sci-fi

Skrevet den 13 december, 2017 | af Anders Bjerg

0

Filmanmeldelse: Star Wars – The Last Jedi (spoilerfri)

’The Last Jedi’ er den ottende film i den officielle ’Star Wars’ saga og er en direkte efterfølger til J.J. Abrams’ ’The Force Awakens’ fra 2015. Denne gang er det Rian Johnson – manden bag det uventede science-fiction hit, ’Looper’ – som tager roret i denne kæmpemæssige skude af en penge- og underholdningsmaskine og styrer løjerne direkte mod biografer verden over!

I filmen genforenes vi med nye og gamle ansigter, heriblandt den unge Rey, ex-stormtrooper Finn og super-piloten Poe. Selvfølgelig er Prinsesse Leia også tilbage og det samme er Luke Skywalker, som Rey fandt frem til i sidste film, med håbet om, at han vil træne hende i Jedi-riddernes ældgamle teknikker og hjælpe med at redde galaksen fra den mørke leder, Snoke, og hans magtsyge højre hånd, Kylo Ren…

Historien

Der var astronomisk høje forventninger i 2015, da ’Star Wars’ fløj tilbage til det store lærred for første gang efter at have været fraværende i ti lange år. Filmen blev varmt modtaget og om muligt satte endnu højere forventninger for seriens fremtid, nu da Abrams – måske lidt for sikkert – havde genskabt et velkendt fundament at arbejde ud fra. Med ’The Last Jedi’ kan vi endelig bevæge os videre ud i galaksen til hidtil ukendt rum-territorie… eller hvordan?

© Walt Disney Pictures

’The Last Jedi’ starter som altid med de velkendte musikalske toner af John Williams samt den ikoniske væg af tekst, der lige fortæller publikum hvorhenne i tid og sted, filmen den foregår. Herefter sætter instruktør, Rian Johnson, tingene forholdsvis hurtig i gang med en flot rum-sekvens, der er præget af nogle betagende og effektive billeder, som både giver filmen masser af stil, spænding og karakter. Dette går rigtig godt den første halve times tid, men i takt med at filmens plot udfolder sig, er det som om, at filmen kæmper med at få de forskellige karakterer og fortællinger til at spille sammen på et mere koncentreret og håndgribeligt plan.

Det alsidige persongalleri er allerede spredt ud fra start af og der bliver kun større afstand mellem stjernerne, som plottet bevæger sig fremad, hvor tomrummet imellem ofte truer med at blive for stort. Filmen mister lidt grebet om sit publikum og handlingen kan simpelthen ikke holde sig i luften længe nok, til at udfylde de omkring 2 timer og 30 minutter, som filmen varer. De mange tråde bliver nemlig ikke mindre, og på et tidspunkt, så sidder man med en følelse af, at filmen egentlig er på vej i mål – men disse tanker bliver dog skudt ned, efter man kommer i tanke om, at filmen stadig har en del plotlinjer, der lige skal afsluttes.

Det bliver hurtig en kombination af strukturelle problemer samt manglen på et naturligt fortællertempo, som vi støder ind i undervejs. ’The Last Jedi’ lider især hen imod slutningen, hvor der minimum er to forskellige klimaks og tre forskellige sideløbende historier, der kæmper om en plads i den færdige film. Dette betyder desuden, at enkelte plotlinjer og idéer fra tidligere i filmen ikke får nok plads, eller også bliver de eksekveret klods op ad hinanden, så filmen mister sin naturlige udvikling samt overordnede gennemslagskraft. Tonen er heller ikke altid i balance, hvor den lidt fjogede og letbenede humor fra ’Force Awakens’ finder sin plads, i et ’Star Wars’ kapitel, der ellers meget vel kan være det mørkeste hidtil…

© Walt Disney Pictures

Men hvad så med originaliteten? I sin tid, var der mange klager over, at ’The Force Awakens’ var en åbenlys kopi af plottet fra ’A New Hope’ og generelt så tog filmen sig ikke særlig mange chancer, men spillede lidt meget på nostalgi og på at hylde universet og de mange trofaste fans. Selvom ’The Last Jedi’ bestemt virker mørkere, modigere og mere moden end sin forgænger, så kommer vi ikke uden om den generelle følelse af, at være en klassisk, eventyrlig og underholdende blockbuster, der lige viser os, at filmserien trods alt eges af kæmpestore Disney.

Det hele er dog ikke så slemt som med ’The Force Awakens’, selvom vi desværre heller ikke kommer uden om at følge i dennes fodspor, når det kommer til selve udviklingen af sagaen – for ja, der er åbenlyse paralleller til ’The Empire Strikes Back’ og man undres over, at disse nye film i serien vælger at gå disse veje, da de officielt passer ind i universet som egentlige efterfølgere (værende henholdsvis Episode VII og VIII), til trods for, at de vel fungerer som ”milde remakes”, som i sig selv sætter et reelt reboot op for seriens fremtid. Det skal sgu heller ikke være nemt…

Skuespil

De fleste roller er fint castet og både gamle og nye karakterer gør sig godt i ’The Last Jedi’. Alligevel er det som om, at selv de vigtige personer i filmen ikke rigtig får lov til at skinne igennem, hvilket selvfølgelig har en indflydelse på deres skuespil. Adam Driver som Kylo Ren har mere dybde denne gang og Oscar Isaac som Poe får også mere at lave her. John Boyega som Finn ligger sig meget op ad hans præstation og tid på skærmen fra ’The Force Awakens’…

© Walt Disney Pictures

Heldigvis får gamle kendinge som Mark Hamill og Carrie Fischer en hel del mere skærmtid – begge to er noget af det mest interessante ved filmen, hvor Luke er blevet mere gammel og slidt og Leia virkelig får lov til at vise sine menneskelige og hjertevarme kvaliteter, der nærmest er en parallel mellem hende selv og hendes karakter. Et fint farvel til den højtelskede Carrie.

Visuelt

For hvad der formentlig er et budget i omegnen af 200-300 millioner dollars, minimum, så er det svært ikke at få en visuel lækker og gennemarbejdet film ud af det; specielt da filmserien stadig ligger fokus på, at have en del praktiske effekter med også, foruden den imponerende CGI. ’The Last Jedi’ er ingen undtagelse og den er super flot filmet, med flere visuelle lækkerier end i ’The Force Awakens’, både med hensyn til kameraføring, lys og farver samt kostumer og set-design. ’Star Wars’ universet vækkes bestemt til live her og det visuelle hjælper med at gøre filmen til en indbydende helhedsoplevelse i biografen…

Musik og lydbillede

Det er John Williams og det er ’Star Wars’ – hvad havde du egentlig regnet med? Det er stort, det er episk og det er eksekveret til perfektion med masser af præcision og sjæl; også selvom der ikke er meget nyt eller spændende at hente i de musikalske toner. Det er velkendt men veludført, og det samme kan siges om hele lydbilledet, som viser hele science-fiction genren, hvordan det skal gøres!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Star Wars – The Last Jedi (spoilerfri) Anders Bjerg

Star Wars: The Last Jedi - premiere den 13. december 2017

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’Star Wars: The Last Jedi’ er en mørkere, modigere og mere moden film end ’The Force Awakens’ og følelsen af at opleve noget nyt rettere end ren nostalgi er tydeligere her. Alligevel kan Disney ikke bestemme sig for, om de ønsker at lave et remake, en reboot eller en efterfølger med deres nye trilogi… måske er det alle ting på samme tid? Filmens handling leder tankerne på ’The Empire Strikes Back’, selvom den ikke følger dennes plot til punkt og prikke. Tonen er lidt skiftende, tempoet er lidt svingende og historien er ikke skarp nok til at holde alle filmens 152 minutter og man kunne ønske en film med bedre prioriteringer – især henimod slutningen. Men det er en teknisk gennemført film med en god underholdningsværdi, som er svær at komme uden om.

4.3


User Rating: 3 (3 vurderinger)

Tags: , , , , , , , , ,


Om skribenten

FILM er en fantastisk udtryksform, jeg elsker at blive informeret, stimuleret og provokeret af. Der er uendelige muligheder, genre og stilarter gemt i filmmediet og jeg brænder for at finde og opleve hver og en. Film har forskellige udgangspunker, og det er også, hvad jeg er determineret på at dømme dem ud fra. En god film er en film, der lykkedes på sine egne præmisser - hvad de så end måtte være.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑