sci-fi

Skrevet den 2 august, 2018 | af Jakob Sørensen

1

Filmanmeldelse: The Darkest Minds

Science Fiction er klart en af de mest interessante genre. Her er der plads til at være grænseløs kreativ og lege med fremtidsudsigterne for menneskeheden, Jorden eller rejse ud til de fjerne galakser. Derfor er denne skribent altid spændt på, når der kommer en ny film ud i denne genre, også selvom en film prøver at ramme den yngre demografi, hvilket ’The Darkest Minds’ gør.

Historie

I filmen rammer en mystisk sygdom de fleste børn og teenagere i USA. Hovedparten dør, men dem som overlever får overnaturlige kræfter, hvilket gør de voksne og regeringen så bange, at man vælger at tvangsinternere dem alle sammen. Det er i dette dystopiske scenarie, at vi finder 16 årige Ruby. Hun er i en kategori for sig selv og er i blandt en håndfuld af dem, som har så stærke kræfter, at regeringen har ordre til at henrette disse individer. Men via kløgt, held og sine kræfter, er det lykkedes Ruby at snige sig uden om. Men en dag bliver hun opdaget, og derfor får hun hjælp indefra til at flygte. Ruby slår sig sammen med en gruppe unge, der ligesom hende også har superkræfter. Men, selvom man er fri, så er det farligt at færdes uden for lejrene, da regeringens tropper og dusørjægere venter ved hvert et hjørne.

’The Darkest Minds’ er baseret på en roman af Alexandra Bracken, og plotmæssigt så lyder filmen tiltalende selv for os voksne. De første 25 minutter er da også ganske udmærket, og byder på temmelig ”hårde” scener, man nok ikke vant til at se i film, hvor demografien er rettet mod det yngre publikum. Derfor var denne skribent også forventningsfuld og håbede på, at man ville køre ned ad samme vej under hele filmens spilletid, men ak! For de interessante elementer, der findes, bliver druknet i elendig skrevet teenage-romantik, som ødelægger det, som stikker ud ved siden af. Fra det ene øjeblik, hvor man sidder og prøver at være investeret i filmens plot, begynder en popsang i baggrunden at spille, imens hovedkarakteren Ruby og hendes ”love interest” begynder at ændre filmens titel til ’Amoriner i luften’.

Denne skribent har (tro det eller ej) intet imod romantik. Det har i årevis været normalt, at se helten i store underholdende blockbusterfilm have en romantisk affære eller forhold. Problemet er blot, at i de fleste filmiske værker rettet imod teenage-demografien i disse tider, er romantikken fortærsket og oversentimentalt skrevet. Det gælder bestemt også hér, og det fylder ALT for meget! Havde man skåret dette fordummende element fra, så kunne ’The Darkest Minds’ sagtens have været en film, som jeg forsigtigt kunne anbefale.

Men uagtet hvad jeg måtte mene, så vil nogle 14- til 18- årige sluge denne film råt og mene, at jeg er en gammeldags olding, der ikke ved synderlig meget om nutidens ungdomsfilm. Sådan er det, når vi lever i en post-’Twilight’ tidsalder. Filmens tredje akt virker som en smeltedigel af de opløftende og irriterende elementer, som man fandt i første og anden akt, men hvad værre er (SPOILER ALARM), så lægger filmen op til en fortsættelse. Her må denne skribent ærligt og redelig indrømme, at den glæder man sig ikke til!

Skuespil

Der er ingen store stjerner i denne film, og jo, der er et par velkendte ansigter, som spiller de voksne, men ellers så er filmen fyldt med unge nye ansigter. Gruppedynamikken og kemien mellem karakteren Ruby og de andre fra gruppen, hun slår sig sammen med, er til stede. Til tider er der sjove dialoger, som sidder lige i skabet og sælger sammenholdet i gruppen. Desværre igen, så bliver de unge håbefulde nye skuespillere også druknet i fortærskede dialoger og situationer. Men, alt i alt, så kan man godt give dette ensemble et klap på skulderen.

Visuelt

På der visuelle plan, så er dette desværre ikke en film, der leger nok med dens filmiske virkemidler. Til tider virkede filmen lidt stiv og konservativ i betrækket, måske fordi jeg havde nogle forhåbninger om innovative tricks oppe i ærmet. For en Science Fiction film, så er filmen ikke proppet til bristepunktet med special effects. Især anden akt synes at være helt blottet for effekter, men det tager så sandelig fart i tredje og sidste akt. CGI-effekterne er af udmærket kvalitet, og især når børnene/de unge bruger deres superkræfter er temmelig godt lavet, selvom jeg godt ville have set mere.

Musik og lydbillede

På dette felt får filmen ingen point! Filmens musik er skrevet af Benjamin Wallfisch, som ellers er en kompetent herre, der også var komponist på film som ’Blade Runner 2049’ og remaket af ’IT’. Men hér leverer han en for kønsneutral og kedelig komposition, som man næppe vil have med i sin samling af filmsoundtracks. Lydbilledet synes heller ikke interessant. Javist, så er der lyde af eksplosioner, hvinende bildæk og andet gejl… men det lød standardiseret!

Billede Copyright: SF Film / 20th Century Fox
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: The Darkest Minds Jakob Sørensen

The Darkest Minds - Premiere d. 2 August 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’The Darkest Minds’ er årets teenage-film! Den rammer nutidens ungdom, med dens blanding af action, ”tro på dig selv” budskab og fortærsket romantik. Og den sidste del er især det som fælder filmen, også selvom det er det filmens kernepublikum vil have. Denne skribent mener, at unge også fortjener klogt skrevet Sci-fi, der ikke er sovset ind i elendige dialoger og snøvlet romantik, der hiver intelligenskvoten ned.

2.3


User Rating: 1.4 (2 vurderinger)

Tags: , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



One Response to Filmanmeldelse: The Darkest Minds

  1. Line F. Svare says:

    Det sgu synd at det er så svært at lave en nyskabende ungdomsfilm, med blot en smule kvalitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑