Man nærer nærmest en foragt for Signe i starten, men som filmen skrider frem, får man mere og mere forståelse for Signes noget usikre tilstand og hvad der ligger til grund for så tragisk en handling. At kunne portrættere dette, vil jeg (næsten) kalde mesterligt.

Retspsykiateren Birkemose spilles af Nikolas Bro og havde det ikke været for hans karakter, kunne denne kategori have fået seks stjerner, men Bro formår ikke helt at køre retpsykiater-rollen troværdigt nok ud , dog redder han den med, hvad han også mest er kendt for, sine humoristiske indspark.

Visuelt

’Sorg og Glæde’ er en ualmindelig flot film uden de særlige visuelle hjælpemidler. Trods det, har Malmros lavet en naturlig, næsten dogme-agtig film, hvor man til tider kunne blive helt i tvivl, om man ser en spillefilm eller en virkelig dokumentar.

sorg og glæde3

Musik og Lyd

Det musikalske element i filmen består af klassisk musik og opera, men Malmros har langt hen af vejen fravalgt brugen af underlægningsmusik, hvilket giver god mening i forsøget på at dramatisere filmen yderligere – og det virker!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Sorg og Glæde Tia-Maria Frank

Sorg og Glæde - premiere den 14. november 2013

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lyd

Kort fortalt: En gribende kærlighedshistorie om filminstruktøren Nils Malros’ største tragedie i livet. Da hans kone i et øjebliks psykose dræbte deres ni måneder gamle baby.

4.8


User Rating: 2.1 (1 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

er en sucker for romantiske film og komedier



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑