Ben Affleck, The Accountant. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk

Filmanmeldelse: The Accountant

Historie

Christian Wolff (Ben Affleck) er en velfungerende autist, som er usædvanlig dygtig til tal. Han arbejder som revisor og kan hyres til bogholder-opgaver. Men det er ikke helt så tørt som det lyder – hans kunder er nemlig nogle af verden farligste kriminelle. Finansministeret begynder at lede efter ham, og han må tage en ikke-kriminel kunde for at holde lav profil. Her finder han dog hurtig ud af, at der er noget helt galt, og folk der er knyttet til firmaet, begynder at dø.

Ben Affleck, The Accountant. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk
Foto: Chuck Zlotnick. Warner Bros. Entertainment Inc.

Jeg vil egentlig gerne starte med at tale om genren. Den betyder nemlig noget: som en thriller er ‘The Accountant’ nemlig ikke særlig thrilling eller uhyggelig, men som actionfilm kan jeg ret godt lide dens udfoldelse. Det handler meget om, hvilken indstilling man går ind til filmen med, og forventer man en egentlig thriller, så tror jeg man bliver lidt skuffet. Jeg ser den som en action-film, med en hel masse drama, og med en stemning som ofte ses i thrillere.
’The Accountant’ er en god underholdende gang action-drama. Detaljerne i plottet er ikke kun til stede for at føre til fede actionscener, men er der fordi man gerne vil fortælle en historie. Scenerne virker som stemninger, udfoldelse af en verden og et flerdimensionel historie. Plottet er ikke hele vejen igennem gennemskuelig, og der er et par fede overraskelser. Jeg følte mig nysgerrig undervejs, og var interesseret i hvad historien gemte på.
Det ikke fordi filmen kommer med noget unikt og helt nyt, men jeg føler den giver et frisk pust til de klassiske action-film. Måske også fordi at action-delen ikke er hovedelementet.

Ben Affleck, The Accountant. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk
Foto: Chuck Zlotnick. Warner Bros. Entertainment Inc.

Stemningen i filmen er kold og grå (her er den mere henne i thriller-delen). Stemningen kan godt symboliseres med en kold overskyet efterårsdag – og det fungerer rigtig godt. Også det langsomme tempo, som giver historien og karakterne lov til at folde sig ordentligt ud, kunne jeg virkelig godt lide.
Stemningen og tempoet gjorde også at jeg følte mig godt inde i filmen og ikke kedede mig undervejs.
Sidst men ikke mindst, lige et lille glædens-yay, for at romance-elementet i filmen er dæmpet så meget som det er. Tak for ikke, at gå hele kliché-vejen! En god film behøver ikke romantik.

Ben Affleck, The Accountant. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk
Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Skuespil

Selvom man ikke kan påstå, at Ben Affleck ikke før har haft et våben i hånden eller været i nogle slåskampe, så føler jeg virkelig at Affleck gør noget nyt i ’The Accountant’. Den autistiske Christian Wolff, er meget stille, har for det meste et helt lukket ansigt og smiler ikke meget. Ben Affleck spiller ofte alvorlige karaktere – men jeg synes alligevel dette er noget andet, og det er faktisk forfriskende at se ham i rollen som Christian. Samtidig er det også en virkelig interessant karakter, at have som hovedrolle – på mange måder også befriende fra de standard stereotype amerikanske karakterer, som ofte har store armbevægelser og taler åbent om deres følelser. De autistiske karaktertræk er heller ikke overdrevne – og netop dette, er igen mindre stereotypt og ikke så amerikansk-hysterisk. Tættere på noget realistisk. Så ja, Affleck gjorde det virkelig godt, og er en virkelig dygtig skuespiller (jeg har sidst set ham i Batman vs Superman, så det var ret lækkert lige at gense hans egentlige talent).
Udover Affleck gør de resterende skuespillere det også helt perfekt.

Ben Affleck, The Accountant. Læs filmanmeldelsen på filmpuls.dk
Foto: Chuck Zlotnick. Warner Bros. Entertainment Inc.

Visuelt

Den grå og regn-kolde i stemningen, er jo bestemt også et resultat af det visuelle udtryk. Filmens univers er meget enkelt og simpelt, noget der komplimenterer historien rigtig god. Kameraarbejdet skiller sig også ud, som rigtig flot.

Musik og lydbillede

Jeg har ikke meget at sige om musikken, da den ikke var særlig øjenfaldende. Det meste var standard instrumentelt baggrundsmusik.