Filmanmeldelse: Tanna

Martin Butler og Bentley Dean formår med cinematografisk præcision at komme igennem hele følelsesregistret, når de blander romantisk drama med naturfilm i ‘Tanna’, der som resultat ikke blot er en fryd for øjne og ører, men også for hjertet.

Historie

‘Tanna’ er en autentisk fortælling om én af de sidste traditionelle stammer på øen Tanna i Vanuatu, der ligger i det sydlige Stillehav. Vi følger Yakel-folket, et isoleret fælleskab, der afviser enhver form for moderne indflydelse for at bevare deres traditionelle kultur – deres Kastom. Det betyder også, at alle ægteskaber er arrangeret og en del af en byttehandel. Da Wawa, en ung pige, der er forelsket i høvdingens barnebarn, bliver lovet væk til fjenden som en del af en fredsaftale, må hun derfor vælge mellem sin egen lykke og stammens fremtid.

tanna-2
Foto © Philippe Penel

’Tanna’ er en form for eksotisk Romeo og Julie-fortælling, og selvom historien om den forbudte kærlighed er set mange gange før, tilføres den nyt liv af Yakel-folkets utrolige passion for at fortælle deres historie. ’Tanna’ har en varm, skinnende livskraft og fortælles så fængende, at man ikke kan undgå at føle sig inkluderet i filmens dilemma om hvorvidt to menneskers kærlighed er værd at sætte andres liv på spil for.

Skuespil

Alle medvirkende er utrænede lokale fra Yakel-stammen, hvilket blot gør ’Tanna’ endnu mere autentisk. Marie Wawa og Mungau Dain, der spiller det forelskede par, har en fantastisk naturlighed over sig, og deres kemi er helt ubestridelig. Også Marceline Rofit giver en rørende præstation som Wawas lillesøster, Selin, som vi ofte ser begivenhederne observeret igennem.

Visuelt

At ’Tanna vandt prisen for bedste fotografering på årets filmfestival i Venedig er ingen overraskelse. Bentley Dean, der både er medinstruktør og fotograf, har en særlig sans for at indfange hverdagslivet via en dokumentar-lignende tilgangsvinkel. Han giver seeren tid til at indtage Vanuatus frodige natur, der i samspil med en eminent lydside, trækker dig helt ud af den moderne, vestlige verden, og lader dig opsluge af Yakels kastom.

tanna3
Foto © Philippe Penel

Filmens mest visuelt påfaldende sekvenser er af den aktive vulkan Yahul, der bader luften i strålende orange lava – både i starten, da scenen med filmisk perfektion pludselig skifter stemning da Selin er vidne til, at bedstefaderen bankes halvt ihjel af fjenden – og i slutningen, da Wawa og Dain i et magisk øjeblik indrammes af lavaen, der skyder op bag dem, nærmest som om de blev viet af selveste Yahul.

Musik og lydbillede

Som nævnt, spiller lydsiden perfekt sammen med billedsiden og medvirker til den rette eksotiske stemning og indlevelse. Antony Partos har komponeret et fantastisk soundtrack med vokal af Lisa Gerrard, der sikrer den fuldstændige indlevelse i ’Tanna’.