dressmaker

Filmanmeldelse: The Dressmaker

Nogle gange så kan en film gå begge veje, når man ser en trailer. Da jeg så traileren til the Dressmaker, tænkte jeg at enten var den her film virkelig interessant, eller også ville den være overfladisk. Så kunne jeg ellers i stedet for kun nyde igen at se Liam Hemsworth i bar overkrop.. Heldigvis var det den første tanke der ramte plet og The Dressmaker skuffede på ingen måde!

The Dressmaker
Billeder lånt af www.Miraclefilm.dk

Historien

Historien handler om Tilly, som er haute couture designer og designer de smukkeste kreationer. Tilly kommer for første gang tilbage til hendes barndomsby, for at passe hendes syge mor. Meget hurtigt kommer byen på den anden ende, og samtidig med at hun syer de smukkeste kjoler til byens kvinder, begynder der også at dukke skeletter op fra skabet.

Historien i The Dressmaker er virkelig velskrevet, den er uforudsigelig, overraskende og alle mine forestillinger blev lagt til jorden da filmen startede. Den har det hele, kærligheds affæren, som man ellers altid kan regne med men, som på ingen måde er klassisk i The dressmaker. Det mystiske som du på ingen måde kan forudse, hele tiden bliver du overrasket af ting der sker i filmen. Relationer og hemmeligheder, som alle hænger sammen, bliver bare smeltet sammen i noget af et mesterværk. Jeg er virkelig begejstret, det er virkelig sjældent at jeg ikke kan forudse hvad der sker i en film. Det sådan en skade man får når man begynder at se film teknisk og ikke kun for oplevelsen. Men hvor er det fedt at filmsproget stadig kan overraske!

The Dressmaker
Billeder lånt af www.Miraclefilm.dk

Skuespillet

Historien bliver selvfølgelig også båret af skuespillet, som på mange måder er helt eminent! Kate Winslet der spiller Tilly, er sexet og man er ikke i tvivl om hvilken rolle hun spiller. Hun er benhård karrierer kvinde, men man er samtidig ikke i tvivl om at hun er følsom og har en fortid der har haft stor betydning, for hvem hun er i dag. Kate Winslet er fantastisk i rollen som Tilly, hun er troværdig og selvom jeg til at starte med var lidt skeptisk over at hun var så hollywood agtig som hun jo er, men det passer alligevel ret godt til rollen. Desuden skal Judy Davis også have et par rosende ord på vejen. Hun spiller Tillys syge mor, skøre Molly. Ved første øjekast tænker man hendes rolle kun indebærer at spille en sindssyg mor, der bare er på sidebanen, og ingen betydning har. Men hun overraskede mig helt vildt! Hun var morsom, alvorlig, skør og som resten af filmen havde hun også et lille tvist og pludselig kom hun i karakter.

The Dressmaker
Billeder lånt af www.Miraclefilm.dk

Visuelt

Visuelt var filmen egentlig også ret interessant. Historien foregår nemlig ude i en lille landsby i 1950’ernes Australien, langt ude i ingenting. Men da Tilly kommer til byen blomstre alle damerne og går rundt i støvet i deres flotte Haute Couture kjoler, hvilket visuelt gjorde filmen endnu mere interessant også fordi det igen var ikke noget man forventede af sådan en film.

Musik og lydbillede

Musik og lydbilledet er ikke noget jeg lagde synderligt mærke til. Der var noget fint underlægningsmusik når det passede. Men fordi at der er lagt så meget vægt på historien så gør det ikke noget at man ikke ligger mærke til musikken.

The Dressmaker er et mesterværk og jeg glæder mig til at se den igen, den er så uforudselig og jeg sad på spidsen af sædet igennem hele filmen, fordi den overraskede så meget. Vil anbefale alle at gå ind og se den!