thriller Isabella Huppert chloe grace moretz

Skrevet den 2 maj, 2019 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: Stalker

Der var engang, hvor den irske instruktør Neil Jordan næsten kunne gå på vandet. Op i gennem 80’erne og 90’erne udgav han den ene fantastiske film efter den anden, der segmenterede ham som en dygtig filmskaber. Monsterfilm som ’The Company of Wolves’ (på dansk: ’Ulvenes nat’) og ’Interview with the Vampire’ (på dansk: ’En vampyrs bekendelser’), beviste at han kunne lave dybe og interessante film omkring gamle gotiske monstre. Imens han mestrede både drama og romantik med ’Mona Lisa’ og ’The Crying Game’. Nu er Jordan så tilbage med en dugfrisk film, og selvom hans karrierer er blevet lidt rusten, så håber denne skribent altid på, at den næste film vil få ham i topform.

Filmanmeldelse af Stalker. Læs mere på filmpuls.dk

Historie

Vi befinder os i byen der aldrig sover (New York City). Her møder vi den unge kvinde Frances (Chloë Grace Moretz), der prøver at klare sig selv med livet som tjener. En dag finder hun en håndtaske i toget, som hun naturligvis prøver at returnere til den rette ejer. Ejeren af tasken viser sig at være en ensom og lettere små excentrisk enke ved navn Greta (Isabelle Huppert). Frances føler hurtigt stor empati overfor den ældre dame, måske fordi hun selv mistede sin mor for nyligt, og mangler nogle af knytte sig til, andet end hendes bofælle. De to begynder også hurtigt at knytte bånd sammen, men det varer ikke lang tid før Frances opdager, at ikke alt ved Greta er som det skal være. Nej, faktisk så er den søde ældre klaverlærer mere djævlen i forklædning, og det kommer Frances på den hårde måde til at lære.

Filmanmeldelse af Stalker. Læs mere på filmpuls.dk

’Stalker’ eller ’Greta’, som er filmens originale titel, er desværre ikke Jordens store comeback. Dette er en ret middelmådig psykologisk thriller, der også formår at være ikke-uhyggelig. Filmen kunne have valgt at gå to veje. Den ene vej, hvor man dykker dybt ned i emner som ensomhed og stalking, og derpå giver det et realistisk twist, så det gør både ondt og er interessant for tilskueren. Dette er den mere ”art-house” agtige metode, som ikke fodrer dem der leder efter billige BØH-effekter. Hvilket var præcis den rute, som ’Stalker’ prøvede at tage. Derfor var det andet valg, at når man nu kører ned af genkendelig klichéer og urealistiske momenter, ja hvorfor så ikke bare køre handlingen helt ud, hvor det hele bliver så herligt absurd og ”off the wall”, at man sidder og bliver forbandet godt underholdt.

Filmanmeldelse af Stalker. Læs mere på filmpuls.dk

Men ingen af vejene tager filmen, og prøver i stedet at køre ”sikkert hjem”, hvilket klart er den mest uinteressante løsning man kunne vælge. Visse scener er direkte så pinlige at overvære, at jeg var enorm fristet på at give filmen 2 stjerner i stedet for 3 (små vel og mærket). En scene stikker især ud: Greta sender billeder og telefonbeskeder til Frances, hvor man kan se at den ældre dame stalker og forfølger Frances’ bofælle. Vores hovedrolleindehaver prøver at advarer hendes veninde, der konstant ser sig tilbage, men intet kan se. Undervejs tager Greta billede efter billede af veninden, imens Frances råber i røret, at den ældre dame er lige bag ved hende hele tiden. Opsætningen af denne scene kunne man tydeligt fornemme i biografsalen langt fra ramte plet hos de fleste anmeldere. Slutningen var heller ikke noget at råbe hurra for, selvom filmen laver et mindre twist.

Skuespil

Dette område er klart filmens styrke, på trods af vi ingen kraftpræstationer ser. Chloë Grace Moretz gør god figur som et naivt ungt mennesker, der uheldigt ender i kløerne på en dame, der ikke har fået skruet hjernen ordentlig på plads. Isabelle Huppert er klart en af filmindustriens bedste skuespillerinde, og der er øjeblikke, hvor hun virkelig ser skræmmende ud. Dog er det spildte kræfter, da manuskriptet er imod hende, og præstationen formår ikke at komme under huden på en. Den nordirske skuespiller Stephen Rea medvirker også, og er som regel altid med i en Neil Jordan film. Rea er en dygtig preformer, og han bliver seriøst spildt hér. Han er vel sammenlagt med i 3 minutter, og så er han fix og færdig.

Filmanmeldelse af stalker. Læs mere på filmpuls.dk

Visuelt

’Stalker’ er bestemt ikke en grim film at kigge på, men det undrer heller ikke en, når fotografen er den meget erfarne Seamus McGarvey (’Atonement’, ’Godzilla’, ’The Greatest Showman’ og ’Bad Times at the El Royale’). Men filmen er alligevel for konventionelt sat op til, at jeg kunne klappe i hænderne. Filmen har scener med vold og død, men det bliver serveret meget traditionelt, uden splat og litervis af blod. Censurgrænsen lyder på 15 år, men den kunne godt have været 11, hvis man spørger mig.

Filmanmeldelse af Stalker. Læs mere på filmpuls.dk

Musik og lydbillede

Dette felt er lidt gabende kedeligt, især hvad angår originalt musik til filmen, ja så er det de samme traditionelle suspense toner, som vi har hørt tusinder af gange. Der er et par sange her og der til at sætte opløftende eller uhyggelig stemning, men ens nakkehår kommer ikke til at rejse sig. Lydmixet er ganske godt, og der var ikke noget som stak ud, men alligevel bliver der også spillet med for sikre kort her.

Copyright: Scanbox
Filmanmeldelse: Stalker Jakob Sørensen

'Stalker' - Premiere den 2. maj 2019

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Desværre gør instruktør Neil Jordan ikke hel god figur med 'Stalker', som er en middelvarer og bygget på alle de traditionelle virkemidler/elementer, som man har set tusind gange før. Isabella Huppert er skræmmende, men hun er desværre med i den forkerte gyser-thrillerfilm.

3


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑