Skrevet den 4 juni, 2015 | af Karen Sandal Fothergill

Filmanmeldelse: Spy

Paul Feig og Melissa McCarthy sammen er guld værd, hvilket de også har vist tidligere med ‘Brudepiger’ og ‘The Heat’. Nu teamer de sammen igen i den hylemorsomme action-komedie ’Spy’, der stikker og hylder James Bond film og vender op og ned på genrens forestilling om, at det kun er for charmerende gentlemen, der kan sparke røv, og at kvinder som McCarthy hører til i baggrunden, hvor de ikke ses. ’Spy’ er helt klart er godt bud på en must-see action-komediefilm her over sommeren.

Handling

Top CIA-analytikeren Susan Cooper (Melissa McCarthy) er en stille kontormus med et lavt selværd takket være en mor, der bl.a. gemte noter i hendes madpakke med beskeder som: ”Give up on your dreams”. Men hun er dygtig, hurtigt-tænkende og überloyal over for hendes crush superagenten Bradley Fine (Jude Law), som hun hjælper med alt lige fra at være hans øjne via satellit til at hente hans rensetøj.

Da han bliver slået ihjel af damen med det største garn siden Fran Fine, Reyna (Rose Byrne), som kender alle CIA’s undercover agenter, er der brug for en, der kan være usynlig.
Derfor er det nu op til Susan at gå undercover og observere på afstand…men hun ender selvfølgelig med at blive personligt involveret med Reyna. Og udover at skulle opretholde hendes cover, så skal Susan også tage sig af den selvglade agent Ford (Jason Statham), der bestemt ikke mener, at hun er passende til missionen og som derfor kører sit eget macho løb.

jude and melissa spy the movie

Det er let at se, at Feig elsker spion-film, og han har med ’Spy’ skabt en vindende kombination af det sjove og det seriøse. Selvom det er en komedie, så bliver den stadig fortalt mest som en seriøs spionfilm (og ikke som parodi a la ’Austin Powers’ eller ’Høj Pistolføring’) – med masser af grin, og det virker! Lige fra det mere dæmpede hæhæ til det helt store bwahaha. Feig sætter med det samme tonen for, hvilken slags film, vi har i vente. Den første scene er Jude Law som en anden James Bond, der gør alt det, man ellers ville se i en Bond film….lige indtil han får et pollen-allergi-anfald, der resulterer i en kugle mellem øjnene på skurken – den eneste, der ved, hvor en atombombe er gemt.

‘Spy’ byder på er en god handling, om end en lidt svag skurk, gode twists og masser af grin balanceret med action. Typisk Feig ligger guldet og alt det sjove dog i ping-pongen og timingen mellem skuespillerne, der alle er all-in i deres roller. Replikkerne mellem alle de involverede er underholdende på forskellige niveauer.

melissa and rose

Feig har givet McCarthy et manuskript, hvor hun kan brilliere med sit komiske talent. For mig er filmen helt deroppe sammen med ’The Heat’. Feig har en evne til at skrive sjove replikker, der bare bliver leveret perfekt af McCarthy, som bl.a. ’I just hear my mom’s voice: Give up on your dream, Susan. She used to write that in my lunch box’. Jeg er ikke sikker på, at den ville fungere og have samme komiske effekt end hos andre end McCarthy.
Derudover er det også rart at se, at ’Spy’ ikke gør sjov eller prøver at få billige grin på grund af McCarthys størrelse (lad dig ikke snyde af klippene i trailerne), men mere spiller og gør nar af folks forventninger til hendes stille og lidt kedelige udseende, som når hendes chef bliver ved med at give hende aliaser som kattedame, eller hendes fede gadgets bliver gemt i afføringstabletter og hæmoride-servietter. Men som det gamle ordsprog lyder: looks can be deceiving, og Cooper skal ikke undervurderes, og det er fedt, når hun først kommer ud i marken og får lov til at give los for hendes aggressioner.

spy melissa and jason

End credits er også værd at blive siddende og se på. Der er en running gag i filmen, der bliver ført videre, og så er der en sjov lille scene/blooper til allersidst.

Skuespil

Efter at have krummet tæer over McCarthy som too-over-the-top i ’Tammy’ og ’Identity Thief’, er jeg rigtig glad for at se hende i en noget mere varieret rolle. McCarthy har et komisk talent, men det skinner mest, når hun får lov til at balancere det hårde, højtråbende med en sympatisk karakter. Og det får hun bestem lov til med ’Spy’.

melissa

En anden, der er værd at fremhæve, er engelsk Peter Serafinowicz, som er fantastisk i rollen som Coopers italienske agentmakker Aldo, en slesk operativ, der hele tiden prøver at forføre hende.

Shout out til Jason Statham, der nok er mest kendt som en hård negl, der grynter og ser olmt mod kameraet, men han må have nydt at spille denne over the top hemmelig agent, der hele tiden kommer med vildere og vildere historier. Han er et hoot som en selvironisk version af hans tidligere roller.

Både Jude Law og Rose Byrne spiller deres roller med en alvor, der hører til i en rigtig James Bond film – hvilket bare gør det hele endnu sjovere.

Det er ikke meget at sætte en finger på i forhold til skuespillet, om end Bobby Cannavale ikke bliver brugt optimalt og ikke overraskende kan jeg konstatere, at 50 cent nok bare skal holde sig til musikken.

Visuelt

I tråd med James Bond følelsen i filmen er der også lavet en lækker intro grafik, og Feig viser med ’Spy’, at han også kan filme gode actionscener…. om end der er slækket lidt på special effects et par gange.

Musik og lydbillede

Hvad er en spionfilm uden en James Bond intro? Ivy Levan har leveret en værdig James Bond soundalike introsang til filmen, og Theodore Shapiros score er også lige efter bogen til en ægte spionfilm. Det er den her seriøsitet og alvor – selv i musikken – der er med til at man trækker endnu mere på smilebåndet.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Spy Karen Sandal Fothergill

Spy - premiere d. 4. juni 2015

Handling
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Melissa McCarthy og Paul Feig er sammen igen, og vi kan alle klappe i hænderne over en af sommerens must-see action-komedier, der har en veloplagt cast. Du er garanteret masser af gode grin, så se at kom afsted!

4.5


Tags: , , , , ,


Om skribenten

er filmentusiast med en meget bred filmsmag, men har en særlig svaghed for gys og animationsfilm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑